Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 1
 *¦» •i -r*. tforsts Áargang. Nr. 11. Klakayig-. Fredaj dea 3. Decomber 1915. Fixs Sider.- Syv 8re 4»** Sí«V1i.x*.;ÍyW« -•¦•Jj^-iAi i:.-;:>.'^>i t ammaa ¦ -';-. Esa Tatk. • Alle.fier viste os. Oprafjerkg(ujili.ød, ved yort Guldbryllup, bringer vi berved ver bjerteligste TakJ Haris' Jacobsen o'g Hustrii Biskopste r í/ú$f Landbrug. .-.¦''*, * H. Don 'riveudo Udvikling sora er vederfaret . Færøoroe })aa Fiskerieis Oinraade i-de Bidste "40 Aar, 'lmr' væ- ret saa pvervældende stærk, "at'. ¦ Vórt Laridbrng er aldoles stillet i Skýgg*. Sora Autallet af Skibe voksode, blev den størBto. Deleh af den fðerøske Arbejclsenorgi ofret paa Fiskeriet ' og itián har til Tider brágt i Erfaring, at selv BømW, .der hnr et stort ar- bejde at varetage 'hjemme, er gaaet, ombord i Fiskoriskibe, og har tilbragt Sommeren dár. , Selv om en saadan Tur sknlde gi» ve nogenlunde godt Údbytte, vii den før eller senere komme til at hævne sig, da Jorden forringes stærkt ved at ligge udyrket, og. de Frugter, -den kunde yde vil derved være for intet at regne, ...... ...., -. Selv om Fiskeriet er og har i lang" Tid været deri mest betydende Næringsvej, saa er dog enkelte Færin- ger, '• som efter Evne har søgt. at ind- .-¦føre Forbedringer indoufor vort Land- brug-' bl. a. ved at anskaffe nyeogmere ...tidssvarende Dyrkn.ing-sredskaber. Og-f de Mænd.i. dor har anvendt . disse nye Driftsmetoder, har qgaaa. vist, at íor- bedre de Dyrknlngsredskaber gør sit til at jorden bliyer . dyrket i en langt storre Udstrækning, end hidtil har været Tilfældet hos os. . Enuver Jord>!8iddor,. dor, 9»r sig i Stáhd dertil (og vil udyinde storst mnlige Værdier nd af Jorden, vil al- ¦ drig fortryde, om han ofrer noget paa Forbedriflg i Driftsmaaden. Óg fOr mange af vofe unge Jordbrngere v'ilde det være af stor Betydning, óm de, kunde lære ffemmede Landes Dyrknings- maade at kende. Mah behøver endda ;íkke at gaa saa langt, da ,vi hertillands har fiere dygtige Mænd, som grundigt har sat sig ind i moderae Laudbfug. Der i fiádes selvfølgelig Bygder.^ivor der ikke ' saa godt lader sig gore at benytte de Dyrkningsredskaber man har til Raadighed afldre Steder, men det er vistuok kun Undtagelser. At vore Øer er henlagt under et saa koldt Bælte, kan man ikke fpr- andre, og det er en almen Ko'udsger- nirør,' at vort fngtige og 'ustadige Klima staar hindrende overfor Dyrk- niug af de fleste Kornsortor, men no- get kan den færøske Jord frembringe ved læmpelig, Behandling.. og er dot noget, vi skulde faa tíl at blive saa fyldigt som muligt. For 'at nævne nogle Landbrugspro- dukter: Byg Roef og Kartofler, som kan dyrkes heropp.e. 'med . nogenlunde godt Resultat, or Jdet tilstrækkeligt at "yise, Uvilke Verdier vi ka'n frembringe '.hos bs.. I denne Krigsdyrhedsperiode, "som er' údbredt óvef "hele Verden', kunde man nok indse 'de store^Værdier, ,. nogle Tønder Byg vilrte "fepfæBentere, náar mányed,' át en Tønde Byg!ko8ter ' ca. 3'.ð Kf! Netop iiu, kunde det Væfe af største 'Vigtighed, . om vor ellers inagre Jord kuiide yde " "Sit yderste. Men det Aroede de'f "er giert i den Retning.. ef altfof ríhge. til at disse Betingelser kan opfýldes. ' Elter Kar- tofler? Hvor mange Hnnd't-ede Tondor bliver der ikke intiført ¦hef' til Øerne Uvert enest« Aar," og hvór mágeli^t ' kunde man ikke ' yed ihærdi- g-ere .Dyrkning af Kártoffeljordon spare Færøorno for den'ne ikke ringe Penge- udgift? Rodyrjjningoa ar Ikke den miadst betydende, thi efter Sagkyndigeii *U'd- sagn skal "Roer være fortræffelige so'm Kofoder og kau bringe den Mælk Kóer- ne giver, naar Høet, er den. vigtigstft Bestanddel af deres • Næring, xip íil 'det dobbelte Kyaiitum. Skønt mange Gaar- de her paá Færøeriie _ er' forhpldsvia stuan, kunde man have yeritet, . at d'er blev fremstillet .langt m'ere Siuør, end' yi er Vidne til. .'"¦'.' .... . •¦-:," ,. ' 1.-,S'er vi hen tilf vort Skræmselsbii- iede,"' Island, der selvølgelig hár .'en frodÍ!?ere óg mere ' údstrrtgt Gfæsvækst end Færøerne, har" man líig't Mæijko til. hvorledes. Sriærekspovten. er'.'.yokset. Aar for Aar, .men tij.. Gengæld.'"bliy;er der indført eri Del" Margarine .'tíi' 'J?- land. Sligt kan man "ka.lde ..økónpmisk, nanr der tages i Betragthíng, livór langt dyr'ere Sniørret 'er. ,, . ¦" ,'; Der viser sig nu'at være, Bestfic- belser til Stode. ÍQf' at íaa Jpfd til Qpdyrkning. O;; iriah^kán 'fór , riiari'go, Bygders Vedko.mmende,* 'se deh ." sjofo Udvidelse.af índiharkeri,. 'som" cf iíj^t i de sehere Aar. De stofe Jjandbolóve, som'.har ligget og slumre^ i.'L^gtiiig.ets Arkiv i mange, ínaiige.'Aar,' s'ýjies, 'vo-. ,re gode Lagtingsmærid'. .ikke 'jliaye.'.'fiii til. at 'vække ígen, me^haar'Se ehgang kommer frem for Øfferitiighedens. Aasyjn, vil man haabe, at d'e. , bringef. ". J^t helsebringendo Bud tíl -det .Jfæføske Landbrng. ¦ . 7 ' H AIB A Íí .-B 'S ¦ SOCIAILISMÍJ. Folketíngsmand Edw. Mortensen har holdt sin Jomfrutale i Folketinget og er i den Anlednit,g meget haardt angrebet áf Socialdemokraten H, P. Hansen, aer var heroppe paa Be3og sidste Sommer. : ; • ',':'. , Den, der læaer Folketingsmandens .Tale, vU.let.indso,, at H, P. HauBens

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.