Norðlýsi - 19.11.1915, Blaðsíða 2

de er vel midBkylđt đeri. Men íitlleB
for dcn lærde og đen ulærde cr den ni»
mođstáelige Lede vođ den Kristeligheđ,
— og den ■ er langt den almindeligste —
der vel 'fører gode og smukke Orđ i
Mnnden men glemmer at virkeliggøro
đem i Livet; og ved den Mangel pá Sand-
hed og Alvor, ved den Forlorenhed og
Aandsforladthed, der i lige Míide er en
Piue for ligefrem Eetsindighed og al-
mindelig sund Fornnft.—Sá engang pS.
Livet, som det er, tag Skyklapperne
ordenlig fra, đer er nok at sá! Sá de
mange fattige Smábørn, der ofte mang-
ler Renlighed, endnu oftere passende
Føde og Klæder og ikke mindst gođe
og skønne Indtrj'k, der er sh betydende
for Livet! Sá, hvor der bygges den ene
fitore, prægtige, kostbare Kirke efter
den anden, medens Mennesker trinđt om
dør af Sult. Gudshuse er lukket tor
Fattigfolk, medens Dørene ábnes for Ki-
ge, —der kan betale! Hor, hvor de
Kristnes Gud hánes s5. nfatteligt af
krigsførende Parter, — og Præstor for-
svarer Krigen! Kendes mon Ukærliglied,
Trætte, Itænker, Sladder blandt kristne
Mennesker! Evem er det, đer præker
■Xrig mod ’Vorđens Visdom* og pa
sanime Tid i fuldo Drag nycler dens
G ider! —Ak, hvilken bedrøvelig Itolle,
det var givet lvirken at udføre, hvilko
Fortidsminder, den iiar at leve p&, -—
tænk biot j)a Inkvisitionen, pk Fængsler
og Kættorbál, pá Trediveiirskrigon. . . !
— — Noj, eu Sjælesørgers Kald
er vel et ophøjet Kald, ombølget af
clybe, rige Stemninger, møn hór gælder
et afgørende Enten-Eller. Enten er Læ-
rcn Sanđheden for Livet, dcts virksom-
•me, ubøjelige Lov, og intet Kald er
Ekøunere end Sjælesørgerens; eller det
modsatte er Tilfældet, og intet Kald^er
mere uskønt.
Men hvilken uliyre vanskelig Op-
gave det ma være at være Sjælesørger
pá rette Máde! /
Dot synes næsten ovormenneskelig-t
at skulle besiđdo de Egenskaber og op-
fy.lde de Fordringer, som vi alle kendcr
sá godt fra Skolon og Kirken. Nár
vi derfor iagttage den ofto páfaldende
Uoveren8stemmolse mollem Præsters og
andre8 Liv og đores Lære, kan vi kun
sige, at do gjorde vel i at tænke noget
nøjere over deres Ord. Den »smalle
Vej« er et af de mest besynđerlige Bo-
greber, der gives,— forstá, det, livem
der kan.
Men Præster er Mennesker som
al!ø andre, som Menncsker uudea dera
alle Livets Gođer i fuldesto Mál,—
Vanskeligheđon bestár i at være sand
Præst og Mennoske paa een Gancj.
Imiđlertiđ, Præster er ikke
Tænkere, ikke Psykologer og Logikere,
■ og det i desto ringere Grad, jo bedre
Præster đe er; men đer skal i Sanđked
ikke megen Logik til for at fmdo nd,
af, at de kirelige Forhold p& Færøerne
er i en Forfatning, dor lader en hel
Del tilbage at ønske.
Jo. der er mange Monnosker, der
menor, at Verden uden Sfcađe kundo
undvære bfide Kirker og Præster, men
sikkert nok er man ikke alle Steder op-
mærksom pá, hvor soleklart dette gen-
nem en længere Aarrække er đemon-
streret af selve Kirkens Overhoveđ pá
Færøerne.
Elieser Olsen.
Vort LandSirag.
I
Man behøver ikke at gaa ret.
langt tilbage i Tiden for at finđe en
Befolkning paa Færøerne, hvils vigtig-
ste Næringsvej var Landbrug, og. hvor
man betragtede Fiskeri som en Biting.
