Norðlýsi - 10.09.1915, Blaðsíða 2

nu sin'ko Lagtinget i dets Lov-
givniugsarbejde.
5) Forslag til Lov ora Skatt.ør og
Afgifter, hvori der fastsættes,
livilke Skatter og Afgifter den
Pengekasse skal have i Indtægt,
som Lagtinget skal raađe over. ,
Idet vi mene, at denne Sag
kræver at bohandles med nøje Ointan-
ke, tilbørlig Behændighed og međ.sik-
ker og grundig Lovkundskab, førend
den endelig kan blive vedtagen, bede
vi herved det højtærede Lagting
om, at det vil vælge et IJdvalg eller
en Kommissiou (»nevnd«), hvis Opgave
det skal være at tilvejebringe Forslag
til disse nævnte Lovo.
Thorshavn, Olaiđag 1915.
R. Basmussen. S. P. ur Konoy
Th. Egholm. M. A. Winther.
J. Patursson, J. M. Hcntze.
Som man vil se gaar Hcnvendelscn
hovedsagelig udpaa
1) at Amtmandeu ikke mere skal
være selvskrevon Medlem af og
Formand i Lagtinget
2) at Provsten ligeledes udgaar
som selvskreven
3) at Lagtinget bliver lovgivende i
særlige Ánliggender.
Henvendelsens evrige Indhold gaar
dels uđpaa at vise hvorledes man tæn-
kcr sig disse Hovedpunkter gennemfør-
te og dels udpaa at nævne andre
Punkter hvis Gennemførelse nødvendig-
vis følger af de første.
Medens det at Provsten uđgaar
sorn selvskreven Tingmedlem intet med-
t.'irer udover det, at man bliver fii
for denne Embedsmanđs Nærværelse, er
det en hel anđen Sag m. H. t. Amt-
manden. Denue Embedsmand har gen-
neni Tiderne været Mellemleđet mellem
Færøernes Lagting og Eegeringen.
Naar uu Lagtinget faar en friere
Stilling idet. det kommer til at bestaa
af kun folkevalgto Medlemmer, mener
man at dets Inđílyđelse paa Lovgiv-
ningen ikke bliver tilstrækkelig betryg-
gende ined minđre Lagtinget træder i
direkte Forbindolse med Eegeringen i
alle særlige Anliggender. Dette har
man tænkt sig at skulle sko gennem
den i Henvendelsen nævnte Ombuds-
mand hvis Stilling endnu ikke er endo-
lig bestemt.
At man kræver oprette et særligt
Overkommunalraad er ikke nogen ny
, anke; Lagtingets Deltagelse i Lovgiv-
. rsarbejdet har altid været stærkt
hemmet af Arbejdet med de kQmmuna-
le Sager m. m.
' At man ønslcei’ sondret mellem
særlige og fælles Anliggender er nodven-
digt, naar man tænker paa at Lagtin-
get skal være lo'vgivende for de sær-
lige Ómraader. Ligeledes er đet ned-
vehdigt at Latinget faar Eaadighed
over em større samlet Pengesum, naar
dets Eaadighed over Lovgivningen
bliver større end nu er Tilfælđet.
Hvad der skal forstaas ved lovgiv-
ende m. H- t. Lagtinget. har der under
Diskusionen været delte Meninger om.
Det ene Parti [Selvstryet] mener, at
Lagtinget kan blivo lovgivende derved,
at Eigsđagen vedtager en Lov hvor-
efter de færøske Anliggender
kan ordues ved kgl. Anorđninger, i det
saađanne praktisk set er ensgyldige
med Love; medens det andet Parti
[Sambanđet] paastaar at lovgivende kan
Lagtinget lcun blive ved en Grundlovs-
ænđring.
Yed Sagens' første Behandlirig
gjorđe Sambaudspartiets Orfører gæl-
denđe, at Tidens Fýlde endnu ikke var
kommon til at fritage Amtmanden og
Provsten fra deres Pligter som
selvskrævno Lagtingmedlemmer; men
den 21 August indkom til Lagtinget
følgende Skrivelse fra Justitsminister-
iet.
