Norðlýsi - 19.11.1915, Blaðsíða 3

»lcm gcistHgo Euite’snifigt siđđet sora
en Slags Stovbønder og holdt Uuskarle
til at besorge Gaardens Drift. De har
selvfylgeiig ligesom Bønderne nydt stor
Fordel vod at havo en saa stor Hus-
stand, estaaendo saavol af Tjenestepiger
som Tjenestekarle: Tjenestepigerne
strikkede og vævede Ivlædnlngsstykktjr
og passedo don daglige,. Husgorning,
medens Huskarlene udforte Arbejdet
saavel i ITd-som Indmarken, og naar
Lejlighod gaves dertil, gik de paa Fi-
skeri. Sligo Tiđer maa have værot
Guldalderperioder for Præsterne lier
paa Færøerno. Skønt Historicns Anna-
ler iklco taler raeget om Rigdommo,
som tilflød Præsteemboder i denne Tid,
har man dog nmndllige Beretninger
om, hvilket Mammon adskilligo Præ-
ster skal havo ført med sig, da de
rejsto herfra for at tilbringe dores
Livsaften i deres Fødeland.
Man skulde tro, at Præster, der
kom fra Danmark og kendto dansko
Lanđboforhold, vildo væro Foregangs-
mænd paa Landbrugets Omraade og
staa som et lysende Elcsempel for đen
færøske Boudestand, meu i đo íleste
Tilfældø benviste de líiiskaileuo ti! at
bruge den Fremgangsmaado, smn var
benyttet i lange Tiđor her psia Fær-
øerne. Saaledos fortsattes det færoske
Lanđbrugs uforandrede Driftsmaade til
langt ind i den senore Halvdei af
det 19. Arhttndrede.
Dcn færoskc Unjcdosta.
Under đenne Titel inđeholder Snđoro
bladet »Føroyatídindi* bl. a. folgeude
»Den færøske Folkeskolo og đen
færøske Lærorstand er nu saa vidt
frcmme, at den Uudervisning, der bydes
Børnene, maa siges at være nogenlnnđe
tidssvaronđe.
Der er en meget vigtig Ting, som
manglcr, og dot er Støtto fra Forældre-
ne. Naar Hjemmene ikke samvirker med
Læverne, ja enđog nndortiden modvir-
ker dem, saa kan man ikke vente, at
Børneno skal viso særlig Lyst til Skole-
arbejdet.
ICnapt nok liar Barnet fyldt 14
Aar, for det, ofte før Konfirmationen,
og selv om denne ikko er nær forestaa-
ende, bliver taget ud af Skolon. Det
hænder, at Dronge seudes ud paa Fiskeri,
før do er komfirmoret; det mener
raan, kan finde Sted, naar Tjd og Lej-
lighed gives.
Hertil hommer, at det nctop sora
oftest er saadanne Born, der er holdt
borte fra Skolen til Arbejde, der har
det størsto Jag mcd at slutto med Sko-
legangen.
At dette er uholdige Forhold, k&n
alle, væro migc om, thi i donne Alder
spiller et lialvt. ellcr hclt Aars Skole-
gang cn stor Rolle, da Barnet først nu
har opnaaot den rette Tilegnelsefevne
og saaledes i forholdsvis kort Tid knn-
do faa stort Udbytte af Skolegangen,
hvis Lysten var der.
Heldigvis gives der for Forælđre-
nes Vedkommende.mange Undtagelser.
Imidlertid vildo do ovenfor nævn-
to Ulemper have ringo Betyđning,
livis Bernene, naar de forlod Skolen,
havdo tilognot sig I.yst til at bygge
viđore paa do Kundskaber, de har er-
hvervet sig i Skoletiden. Detto bør
væro Undervisningens Maal, og det
skuldo helst ikke væro saaledes, at det
ikko foltes som en Befrielso at forlade
Skolen og dermed have sat Punktum
for allo aandelige Syslor.
Vi kommcr nn til det, som var
Meningen med disso Linjer, poralig tll
Spørgsmaalet om, livad der gore.s og
kan gores for Ungdoiumons
aandelige og 'legemligo Udvikling
cítor onđt Skolegang.
Ser vi hen til đanske Forhold,
saa findor vi, at Børnone. efterat do
har forlađt en i alle Eonseenđer møn-
sterværdíg Skole/ har Adgang til kom-
mnnale Fortsæittelsesskoler, Aftenskoler
»g mange Siags Fagskolor, og at de
i stort Antal beDj tter dem.
