Norðlýsi - 03.12.1915, Page 1
Fðrstð Aargaug. íír. 11.
KlafcflTlg. Fredag dsa 3. Decembor 1915.
¥ira Sider.- Syv (Sro
wc ■mna.K
'í ' ‘.:í-sí er.lt
íiascisS
"í'k Síiift
Í-®Uo'fcáu>.ífw.sfóiS?- • w - í?:A-.yy,.
- . . Esí Tak.
•• Allo.đet vrste os Opniærksnrnli.ed. ved
vort Gttldbryllup, briuger vi beryed
vor bjerteHgste TakJ
Haris' Jacobsen og Huslru Biskopstø
Vðri LandbruQ.
„r •'*•■ . /. . * §
II.
Don 'riveudo Udvikling sora er
vederfaret .Færøorne paa Fiskerieia
Omraadg i de sidete'40 Aar, hnr væ-
ret saa overvældende stærk, at vórt
Iiandbrng er aldeles BtxHet i Skýggfe.
Som Antallet af Skibo voksode,
blev đen storsto. Deleii af den færøsko
Arbejdsenorgi ofret paa Fiskeriøt ‘ og
frian har til Tider bragt i Erfaring,
at selv Boniíor, .der lmr et stort ar-
bejde at varetage hjomme, er gaaet,
orabord i Fiskoriskibe, og liar tilbragt
Somraeren dár.
Selv om en saađan Tur sknlđe gi*
ve nogenlunđe godt, Udbytte, vil den
for eller senere komme til at hævne
sig, da Jorden forriuges stærkt ved
at ligge udyrket, og do Frugter, -den
lcunđe yde vil derved væro for intot
at regijp,. .......... ,
Selv om Fiskeriet er og har i
lang Tid været đen mest betydende
Næringsvej, saa er dog enkelte Færin-
ger, soin eft.er Evne har søgt.at ind-
. fore Forbedringer indenfor vort Lanđ-
brug bl. a. ved at anskaffe nye og mcre
, tidssvarenđe Dyrkn.ingsredskaber. Og|de
Mænd, ' der liar anvenđt . disse nye
Driftsmetodor, har ogaaa vist, at for-
bedre do Dyrkningsređskaber gør sit til
at Jorden bliyer . dyrket i en iangt
Større IJdst.rækning, end hidtil har
været Tiifældet hos oh.
Enhver Jordb;.‘Siddor> dor ser sig
i Stand dertil og vil mjvinde stórst
mulige Værdier ud af Joriten, vil al-
• drig fortryde, om han ofrer noget paa
Forbedriitg i Driftsmaađen. Og fpr
mange af vore unge Jordbrngere V'ilde
det være af stor Betydning, om de,
kunđe lære ítommeđe Landes Dyrknings-
maade at kende. Man behøver endda
-'ikke at gaa saa langt, da vi hertillands
har flero dygtige Mænd, som grnnđigt
har sat sig ind i moderno Landbrng.
Der; findos selvfelgelig Bygđer,“JJhvor
der ikke ' saa godt lader sig gøro
at benytte de Dyrkningsredskaber man
bar til Baađighed andve Steder, men
det er vistnok kun Undtagelser.
At vore Øer er lienlagt under
et saa kolđt Bælte, kan man ikke for-
andro, og det er en almen Kondsger-
ning, at vort fugtige og nstadige
Klima staar hindrende overfor Dyrk-
niug af de fleste Koi'nsortor, men no-
get kan den færoake Jord frembringe
ved læmpelig, Behanđling., og er dot
nogei, vi skulde faa til at blive saa
fyldigt som muligt.
For at nævne nogle Landbrugspro-
dukter: Byg Roer og Kartofler, som
kan đyrkes beroppe med nogenlunde
godt Rosultat, or Jdet itilstrækkelig't at
’vise, livilke Verdior vi kan ffembringe
hos os. I denne Krigsđyrhedsperiode,
som er ? udbredt óver hele Verđen,
kunde man nok indse cíe store Værdier,
nogle Tønder Byg vilrte repræsentere,
riáar mán ved, at en Tønde Byg koster
ea. 3.0 Kr. Netop iiu. kunde dot være
af største 'Vigtighed, om vor ellers
magre .Jord kuiide yde • Tfit yderste.
Men det Arbede der er gjort i clen
Retning,. er altfor rínge til at disso
Betingelser kan opfýldes. ' Eller Kar-
tofler? Hvor mange Hnndrede Tøndor
bliver der ikke iuclfert her til Øerne
hvort eneste Aar, og hvrtr mageligt
knnde man ikke ved ihærdi-
gere Dyrkning af Kartoffeljordon spare
Færøorne for denne ikke ringe Penge-
udgift?
Rodyrjjningon er ikke den minđst
. »■' », i * . .
betydende, thi efter Sagkynciiges *Ud-
sagn skal 'Roer være fortraffelige sorii
Kofoder og k.au bringe den Mælk Kóer-
ne giver, naar Høet. er den vigtlgste
.Bestánddel af đeres Næring, op til áyt
dobbelte Kvaiitnm. Slcørit‘riiangp Gaár-
de lier paá Færøeriie _er forholđsvis
stuaa, kunđe man have veritet, át đer
blev fremstillet langt m'ere Smør, end' yi
er Vidne til.
,,.|fer vi hpn til . ýbrt Skræmseísbil-
lede," Island, der sel.vólgelig hár .*en
frodjgere 'óg mere ridstrágt ’GjcæSvæfet
end Færøerno, har" man lágt Mæijke
til. hvorledes. Smøreksporten. er yoktfet
Aar for Aar,. jnen' tij.. Gengæld 'bliyer
der iúdført fen Del Margarine 'tíí’ 'Js-
: land. Sligt lcan man kaldo ókónpmlsk,
naar đer tages i Betragtníng, livor
langt dyrere .Snjørret er.
Der viser sjg nu’ at være. Bestíie-
bplser til Stede. fQV at faa Jprd. til
Opdyrkuing. Og maii ' kán fór . inari'50,
Bygdprs Veđko.mmende,: se .deri. stpro
Udvidelse.af índmarken, 'sorii er s);ýt
i de senere Aar. De stóre Ijandbolóye,
som'har ligget og slumrpt, i. Lggtingeis
Arkiv i mange,. marige. Aay," syjies, "yo-
.rp/gode Lagtiugsmænd. ikke ..báýp. Tid
til at ‘vække ígen, meiíJna^r áe .engáng
kommer frem for Øfferitiighederis. Aásý.n,
vil man haabe at. de bringer ýt
helsebringeudo Bud tU .def Jfæí'osko
Landbrng.
S A911A »B S - SOCIALISJnE.
0 •
Folketingsmand Edw. Mortensen
har holdt sin Jomfrutale i Folkotinget
og er i den Anledning meget liaardt
angrobet áf Socialdømokrátøn H, P.
Hansen, der var heroppe paa Bosøg'
sidste Sommer. ' . ,
Den, der læser Folketingsmandens
Tale, vil let indso, at 'H. P. Hausena