Norðlýsi - 05.11.1915, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 05.11.1915, Blaðsíða 1
Kørste Aargang. Nr. 9. Klaksvig. Frcdag den 5. November 1915. Fire Sider. - Syv Øre ra Tak. Jeg vil hevved takke Skolebørueno i Fuglefjovd fov den smukke Gave, en Kniv med Skede, som de liar ydet mig, i Anleduing áf at jeg saa Gvin- den, der dode i Klaksvig den 10. Au- gust d. A. Fuglefjovd den 28 Okt. 1915. Joen Jacob Eliasen (y.) FAAREXES liEUAKDLIKG 0(J ODELSJOBDEN. Fra ældgammcl Tid har Faare- hold været en af vore vigtigste Ind- t*gtBlril<ler. Det ser vi f. Eks. af Ffflringasaga, da Trond i Goto siger tíl Sigúrd Torlakson: »Meget omskif- teB i en Mands Lovetid*. og bebrejdev ham hans Dovenskab. Gemmestederno var nemlig lillo fyldte mod Uld, men Sigurd og hans Mænd kan ikke en« gang- saa moget som foro den ud áf Landet og sælge den. Det velkendte Ordsprog: »Faareuld or Færø Guld«, er sar.dsynligvis af gammel Onvindelse og taler ligeledes i samme Betniiig. Flere af voro bedst bevarede Folkeeagu omtaler Stridiglieder mel- lem Bondeinii om Grænseskel I Hau- gsn, og vi bar endnu den Dag i Dag som Føige af disse TvistighederJ hvis Afgerelse næsten altid faldt til den stærkes Gnnst, paa forskellige Stcder rundt omkriag paa Færøerne et højst mærkvwrdigt og i flero Tilfælde næ- sten uafg-jort Grænsoforhoid mellem Haugrpavterue. Alt dette viser jo, at efter Datidens OpfatteLo bar fojtydc- „Nordlysi" udkommer hver- nnden Fredug og kostor 1,80 Kr. om Aaret cller 90 Oro halvaarlig. Annoncepris er 10 Oro pr. Pcíitlinie lige Værdier været repræsenterede i vore Hauger; thi iivor der er Strid, der antages Værdier at være til Stede. Vore .Tordforiiold er som sagt blevot meget indviklet ned gennem Tidevne, men det ev et Sporgsmaal, jeg her skal lado ude af Betragtning. Jrg vil se lidt paa Forholdene, saa- ledes som de nu er, og først omtale Faarenes Bohandling. Faavet er et meget taalniodigt Dyv, der overstaar de storsto Lidelser, uden at der kommer en Lyd over dets Lreber; men dette vil langtfva sige det pamme som, at dets Nerver ikke er følsomme nok. Jo, Faarets Nervesystem er lige saa modtageligt for Indtryk, hvad Følesansen angaar, som Menne- . skets; men naar Faaret alligevel ikke knyr, naar det niishandles, saa kom- mev det deraf, at det af Naturen er blevet hærdet til Modstand og Taal- modighed. Denne Faarets Egenskab har bcvirket, at Mennesket ofte er koinmot til at behandle det umenneske- ligf, og her maa vi Færinger ligefrem skamme os, her maa vi nok komme med i forste Kække — der er vist in-x gen, der gør os vor Rang stridig. Efter at være drevot i' et Inde- lukke (vætt) og devefter bundet om al- le Benene med et Uldbaand, der ikke altid har sin bestemte Tykkelse, maa Faaret døjo den Tort at blive flyttet ellev kastet omkring paa nogle Jord- Tajor og ofte knebet i Byggen eller Siderne af begærlige Menneskehænder, medens Delingen af Faaroflokken fovogaav.'^Faarene maa ofte finde sig i at blivo baavet paa Ryg- Naar kver gen lange Stnekninger. Stridsmand har faaet sin Part, begyn- der man med Slagtningen. Faarene aflives ved, at man stikker en Kniv tværs gennem Halsen lige undev Byg- raden bag ved den bageste Ende af Kæbebenet, og man soger derefter (saa hu'rtigt som muligt) at trække Kniven en Smule tilbage og dreje den mod Rygvaden, for at Spidsen kan stikko ind i Ilygmarven mellom Nak- keledknuden og den forreste Hviryel — detto sidste sker deaværre ikko a!- tid. Det er vistnok ældgammel Slagt- ningsmctodo, sora endnu anvendos o- vevalt paa Fævøevne. Man kan sige oni den, livad man vil, men human er den ikko, for det første, man vil, er ikke at give Dyrct Dødsstodet, men at faa Hul paa Halscn for at Blødnin- gen kan foregaa. Som Fo'.go af, at Odelsjovden r.æston altíd avves in naiura, hav mau fleve Steder det Misfovhold, at on be- dre stillet Bygd ejer største Parten af Jorden i en anden mindve volstillet. Og mah kan ikko undgaa at lregge Mærke til, at de Bygdev, som ikko selv ejer deres' Jord, staar langt til- bage for de andre Bygder ialle Maa- der (ogsaa paa Fiskeriets Omraade). Det ligger naturligvis i Ejevens Inte- resse at íaa siue Faar til sig i leven- de Llve, og man kan derfor være Vidne til, at Flokko a£ Faar om Ef- teraaret efter at ¦ have gennemgaaet den før omtalte Mishandling ved De- lingen og staa indelukket i et snævert Rum i et eller flere Døgn bliver transporteret over Land og Sø og faar en ikke altid blld Medfart. Dyrenes instinktmrossige Trods gør Sagen endnu værre. Disse lemlæstede Stakler bliver saa endelig befriet for deres Liv; men Faarets Krop t&ler nu sit Spvog ty- delig nok: den er ofte spættet med Blodundevløb. Er det ikke strafvævdigt? Jog ved ikke, hvad Loven sigev om den Slags Ting, men jeg ved kun, at efter moralslto Begreber ev dot move eud strafværdigt, for Livet skal resjoekteres.

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.