Hos 08 er der gjort Forsøg med
Aftenskolcr og private Skoler, men
TiI«ln;niugon bar hidtil været gnnske
forsvin.Iende. Det er, som om alt, livad
der siuagor aí Skole og Diciplin vir-
ker afskrækkende. En Del af vor Ung-
dom soger gansko vist til Højskole i
dot øvrige Rigo, men Deltagelsen bur-
do væro større. Det er heller ikke
nođvendigt at rejso saa langt, eftersom
vi har vor 6gen Højskole i Thorshavn.
Særlig vore unge Fiskero burde i
stort Antal bonytte Vintertidon til et
Ophold der«.
Det glæđer os overmaađe, at det
færoske Skolesporgsmaal bliver taget
op til Drøftelso i Pressen. Særlig la-
der den færøsko Skoloundervisning,
som Forfatteren ikke kommor nærmere
ind paa, langt tilbage at ønske. Hvis
dor skal gores noget godt og frngt-
bringendo Arbejde blandt vor Ungdora,
er en vel tilrettelagt Folkeskoleundor-
visning don forsto Betingelse herfor.
II. P. flnnNCn.
Roeialisteu II. P. Hansen, der er
bleven kendt her paa Færeerne gen-
nem sino misvisende Skildringer af
færøske Ferhold, har blandt andet
skrevet følgende om færøsk Fngle-
fangst:
At fange (fleje) Fugle er et lige
saa iiulbringende som farligt Avbejd.
Fugleno har deres Reder i Fjælđet og
flyver derfra ud paa Havet for at fange •
Fisk; do er alle Dykkerfugle. At fange
Fugle paa Færoerne er ikke det samme
som at plyndre Reder. Man tager Æg
af Redorno, og saa lægger Fnglen nogle
andre, i Reglen 4, men man tager ikke
Fuglene paa Ređon. Nej, de fanges i -
Flugten.
Manáen sidder i Fjældet, 'lian hr.r
et Not paa en ca. 5 Alen lang Stang cg
fanger dermed Fuglene i đer-es Flugt fra
og til Rederne, og saa skarpt er hans
Gje, at han aldrig tager en Fugl, der
har Sild til Ungerne i Næbet.
Paa eu god Fangstdag lcan en
Man f ange 8—-900, ja op imod 10(30
Fugle Dot brender ogsaa at đo efter lolv
'Timera Fangst maa gaa hjem med 20
til 40 Stykker. Er dev god Pláds,
hvor Fangeren siđder, lægger han de
fangede Fuglo omkring sig. Men bæp-
ger han paa en skarp Fjældkant m d
et Reb óm Livet, lađor hau đe fangedo
og kvalto Fúgle faldo neđ i llavct, hvov
en nedenfor liggcnda Maiul i en Baa l
samler đem op. Fuglefangsten ,er en
rig Indtægtskilde for Færiugerne, men
do kommer snndelig ilcko sovendo til
đen Rigdom.
Fuglen spises đels paa Øerne, dels
paa Fastlandot. Paa' Færoerno neđsaltes
Fnglono i Tønder og opbevares ýaa den
Maađe til Vinterbrug. Fjoiene sælges
mest til Danmark. En rask Kone kafi
plukke 100 Fugle oin Dagcn. Kcid og
Fjer af 8 Lomvier iudbringer 1 Kr.
Lunđen sælgos paa I’angststedet for
fra 5—8 Øre pr. Stk.
Vi ovorlađor til voro dygtige Fug-
lefangore at bedomme denne Skildrings
Overensstemmelso mod Virkeligbeđen.
Naar H. P. Hansen omtaler Lunden og
Lomvigen, som læggor 4 Æg, vil de, der
kender Forkoldene bedre end Skive-
Hansens Hjemmelsmænd, faa sig et
billigt Griu. Det er den samme Han-
sen, der staar nedo i den danske Rigs-
dag og fortæller sino Kolloger, at
Nolsø er đen onesto blanđt Færøorne,
som er udeu Telofoníorbindolso. Og det
ei' den sammo H., hvis Talo i dðn danske
Rigsdag angaaeuuo Færøerne af »Dim-
ma« bliver benyttet som Agitation mo<l
vor nuværende Folketingsmand og mod
— færoake Lærare.