Norðlýsi - 08.10.1915, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 08.10.1915, Blaðsíða 1
Førsto Awrgang. H'r. 7. Klaksvlg. Iredag den 8. Oktober 1915. Fir* Sldw. - Syr Øra „Nordlysi" údkommer hver- anden Fredag og koster 1,80 Kr. om Aaret eller 90 Ore halvaarlig. Annoncepris er 10 Ore pr. Petitlinio HJEM FBA MIDNATSSOLENS LAND. Hvor mange Sydlændlnge rejser ikke til nordlige Egne ved Sommertid for at iagttage den Naturskønhed, vore Polarlande byder paa, og hvor mange er der ikke Bom nærer det brændende Ønske at komme til Mid- natssolens Land, men ikke fik deres Begæring opfyldt. Selveste Tysklands Imirator Kejser Wilhelm rejste i hine Fredens Aar næsten hver eneste Som- mer op til Norges nordllge Egne for at nyde >die wunderbare Schønheit«, Nordlandets Natur fremtryller ved Midsommertid. Men ak, hvor foran- dret! Nu er det Kanonild og Blod- Btrømme, eom bar skygget over Synet af Midnatssolens Land. Takket være vore Øers , afsondre- de Beliggenhed, har færøske Fiskere i Botømer ligesom foregaaende Aar kun- net sege op til Isiand, ikke netop i den Hensigt at nyde de sollyse Som- mernætters restetisko Ophøjethed, da største Delen af vore Fiskere har væ- ret mange, mange Gange oppe ved Polargrænsen, men mero under Hen- »ynet at faa Del i de store Fieke- maengder, som færdes paa de islandske Piskegrunde. Men de Forhaabninger mange satte til Fiskeriet oppe ved Is- land i Sommer er slaaet fejl, og Aar- et 1915 vilde gennemsnitlig have gi- Vet et ringe Udbytto, hvis ikke de heje Fiskepriser havde hjulpet til at forbedro det en Del. De fleste af vore Skibe er nu bjemkoniwet—alt tydcr paa, at Viu- teren har meldt.sig ovor Midnatssolens Land------------ Det kan ikke modsiges, at vore Fiskekuttere har ført storre Værdier hjem fra Island i den Aarrække der er drevet Fiskeri deroppe. Men paa* den anden Side maa.det indrømmes, at Slupfiskeriet er ved at blive forældet, og det er et stort Sporgsmaal, om vi har Baad til at opgive den gamle Driftsmaade, og gaa over til en mere tidssvarende. Vi har jo købt en stor Del af vor Fiskeri-Flaade fra England, og i de senere Aar fra Islænderne. Hvem mon der vilde købe vore Kut- tere. Englænderne eller Islænderne vil næppe købe dem tilbage for en nogen- lunde respektabel Pris. Skade knn at vi kora saa sent med i Tiden, Skade kun at vi ikke havde flere Mænd som Poul Nolsøe og NielB Winther i Arbejde for at afkære Monopolhandels- baandet, som laa knugende tungt over Færoerne ind i den senere Havdel af det nittende Aarhundrede, og hindrode al selvstændig Udvikling. Det vil ta-, ge lang Tid inden vi kan frigøre os for det Stempel, Monopolliandelstiden Batte paa det færøske Samfund. Det forste Skridt er gjort, hvornaar det næste kommer faar Tigen vise. De Mænd, der sidder inde med Kapitalen —det er dem man skulde vente noget af—synes ikke at være banebrydende. At gaa ad gamle betraadte Veje, som man kender ud og ind er en let Sag, . . . men de nye ukendte . ...... man kan resikere. ... . . . De Forsøg, der er gjort bos ob paa at indfore nye DriftBmetoder, er des- værra faldet saare uheldigt nd, men de er langt fra noget Bevis^for, at en ny og bedre Driftsmaade ikke kan bære gjg _------------------------------ Der er Feststemning naar Far og Bror kommer hjem fra Fiskeri. oppe ved Sagaøen. Det er snart at fortælle, hvad man har.oplevet i Som-: me,ren der pvandt. Den færøske Som- mer er Islandfiskeren , afskaaren fra. Naar Midnr.tssolen, ikke læpger Yiser 8ig over Horesonten og Morket sænker sig over det >sortladne Hav« da dra- ger vore negne, graa Klippeaer Fi« skerne hjem efter. Sommeren er slut, en lang og dyr Vinter staar for Døren. Held dem til hvem Sommeren har skænket sine gavmllde Gaver. Den færøske Vinter viser sjældent Kundhaandethed overfor os. Deroppe ved Polargrænsen, hvor vore Fiskere nød de herlige lyse Som- mernætter, ruger snart.de de iskolde sorte-Nætter over det af Høststormene piskede Hav. Enkelte Straaler af Nordlys, sora trænger gennem de tæt sammenstuveio Skyer, er det enoste som lyser i Polarvinternatten,-------- Naar Vaarsolen igen begynder sine regelmæssige Skridt op paa vor nordlige Himmel, vil der snart komme Liv i vore Fiskefartejer, Maalett, det samme, som det foregaaende Aar. Alle vi, der sidder hjemme, ønsker dem Held og Lykke, som gaar ud paa det- te farefulde Arbejde. UTALKØD. I gamle længst forsvundne Tider hørte det til de dagligdags Begivenhe- der, at Grindeflokke saavel som Stor- hvaler lande ved vore Kyster. Den- gang knnde man faa Hvalkød for en helt rlnge Pris. I de første Aar, de norske Hval- fangere kom bertil, var det ikke s&a sjældent, at man fik forlioldsvis godt Hvalkød gratis. Da Guanofa- brikkerne blev sat i Forbindelse med Hvalstationerne, var det en en Selvfel- ge at Hvalkødet steg i Værdi, og Prisen paa Hva|kød blev af den Grund forhøjet, dog ikke saaledes, at det var føleligt for Fattigfolk at kobe, hvad der kunde være nødvendigt for Vin- teren. — Saa kom Krigsaaret 1915, Prisen paa alle Fedmidler steg i en

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.