Justitsministeriet
København den 9 August 1915,
Jutitsministeriet skal herved anmo-
de Amtet om at indhente en Udtalelse
fra Lagtinget i dettes indeværende
Samling med Hensyn til Sporgsmaalet
om Bortfalđ af den Stilling, der nu
ved Lov af 15, April 1854 § § 1 og
10 er tillagt Amtmanden og Provsten
som solvskrevne stemmeberettigede Med-
lemmer af Lagtinget, og derefter sna-
rest inđsende denne Udtalelse hertil
ledsaget af de Bemærkriinger, hvortil
De finder Anledning.
Zahle.
Det synes i Overensstemmelse
liermed ikke at være Enighed om
»Tiđens Fylde« mellem Lagtingets-Sam-
bandsparti og Justitsministeriet. Hvor-
viđt det førstes Mening lader sig
paavirke af det siđstes vil Tiden vise.
R.
FÆRØSK UNOE KVISNUÍUEN
I
VOIIE BYGDESKOLER.
Af Louis Zachariasen.
Solv, om man nu gik ud fra, at .
Mynđighederne stillede sig godvilligt
og med Forstaaelse over for det na-
tionale Krav i vore Skoler, er det
iudlysonde for enhver, at vi er yderst.
vanskelig stillede. Thi det en Be-
brøjđelse, man ikke saa sjælden er
Vidne til fra Modstandernes Side:
Hvorfor raaber I saadan op med dot
færoske Sprog? I er dog ude af Stand
til at skrive det nogenlunde rigtigti
Dette sidste er desværre ofte altfor
sandt, nien Hensigten med det er ikke
destominđre saa ^elenđig og lav i sin
Grunđ, at man ligefrem vemmes ved
den, naar man ser til Bunds i For-
holdene. Man kan naturligvis svare
med en lignende. Passus af modsat Be-
tyduing: Hvorfor unđentrykker I saa-
dan det færøsko Sprog? I vil sætte
os ude af Stand til at skrive det no-
genlundo rigtigt! Ja, I vil sætte os
ude af Stand til at kúnne lære vort
eget Sprog, og I fremstiller,Sagen saa-
ledes, at Follc tror, det er umuligt for
almindelige Mcnncskcr at lærc det. Se,
det er det usle, inuldvarpeagtige Un-
dorgravningsarbojdø, der for Tiđen er
blovet ført mod færøsk Nationalitet
og Sprog; for Folk, der ikko har
Spor af Begreb om en Ting, dem kan
man blot ved at bruge Skrærasler faa
til at tro alt muligt—selv fysiske
Uinuligheder. Og denne—som jeg vil
kalde—umoralske Fordel synes vore
Antinationalister at bave benyttet til-
fulde.
At største Delen af Færinger ik-
ke endnu kan skrive deres eget Sprog
■— det er Skólerne Skyld i.
Lad os se.
For ti Aar tilbage var Færøsk r,-
đelukket fra Lærerskolen i Thorshavn.
Saa blev det indført som Fag med
t o Timer ugentlig, hvilken Tid der til
Dágs Dato er blevet fonindt denuo
siinple Fisker— Dialekt af dansk Eigs-
maril (unskyld! Er det ikke Meningen?),
medens Højdansk (ikke sanđt?) samti
dig har lmft seks til tyy Timer—ja, sar-
lodes forholder det sig virkelig. Naar
man ligeledes tager i Betragtning, at
de unge Læreraspiranter i đe allerfle-
ste Tilfælde lmr været’ ganske blottedo
for Forkundskaber i færøsk, saa er
det ganske forstaaligt, at Ud-
byt.tet for manges Vedkommende har
været overmaade tarveligt.
Saaledes ser vi, at vore Lærere
jkke kan være overdrevent 'godt ud-
pusteđe i deres eget— Modersmaal.
Dog, Lærerne er undskyldto, det er
denR eller deres Skyld, der i Egenskab