Norðlýsi - 22.10.1915, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 22.10.1915, Blaðsíða 1
Farsíc Áargang. Nr. 8. Klaksvig. Fredag den 22. Oktober 1915. Fire Sidor. - Syv Øre jjNordlysi" udkojnmer livór- anden Frodag ?Gg]|ki>ster 1,80 Kr. tím Aarot oller 30 Ore halvaarlig. Annonceprisf'er 10 Øre pr. Pótitlinio E3eBB faBPøsfce F©i&e> Skønt don Folkodans, vi har, ikke kan kaldes færosk i den Forstand, at den har sin Opvindeise' indeufor Fs&rø/ ei-ne, saa er den dog i T idens L«b blevet hationalicovet, saaledes at deu har et eævligt fævosk Præg over sig. Folkedansen har fra ældgamriiel Tid vWðt en yndot Adaprodelse saavel blaridt hojc som lave, og de talrige Fol- kevi3er og Kvad, som liar værot báaret af Dansens taktfaste Trin, er et slaaende Udtryk íor, hvor ivngt man dyrkede dehne Adspredelso. Men Folkedanson har ej været »bíot til Lyst«, som det' saa skønt blov indrldset paa Pórtaleu ved Holbcrgs Skueplads, deri har og- saa haft sin litteræro, Betydnirig. Det or imponeronde, naar man 'sor hen til, at Færøerne, der ved det nitíende Aarhundvedoa Begyndelse havde ca 5000 ludbyg-gore, "kunde opvise 70,000 "Vers færosko Kvædov foruden andre dar- ske' ofr norske Folkeviser, soui er ind- vandret liertil... Der er m'arig'e'af vore Kvæder, der har en storsiaaot Skønhed baade i' Formon og Udtryksmaadíii. Off skont' Forfatterne af do færoske Kvreder saavel soin af Folkeviser o- vertísyedet or 0s ubekendt,' maa 'vi bo- undre den Tidsaand, der hav frembragt. disse. Vor Tifl kender saaVe lidt til disse Fdrti'deíis Littcvatuvfrembring'elsev, mtri der' Var ph Tía — s'elv bnr den nn liggor langí; tilbage —i hvor man i Eogstuen i de lange Vinteraftener fore- drog det ene Kva'd ofter dot andet, uden at ot eneste blev gentaget hele Viuteren igennom, Saare tarvelig var den aandelig-e Næring-, som hin Tid bed paa, men vore Forfædre har forstaaet at udnytte den i'faldt Maal, og vo're færøske Kvædev er saa at sigo det encste Lys- glimt vi har fra den mørke Middelal- der, dor i Forni af Kirkevælde og Monopol rugcde over Færoerno. Den ny Tid og- de ny Indtryk bovirkede, at vi ikke vedliiíeholdt Traditioncn paa en væ'rdig Maade, saaledes at storsío Parfen af vore Kvæder kendes nu kun s.om et dunkelt Frasagri; At dotto er Tilfældet, bliver nian ovcrbovist om ved at kommo i en færosk Dansestuo i vore Dage. Ligesom Dausestucn i gamle Dage varet Modested íor gammel og ung, kunde man vonte, at vi havdo vedligo- holdt Traditionen, men man oplever nu det Srersyn, at dot er næsten udeluk- konde nngo Mennesker, der beseger Danselokalet. Selv om færøsk Dans er vidt forskellig fra som ældre Folk vil husko den, saa er dcn i sig. selv en saa uskyldig Adspredelse. Og Forholdet at kun ung-o Folk besoger' Danseloka- let, vil sætte en dyb Kløft , mellem Uugdommen og dom, der or gaaet ov6r Uiigdomsgrænsoii. Paa den anden Side kau man ikke fortænko de ældre i, at dores Interosse for Dans er ved at gaa tabt, naar man virkelig har det Faktum, at en Del af Doltagerne ikke dauser for Dansens Skyld. De plastisko Bevægolser, som akulde har- mónere med Kvadets Indhold, er der saare lidet af. Der er meget, som taler for at færosk Dans ikke har en ret lang Levetid tilbago. Interessfn for den gaar mer og mer over i den saakaldte »engolsk I)ans«, som er ot af de Go- der Kultnrstrømraeu hav ført ovor Færeerue. Der synes, som sagt an være langt sto:re Interesse for »engelsk Dans< end vor egen, og der er de allerbedste Ddsigter for, at den forst- nævnte vil give vor hjouilige Folkedans Dødsstødet. Vi har hørt Folk komme med Argumonter — om man vil kalde dem saalodes — og sige, at man ikke kári kaldes for danuet undtagen man kan danso Vals, Galopade o. s. v. . Hvad man i Almiudeliglied for- sta.ar vod Dannelse, er ikke det at kunne svingo sig om i eu Vals. Og hvis de Mennesker tror det, har de en tornefuld Vej til Dannelsens Tinde. I et andet og bedre 'Øjemed kundo Tlíorshavii seride Missionærer ud til Bygderne end at lære Folk >moderne« Danse. Det er langtfi-a den bedsto »Khltúrgr8n'«, vi kunde modtage fra Omverdenen. Dot herer mere til Sjældenhedcr- ne, at et gamnielt færosk Kvad bliver fercdi'íiget i et Danselokale nntildags Man kan dorimod ofto høvo, svulmondo E'skovsaiigo og nyere Viser i Folke- visestil, som særlig vort svago Kon synes at havo en stærk Forkærlighed for. At der skulde ske en Eeuæsanse paa Folkedansens Omraade, er der in- gen Grund til at antage, da Interes- sen for færøsk Dans synes at være stærkt dalendo. Vort stedlige Danse- lokelo danner ingen Undtagelte. Selv om dor er kommet en hel Del Folk til Stedo, synes Dansen ikke at være baaren af noget særligt Tegn paa In teresse, og der hengaar ikke saa sjæl- den lange Perioder, hvor de tilstede- værende sidder og stirrer paa hveran- dre, uden at der er nogen, der vii istemme Folkevisens Toner. Naar nu den færosko Folkedans engang kommer tíl at synge sine sid: ste Toner, vil vore Kvæder staa sora et lysende Mindo om den Tid, da den stod i Flor. Et klassisk Omkvæd som: »Leikum fagurt á foldum* viser niod hvilken ukunstlet. Livsglæde isáii- traadte Danseni svundne Ti'der.

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.