Norðlýsi - 08.10.1915, Qupperneq 1

Norðlýsi - 08.10.1915, Qupperneq 1
•' ' ■ ......................... ................ 11 "" " ' - — II..I ■■■■■■ ■ ■ ■ Fairste Aargang. Nr. 7. SlaksTig. Fređag dea 8. Oktober 1915. Fire Sider. • Sjtt Øre ,,Nordlysi“ udkommer hYer- anden Fredag og koster 1,80 Kr. om Aaret eller 90 Ore halvaarlig. Annoncepris er 10 Ore pr. Petitlinio HJEM FBA MIDNATSSOLENS LAND. Hvor mange Sydlændinge rejser ikke til nordligo Egne ved Sommertid for at iagttage den Naturakanlied, voro Polarlaude byder paa, og livor mange er der ikke eom nærer det brændenđe Ønske at komme til Miđ* natBsolens Land, men ikke fik deres Begæring opfyldt. Selveste Tysklands Imirator Kejser Wilhelm rejste i hine Fredens Aar næsten liver eneste Som- mer op til Norges nordiige Egne for at nyde »die wunđerbare Schenheit«, Nordlandets Natur fremtryller ved Midsommertid. Men ak, hvor foran- dret! Nu er det Kanonilđ og Blođ- strømme, som har skygget over Synet af Midnatssolons Land. Takket være vore Øers , afsondre- de Beliggenhed, har færøske Fiskere i Sommer ligesom forogaaende Aar kun- net sege op til Island, ikke netop i den Hensigt at nyde de sollyse Som- mernætters restetisko Ophøjethed, da storste Delen af vore Fiskere har væ- ret mange, niange Qange oppe ved Polargrænsen, men mero under Hen- »ynet at faa Del i do storo Fiske- Oiængdor, som færdes paa de islandske Fiskegrunde. Men de Forhaabninger ínange satto til Fiskeriot oppo ved Is- land i Sommer er slaaet fejl, og Aar- et 1915 vilde gennemsnitlig have gi- Vet et ringe Udbytto, hvis ikko do heje Fiskopriser havde hjulpet til at forbedro det en Del. De fleste af vore Skibe er nu hjeuikominet—alt tydcr paa, at Viu- teren har meldt sig ovor Midnatssolens Land------------ Det kan ikke modsiges, at vore Fiskeknttere har ført storre Værdier hjem fra Island i den Aarrække der er drevet Fiskeri deroppe. Men paa’ den anden Side maa det indrømmes, at Slupfiskeriet er ved at blive forældet, og det er et stort Spørgsmaal, om vi har Raad til at opgive den gamle Driftsmaade, og gaa over til en mere tidssvarende. Vi iiar jo købt en stor Del af vor Fiskeri-Flaade fra England, og i de senere Aar fra Islænderne. Hvem mon der vUdo kebe vore Kut* tere. Englænderne eller Islænderne vil næppe købe dem tilbage for en nogen* lunđe respektabel Pris. Skade knn at vi kom saa sent med i Tiden, Skade kun at vi ikke havde flere Mænd som Ponl Nolsoe og Niels Winther i Arbejde for at afkære Monopolhandels- baandet, som laa knngende tnngt over Færøerne ind i den senere Havđel af det nittenđe Aarlmndrede, og hindrede al selystændig Udvikling. Det vil ta*. ge lang Tid inden vi kan frigøre os for det Stempel, Monopolliandelstiden satte paa det færøsko Samfund. Det første Skridt er gjort, hvornaar đet næste kommer faar Tigen vise. De Mænd, der sidder inde med Kapitalen —det er dem inan skuldo vente noget af—synes ikke at være banebrydenđe. At gaa ad gamie betraadte Veje, som man kender ud og ind er en let Sag, . . . men de nye ukendte................ man kan resikere. ..... De Forsøg, der er gjort hos os paa at indføre nye Driftsmetodor, er des- værra faldet saare uheldigt ud, men de er langt fra noget Bevis ,for, at en ny og bedre Driftsmaade ikke kan bæro sig.------------------------ Der er Feststemning naar Far og Bror kommer hjem fra Fiskeri. oppø vcd Sagaøeu. Det er snart at fortælle, livad man liar oplevet i Som- meren der svandt. Den færøske Som- mer er Islandfiskeren afskaaren fra. Xaar Midni'.tssolen ikko længor viser sig over Horesontøn og Market sænker sig over det »eortladne Hav« da dra- ger vore nøgne, graa Klippeøer Fi- skerne hjem efter. Sommeren er slut, en lang og dyr Vinter staar for Døren. Held dem til hvem Sommeren har skænket sine gavmllde Qaver. Den færøske Vinter viser sjældent Rundhaandethed overfor os. Deroppø ved Polargrænsen, hvor vore Fiskere ned de herlige lyse Som- mernætter, ruger snart. de de iskolde sorte- Nætter over đet af Høststormene piskede Hav. Enkelte Straaler af Norđlys, sora trænger gennem de tæt sammenstuvele Skyer, er det enoste som lyser i Polarvinternatten,------- Naar Vaarsolen igen begynder sine rcgelmæssige Skridt op paa vor norđlige Himmoi, vil der snart komrae Liv i vore Fiskefartøjer, Maalet. det sammo, som det foregaaenđe Aar. Alle vi, der sidder hjerame, ønsker dem Held og Lykke, som gaar ud paa det- te farefulde Arbejde. HYALKØD. I gamle længst forsvunđne Tider hørte det til de dagligdags Begivenhe- der, at Grindeflokke saavel som Stor- hvaler lande ved vore Kyster. Den- gang knnde man faa Hvalkød for en helt ringe Pris. I de første Aar, de norske Hval- fangere kom hertU, var det ikke saa sjældent, at man fik forholdsvis godt Hvalkød gratis. Da Guanofa- brikkerne blov sat i Forbindelse med Hvalstationerne, var det en en Selvfel- ge at Hvalkødet steg i Værdi, og Prisen paa Hvalkøđ blev af den Grund forhøjet, đog ikke saaledes, at det var føleligt for Fattigfolk at kobe, hvad der kunde være nedvendigt for Vin- teren. — Saa kom Krigsaaret 1915, Prisen paa alle Fødmidler steg i eu

x

Norðlýsi

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.