Norðlýsi - 24.09.1915, Síða 1

Forste Aurgajag. Nr. (5. Kluksvig. Frcdag dcn 24. Soptember 1915. Fire Sider. - Syv Oro
„NordÍysi“ udkoinmer hver-
undeii Frcdag og koster 1,80 Kr.
om Anret cller 90 Ore linlvaarlig.
Annouccpris cr 10 Ore pr.
Pctitlinie
siásfe gsaa ¥aflen.
Det er en Kenđsgerning’, man
meder atter og atter paa Færøerne, at
Forcningsliv ikke kan trives lieroppe.
Hvor mange Forsøg er der ikke gjort
paa S:\mmenslntning af forskellig Art?
Begyndelsen har været meget lovende,
men et Aar og to svandt hen. Saa
kdm Matiiedens Periode, som saa gik
over i den evige Dvaletilstanđ.
Her i Klaksvig blev der ogsaa
stiftct Foreninger, livis Formaal skul-
dc være at drage Tankeme bort fra
Dagliglivets ensformige Stræv, væk-
ke Interesse for aandelig Beskæftigel-
se.
Yi liavđe i sin Tid et »Læsesel-
skab for Vaag Sogn« eller livad nu
dets Titel var. Der var vist samlot
fiere Hundrode. Bind, men, nu — nu er
der ingen, som aner. livor d'sso Bogor
er lienne. Man maa selvfolgelig gaa ud
fra at Folk har laant dem nd, udon
at der er kontrolleret, livor de er
'andtede hen. At alle Bibliotekots
Bøgsr er vandvede nd af Bogskabot,
viser bedst den udsædvanlige Læselyst,
der har været blandt Folk, men over-
maade beklageligt. er det, at Læsesel-
skabet skulde endo sino Dagæ paa den
Vis.
Da Forsamlingshuset i Klaksvig
blev bygget, var .det uden Tvivl Hen-
s-igt.eii—og er det maaske endn i —
at Iluset ikke blot skulde benyttes
som D.uiselokale, men være et Arne-
sted for Opbyggelser af enhver Art:
Foredrag, Diskussion, Læsesal og The-
ator. Selv om Forsamlingsliuset en-
kelte Gange har været benyttet som
Diskussions-og Foredragssal, saa er
dog meget lidt i Forhold til det Aa-
remaal der er gaaet siden Hub'ets Op-
førelse.
Det vil huskes at man for flere
Aar tilbage havđe en Diskussionsfor-
ening, som liavde Lokale i Forsam-
lingshuset, men dens Levetid var saa
vidt os bekendt saare kortvarig. »Bn-
hver Forandring har sin Aarsag« har
en Filosof engang uđtalt, og sikkert har
Aarsagen været til Stede, da denne
saavel som mange andre Foreninger er
slumret hen.
Hvad Gavn den liar øvet i sin
tilmaalte Levetid er vi ikke i Stand
at bedømme, da vi ikke kondte den3
Virksomheđ. Det turde kendes som et
Váartegn om den igen kunđe rejse sig
af den lange Vinterhi og begyndo
igen med gamle, opfriskode Kræfter.
Hvis vi havde en Diskusion-eiler,
Foredragsforening vilđe Folk kunne faa
Lejliglied til at liøre Foredrag’ ikke
aleue af vore stedlige Foredragsholdere,
men ogsaa af ITdlændinge, der ikke
saa sjældent gæster vore Øer, især
ved Sommertid. Og det. er ofte Mænd,
đer besiđder stor Kendskab til Spørgs-
maal, som liar brændende Interesse
ude i đen store Verden.
Hvorfor, naar der skulde bydes
en saadan Lejliglied, gaa glip af don?
Vi, der bor i en Afkrog af Ver-
den, Vilde føle os opfriskede om vi
horte nogle olympiske Ord, bragte af
en gudbenaadet Manđ, fra Omverdonen.
Den eneste Forening soin aander end-
nu i ungdomsfriske, dj’be Drag er
»Klaksvig Kortspillerforening«. Vi ken-
der ikko dens Navn, meu antager at
đot maa være noget lignende. Don
kommer vistnok til at blive den »den
ælsto af dem alle«, som skrevet staar.
Kortspil er jo en gammel kendt Ad-
spredelse paa Færoerne og det synes
som om Spillekort bærer deu đragende
magisko Kraft med sig, at mau aldrig
bliver ked deraf.
Selvfølgelig foregaar Kortspil paa
en andon Maade nutildags end i svund-
ne Tider. Da skældte og svedte man
for Kridtstreger, men nu er det Mont
man spiller pm. Og de Kortspil, man
brugte for, er blevet“ forældede. De
»moderne« skulle jo ogsaa faa Indpas
i vor Ravnekrog. Naar man ser denne
Tingenes Tilstand, som vi befinder os
i for Øjeblikket, maa man i den aller-
sortesto Melankoli betragte ait aaudeligt
Itøro for uđslukt. Naar Kortspilfor-
eningen skal være den sidste paa
Valen, saa blæse være med det liele,
»Saaledcs endte den forste puniske
Krig«.

Grundloven af 5. Jnni 1915
bestemmer, at Kvimjer saavel som
Mænd liar Eet til at ýælge Repræsen-
tanter til begge RigsdagDus Ting. Men
færoske Kvinder liar kpn Valgret til
Folketinget. Valgretten til Landstinget
er betinget af Kvindevalg'rettens Gen-
nemforelse for Lagtingets Vedkommen-
de, da vort Lagting som bekendt
vælger Færøornes Landstingsmanđ.
»Kvindesagen« har været et íne.
get omdebatteret Spørgsmaal, især i
det tyvenđe Aarlmndrede, og der har
været meget delte Meninger om, livil
ket Gavn der kan være for Samfunđot,
som Helhed, at Kvinden træder frem
i det politiske Liv.
Ganske vidst har der ude i den
store Verden fra Ivvindernes Side
været fremsat Ønsker om at opnaa
politisk Ligeberettigelse med Mændene,
men dette Ønsko har vairet baseret
paa et saa svagt Grundlag, at man mange
Steder enduu ikko har tagot Hensyn til
det.
De engelske Valgretskvinder har
(