Dengang var Færøornes Befolkning
udelukkende Bønđer, Odels-og Kongs-
beuder, der havde et, i Forhold til
Gaarđens Størrelse, Antal lluskarle
som, foruden fri Kost og Beklædning,
fik nogle Eigsdaler i aarlid Lon. U-
agtet denno Tid har været glimrendo
for dem, der sad inđe med Jorden, var
Tyenđet íienvist til at levo under dø
Tvangsvilkaar, som de> fleste havde
faaet i Vuggegave; og skønt Stavns-
baandot aldrig blev gennemført her
som i Danmark, stillede Forholdone
sig saaleđes, at detvar næsten umuligt
for on Huskarl at danne sig en selv-
stændig Næringsvoj, men maatte ofre
licle sin Arbejđskraft i Bondens Tje-
neste. Detto havde til Følgo, at Jor-
don blov dyrkot intensivt, og Bøndørno
fik det mest muligo ud af deres Jord i
Betragtning af den Dyrkuingsmaade,
som blev bonyttet. Der var mango
som høstede saa megen Byg, at det
var tilstrækkelig Beholdning for helø
Aaret. Ulden blev udnyttet, |ikke blot
til Beklæđning for Husstanden, meu den
kougelige Handel opkøbte iklce saa lidt
af tilvirkede Klædningstykker. Selv
om man ikke regneđe Fiskeriet som en
betydenđe Næriugsvej i Bondens Ei-
hvervsliv, saa var dot đog ikke saa
lidt af Fisk der bløv bragt i Bondens
Hjom.
Grunđot paa at man ikke satte
saa store Fordringer til Livsfornøden-
hoder som vi gør nutildags, var de
aarlige Udgifter i Sammenligning med
vor Tid forbausende smaa. Slige Luk-
susartikler som Kaffe Tho og Choco-
lade laa ikke tyngende paa den økono-
miske Husholdning. Med disse For-
hold for øje var det ikke til at un-
dres ovcr, at der blev sparct Kapital
op Aar eftcr Aar.
Ufrngtbarhedens Aar, som man
konder rundt. om i Yerdon, har heller
ilcke gaaot Færøerne forbl. jKrigsaaret
J807, da England tog den-danske
Flaado og roul Nolsøe ofrede sit Liv
i Bestræbelsen for nt skaffe Fođemid-
lcr til Færoerne.vil staa som et af de
mest skæbnesyangre Tidspnnkter i
Færoernos Historie. Kornagrenp blev
ikke modno, Faar dødo i massevis og
Havet gav ingenting. Selv om Aaret
sluildo givo alminđelig Grode, var Fær-
øornes Befolkniug đengang tiltagot saa
meget, at der ikke knndo blive Tale oni
at brødfode sig selv. Det havđe maa-
ske ogsaa sin Grund i, at Bønderne
var for ligegylđige i at lægge Jord,
der havđe alle gode Betingelser for en
frugtbringondo Dyrrkning. ind under
Kultur.
Ilvor stor Bygluisten for mnnge
Bondors Yedkoramende var i gamlo
Dage, taler Sagnet om en Bonde, der
til Kornlager havđo et »grótbus«, som
var ca. 3 Meter langt 1—2 Met.er
bredt, og det, skal vođ Jndhøstningens
Afslutning liave vreret fyridt med fær-
øsk Byg. For omkring cn Menneske-
alder siden, ydeđo en Bondo paa Sviná
tro Tonder Byg i Tienđo, hvilkot vil
Eige det samme som at hans Kornhøst
var 30 Tonder Byg, som efter đo nu-
væronde Priser vilde repræsentero c-n
Værdi af ca. 800 Kr. Dot kongelige Mo-
nopol, som i Aarhundreder lænkođe
Færingerues aandelige Udvikling, har
ikke mindre hæmmet den matorielle.
Nedo i Danmark saa man, efter
at de store Landbolove i Slutningen
af det attende Arhnndrede blev til
Virkeligheđ, og Stavnsbaand, Hoveri
og Fælloskab i Dyrkning af Jordeu
blev opliævet, át Bønderno anskaffeđe
sig nyo Dyrkningsredskaber og indførle
nyo Dyrkningferaaader, som bovirkede,
at đet dansko Landbrng gav de dob-
belte Indtægter. Mon vore Bonclov, der
lovedo afsondret og udestængt fra Om-
verdonon og ikko liavde den fjerneate
Ide om, hvad der gik for sig i frem-
mede Lande, var henviste til at bopyt -
te samrae Dyrfcningsređskaber og đen
samme Dyrkningsmaado, som var prak-
fciseret i Ardunđroder.
*
*
Den .Tord, som đen katolske Kir-
ke havđe tilegnet sig ved at fratage
de Mennesker, der liayđe forbruđt sig
mod Kirkens Eegler, en i Forholđ Mil
Forbrydelsen svarenue Jordejendom,
blov som bekendt ved Reformationen
inddraget af Staten. Ligesom det fære-
ske Kongsgods, stammer ogsaa Præste
gnardsjordon fra den Tid.
Præsterne herope har i Kraít. af