Norðlýsi - 08.10.1915, Qupperneq 1
•' ' ■ ......................... ................ 11 "" " ' - — II..I ■■■■■■ ■ ■ ■
Fairste Aargang. Nr. 7. SlaksTig. Fređag dea 8. Oktober 1915. Fire Sider. • Sjtt Øre
,,Nordlysi“ udkommer hYer-
anden Fredag og koster 1,80 Kr.
om Aaret eller 90 Ore halvaarlig.
Annoncepris er 10 Ore pr.
Petitlinio
HJEM FBA MIDNATSSOLENS
LAND.
Hvor mange Sydlændinge rejser
ikke til nordligo Egne ved Sommertid
for at iagttage den Naturakanlied,
voro Polarlaude byder paa, og livor
mange er der ikke eom nærer det
brændenđe Ønske at komme til Miđ*
natBsolens Land, men ikke fik deres
Begæring opfyldt. Selveste Tysklands
Imirator Kejser Wilhelm rejste i hine
Fredens Aar næsten liver eneste Som-
mer op til Norges nordiige Egne for at
nyde »die wunđerbare Schenheit«,
Nordlandets Natur fremtryller ved
Midsommertid. Men ak, hvor foran-
dret! Nu er det Kanonilđ og Blođ-
strømme, som har skygget over Synet
af Midnatssolons Land.
Takket være vore Øers , afsondre-
de Beliggenhed, har færøske Fiskere i
Sommer ligesom forogaaende Aar kun-
net sege op til Island, ikke netop i
den Hensigt at nyde de sollyse Som-
mernætters restetisko Ophøjethed, da
storste Delen af vore Fiskere har væ-
ret mange, niange Qange oppe ved
Polargrænsen, men mero under Hen-
»ynet at faa Del i do storo Fiske-
Oiængdor, som færdes paa de islandske
Fiskegrunde. Men de Forhaabninger
ínange satto til Fiskeriot oppo ved Is-
land i Sommer er slaaet fejl, og Aar-
et 1915 vilde gennemsnitlig have gi-
Vet et ringe Udbytto, hvis ikko do
heje Fiskopriser havde hjulpet til at
forbedro det en Del.
De fleste af vore Skibe er nu
hjeuikominet—alt tydcr paa, at Viu-
teren har meldt sig ovor Midnatssolens
Land------------
Det kan ikke modsiges, at vore
Fiskeknttere har ført storre Værdier
hjem fra Island i den Aarrække der
er drevet Fiskeri deroppe. Men paa’
den anden Side maa det indrømmes, at
Slupfiskeriet er ved at blive forældet,
og det er et stort Spørgsmaal, om vi
har Raad til at opgive den gamle
Driftsmaade, og gaa over til en mere
tidssvarende. Vi iiar jo købt en stor
Del af vor Fiskeri-Flaade fra England,
og i de senere Aar fra Islænderne.
Hvem mon der vUdo kebe vore Kut*
tere. Englænderne eller Islænderne vil
næppe købe dem tilbage for en nogen*
lunđe respektabel Pris. Skade knn at
vi kom saa sent med i Tiden, Skade
kun at vi ikke havde flere Mænd
som Ponl Nolsoe og Niels Winther i
Arbejde for at afkære Monopolhandels-
baandet, som laa knngende tnngt over
Færøerne ind i den senere Havđel af
det nittenđe Aarlmndrede, og hindrede
al selystændig Udvikling. Det vil ta*.
ge lang Tid inden vi kan frigøre os
for det Stempel, Monopolliandelstiden
satte paa det færøsko Samfund. Det
første Skridt er gjort, hvornaar đet
næste kommer faar Tigen vise. De
Mænd, der sidder inde med Kapitalen
—det er dem inan skuldo vente noget
af—synes ikke at være banebrydenđe.
At gaa ad gamie betraadte Veje, som
man kender ud og ind er en let Sag,
. . . men de nye ukendte................
man kan resikere. .....
De Forsøg, der er gjort hos os paa
at indføre nye Driftsmetodor, er des-
værra faldet saare uheldigt ud, men
de er langt fra noget Bevis ,for, at en
ny og bedre Driftsmaade ikke kan bæro
sig.------------------------
Der er Feststemning naar Far
og Bror kommer hjem fra Fiskeri.
oppø vcd Sagaøeu. Det er snart at
fortælle, livad man liar oplevet i Som-
meren der svandt. Den færøske Som-
mer er Islandfiskeren afskaaren fra.
Xaar Midni'.tssolen ikko længor viser
sig over Horesontøn og Market sænker
sig over det »eortladne Hav« da dra-
ger vore nøgne, graa Klippeøer Fi-
skerne hjem efter.
Sommeren er slut, en lang og dyr
Vinter staar for Døren. Held dem
til hvem Sommeren har skænket sine
gavmllde Qaver. Den færøske Vinter
viser sjældent Rundhaandethed overfor
os. Deroppø ved Polargrænsen, hvor
vore Fiskere ned de herlige lyse Som-
mernætter, ruger snart. de de iskolde
sorte- Nætter over đet af Høststormene
piskede Hav. Enkelte Straaler af
Norđlys, sora trænger gennem de tæt
sammenstuvele Skyer, er det enoste
som lyser i Polarvinternatten,-------
Naar Vaarsolen igen begynder
sine rcgelmæssige Skridt op paa vor
norđlige Himmoi, vil der snart komrae
Liv i vore Fiskefartøjer, Maalet. det
sammo, som det foregaaenđe Aar. Alle
vi, der sidder hjerame, ønsker dem
Held og Lykke, som gaar ud paa det-
te farefulde Arbejde.
HYALKØD.
I gamle længst forsvunđne Tider
hørte det til de dagligdags Begivenhe-
der, at Grindeflokke saavel som Stor-
hvaler lande ved vore Kyster. Den-
gang knnde man faa Hvalkød for en
helt ringe Pris.
I de første Aar, de norske Hval-
fangere kom hertU, var det ikke saa
sjældent, at man fik forholdsvis
godt Hvalkød gratis. Da Guanofa-
brikkerne blov sat i Forbindelse med
Hvalstationerne, var det en en Selvfel-
ge at Hvalkødet steg i Værdi, og
Prisen paa Hvalkøđ blev af den Grund
forhøjet, đog ikke saaledes, at det var
føleligt for Fattigfolk at kobe, hvad
der kunde være nedvendigt for Vin-
teren. — Saa kom Krigsaaret 1915,
Prisen paa alle Fødmidler steg i eu