Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 1
Fðrstð Aargaug. íír. 11. KlafcflTlg. Fredag dsa 3. Decembor 1915. ¥ira Sider.- Syv (Sro wc ■mna.K 'í ' ‘.:í-sí er.lt íiascisS "í'k Síiift Í-®Uo'fcáu>.ífw.sfóiS?- • w - í?:A-.yy,. - . . Esí Tak. •• Allo.đet vrste os Opniærksnrnli.ed. ved vort Gttldbryllup, briuger vi beryed vor bjerteHgste TakJ Haris' Jacobsen og Huslru Biskopstø Vðri LandbruQ. „r •'*•■ . /. . * § II. Don 'riveudo Udvikling sora er vederfaret .Færøorne paa Fiskerieia Omraadg i de sidete'40 Aar, hnr væ- ret saa overvældende stærk, at vórt Iiandbrng er aldeles BtxHet i Skýggfe. Som Antallet af Skibo voksode, blev đen storsto. Deleii af den færøsko Arbejdsenorgi ofret paa Fiskeriøt ‘ og frian har til Tider bragt i Erfaring, at selv Boniíor, .der lmr et stort ar- bejde at varetage hjomme, er gaaet, orabord i Fiskoriskibe, og liar tilbragt Somraeren dár. Selv om en saađan Tur sknlđe gi* ve nogenlunđe godt, Udbytte, vil den for eller senere komme til at hævne sig, da Jorden forriuges stærkt ved at ligge udyrket, og do Frugter, -den lcunđe yde vil derved væro for intot at regijp,. .......... , Selv om Fiskeriet er og har i lang Tid været đen mest betydende Næringsvej, saa er dog enkelte Færin- ger, soin eft.er Evne har søgt.at ind- . fore Forbedringer indenfor vort Lanđ- brug bl. a. ved at anskaffe nye og mcre , tidssvarenđe Dyrkn.ingsredskaber. Og|de Mænd, ' der liar anvenđt . disse nye Driftsmetodor, har ogaaa vist, at for- bedre do Dyrkningsređskaber gør sit til at Jorden bliyer . dyrket i en iangt Større IJdst.rækning, end hidtil har været Tiifældet hos oh. Enhver Jordb;.‘Siddor> dor ser sig i Stand dertil og vil mjvinde stórst mulige Værdier ud af Joriten, vil al- • drig fortryde, om han ofrer noget paa Forbedriitg i Driftsmaađen. Og fpr mange af vore unge Jordbrngere V'ilde det være af stor Betydning, om de, kunđe lære ítommeđe Landes Dyrknings- maade at kende. Man behøver endda -'ikke at gaa saa langt, da vi hertillands har flero dygtige Mænd, som grnnđigt har sat sig ind i moderno Landbrng. Der; findos selvfelgelig Bygđer,“JJhvor der ikke ' saa godt lader sig gøro at benytte de Dyrkningsredskaber man bar til Baađighed andve Steder, men det er vistnok kun Undtagelser. At vore Øer er lienlagt under et saa kolđt Bælte, kan man ikke for- andro, og det er en almen Kondsger- ning, at vort fugtige og nstadige Klima staar hindrende overfor Dyrk- niug af de fleste Koi'nsortor, men no- get kan den færoake Jord frembringe ved læmpelig, Behanđling., og er dot nogei, vi skulde faa til at blive saa fyldigt som muligt. For at nævne nogle Landbrugspro- dukter: Byg Roer og Kartofler, som kan đyrkes beroppe med nogenlunde godt Rosultat, or Jdet itilstrækkelig't at ’vise, livilke Verdior vi kan ffembringe hos os. I denne Krigsđyrhedsperiode, som er ? udbredt óver hele Verđen, kunde man nok indse cíe store Værdier, nogle Tønder Byg vilrte repræsentere, riáar mán ved, at en Tønde Byg koster ea. 3.0 Kr. Netop iiu. kunde dot være af største 'Vigtighed, om vor ellers magre .Jord kuiide yde • Tfit yderste. Men det Arbede der er gjort i clen Retning,. er altfor rínge til at disso Betingelser kan opfýldes. ' Eller Kar- tofler? Hvor mange Hnndrede Tøndor bliver der ikke iuclfert her til Øerne hvort eneste Aar, og hvrtr mageligt knnde man ikke ved ihærdi- gere Dyrkning af Kartoffeljordon spare Færøorne for denne ikke ringe Penge- udgift? Rodyrjjningon er ikke den minđst . »■' », i * . . betydende, thi efter Sagkynciiges *Ud- sagn skal 'Roer være fortraffelige sorii Kofoder og k.au bringe den Mælk Kóer- ne giver, naar Høet. er den vigtlgste .Bestánddel af đeres Næring, op til áyt dobbelte Kvaiitnm. Slcørit‘riiangp Gaár- de lier paá Færøeriie _er forholđsvis stuaa, kunđe man have veritet, át đer blev fremstillet langt m'ere Smør, end' yi er Vidne til. ,,.|fer vi hpn til . ýbrt Skræmseísbil- lede," Island, der sel.vólgelig hár .*en frodjgere 'óg mere ridstrágt ’GjcæSvæfet end Færøerno, har" man lágt Mæijke til. hvorledes. Smøreksporten. er yoktfet Aar for Aar,. jnen' tij.. Gengæld 'bliyer der iúdført fen Del Margarine 'tíí’ 'Js- : land. Sligt lcan man kaldo ókónpmlsk, naar đer tages i Betragtníng, livor langt dyrere .Snjørret er. Der viser sjg nu’ at være. Bestíie- bplser til Stede. fQV at faa Jprd. til Opdyrkuing. Og maii ' kán fór . inari'50, Bygdprs Veđko.mmende,: se .deri. stpro Udvidelse.af índmarken, 'sorii er s);ýt i de senere Aar. De stóre Ijandbolóye, som'har ligget og slumrpt, i. Lggtingeis Arkiv i mange,. marige. Aay," syjies, "yo- .rp/gode Lagtiugsmænd. ikke ..báýp. Tid til at ‘vække ígen, meiíJna^r áe .engáng kommer frem for Øfferitiighederis. Aásý.n, vil man haabe at. de bringer ýt helsebringeudo Bud tU .def Jfæí'osko Landbrng. S A911A »B S - SOCIALISJnE. 0 • Folketingsmand Edw. Mortensen har holdt sin Jomfrutale i Folkotinget og er i den Anledning meget liaardt angrobet áf Socialdømokrátøn H, P. Hansen, der var heroppe paa Bosøg' sidste Sommer. ' . , Den, der læser Folketingsmandens Tale, vil let indso, at 'H. P. Hausena

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.