Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 2
Angtfcó lifir været aldeles umptíveret. m fuar næsten det Inđtryk, at Hr. Hsníen kun har liiret paa en Anled- Diíjg Ít>r at udøse sin Galde over Sclv- -styrepartiet, o« man kan se, at lian har yæret gódt íerberedt dertil af visse fCredse heroppe. Det tjener Hr. Hansen t'.l liden Ære, at han ikke har været i Stand til at at gøre nhildede Iagttagel- ser heroppe, og nian maa næsten heller ønske at blive fri for saadanue Besøg, da de saa sandelig hverken er til Nytto for Færingerne eller Danskerne. Det som særlig falder i Øjnenevdd dette Angreb er den forandrede Taktik, som Folkotinget har slaaet iiid paa. Da .Tóanes Patursson i sin Tid blev valgt, blev han modtaget med aabne Arme nede i Rigsdagen. Efíersae, der lcom efter hám, og som hyldede stik modsattó Anskuolser, ja “udkastede me- get grove Beskylđningcr mod on Del af đe færøske Yælgere, blev ogsaa godt ihodtaget đerneđo. Man hørte hel- . ler ikke noget om, at' A. Samuelsen var uđsat fór særlige Angreb, hverken af det cne eller andet Parti. Efter »Diramalætting's< Sigende skal han endog have været SoCiaiđemokraterr.e særlig kijer til Trods íof, at han eller hans Parti ved sulste Lagtihgsvalg paa Østerø lod uddele et Flyveskrift, hvori der blandt siges om Soeialisterne:1 (*Ej» tinlomsrctten skal ophæves, og selv o;n nogen kan faa Ijov at opspnre lidt foí' sig selv, maa det ikke aryes nf lians íiorn, meh tilfaldo den soelnli- stiske Stat, dcr skal ovortago al Jord- ejendom og al Kapital og saa være den eneste Arbejdsgiver under bvilken Ar- bejderne bliver tvitngne til at ndføre det Arbejdo, đen forlanger. Ægteskn- bet skulde egenttig ogsaa ophæves og allo Børn opfostres i fælles Anstalter; dftte taler man dng ikke orn, Kirken skal ophæves. Dor siges nok, at Iteli- gioneu skal være on privat Sag; men for mange af Førerne er nok *»Bugen den øyerste Guđ«. I vore Dago tale Socialistførerne ikke meget om deres , Lære, men de søger saa meget des iv- 4 rigere st vække Misundeise og Ilad til đe bedre stillede i Samfnnđet. Hvad mon Hr. H. P. Hanseu si- ger om en saadan Agitation af hans kære færøkse Sambandsmænd? I Modsætning til de forrige Fol- ketingmænd synes derimod Hr. Edw. Mortensen ikke til at skulle faa særlig / blide Dage nede i Higsdagon. Man kan i alt Fald ikke se, at uogen af do 'ah- dre Rigsdagsmænd mcd Vægt er optraadt paa hans Side mod H. P. Hansens Angreb. For en Manđ, der ubetinget har noget paa Rjærte og som vil uđrette noget for *) Udhævet i Flyveskriftet. sine Føđeher, 6r ðet maaBke ikke det værste, der kan hænde, at han ikke fpar »jól og gódar dagar« i Rigsdagen. Man maa haabe, at Folketingsmanden ikke lader sig anfægte af elige Angreb, og det gælder ogsaa om, at hans Væl- gere lieller ikke »falla í fátt.« Uagtet at S;imbandaj)aytiet efter at Selvstyrepartiet i sidpto Lagtlpgssamling ved Freniaætjelse af Foralag til Æn- dring af Lagtlngsloven bebudede et, nyt 1906, maa man ikko læpger regne rned, at Yælgerne lader sig stikke Blaar i Øjnepe. Døt var ganskp sik- kert ingon Tilfældighed, at Edw. Mor- tenson blev valgt, men knn «t Tegn paa, at Stremmen er vpd át yendo sig. 0g hvor kan det være andet. I alle disse mange Aar har SambandepartieJ udelukkende speknleret i fær- øske Y«lgeres Godtroejibed og Dangkernes Uvidenhed om færøske Forhold. Striden mellem Selvstyre- og Sam- handspartiet maa udfægtes herojipe, og og man maa haabe, at Folketingsman- den stiUer sig paa den Side bvor de sanđe Interosser for vore Fødeøers Gavnjfindes. Og vi har ingen Grand til at tro andet. M. SKAALETOFTE. Det synes nndorligt, at en Bygd gom Skaaletofte, hvis Beliggenhed er be- gunstiget fra Natnrens Baand, nu skal ligge forladt af Mennesker, uđen at man kan sige, nt det er Ulykker, der har bevirket, at Forholđene nu stiller sig saaledes. Grunden til at Beboerne er flygtede bort, maa uden Tvivl søges i at Jorđen for størsto Delen ejedes af Folk udenfor Bygden. Og man kan tænke sig, at der ikke var særlig gode Betingelser til Stede for at klave sig. naar man ikke fik nogcn nævneværdig Del a£ de Indtægter, Jor- den kunde yde. Da Skaaletofte er et af de frugt- bareste Steder, vi har her paa Norder- øerne, maa mau enđnu mere harmes over, at Jorden dór skal ligge brak og de Værdier, den kunđe give er deived for intet regne, særlig i disso Tider, da man kan íaa dobbelt saa meget før Landbrugsprodukter som for et Par Aar tilbage Om Skaaktófte bliver bebyggct igen faar Tiden vise. men der er ingen Anledning for dem, der ikke har nogen Ejendom paa Skaalctofte at bosætte sig der. Skaaletofts Historie som Bygd er altsaa foreløbig afbrudt med »Mikkjal á Skálatofti* som den sidste Mand, der beboede dons nu øde Tomt.gr. Hna. I)er er i denne Uge fanget en stor Mrøigde Sild i Fundingsfjord. Enkelte Mænd skal i Løbet af nogle Døgn liave tjent ca. 300 Kr. Prisen har været 12 Øre pr. Stk., men den rtge Fangst har bevirket. at Prisen nu er ređnceret til 8. Øre pr. Stk. Distrikslwite Hcernp vil efter Nytaar rej.se ti! København for at tage EmbedslægeekBamen. Klaksvig SjkcIius. r Dtt vil i en nær Fremtid bltve foretaget en Uđvidelso af Klaksvig, Kygehns, idot der agtos tiíbygget en Operationsstue. Allo, der kenđer ForlioMene, vil indromme, at de Lokaler, Sygehuset raader over, ikke har været, tilstrække- lige. Det vil glæde mange at høre, at der nu skal raades Bod lærpaa. »ET FJERÍíSKK SPRO«- KI'í>Ií«HMAAD 1 deu danske 5íigKiIug. Det er vist de færreste, der er nviđenđo den Behandling don dr.nske Rigsdagsmand, Socialisten H. P. nnn- «en, har ladet de færøske Lærere blive til Del. Eftor íørst at have skil- dret færøske Skoleforhold paa cn min- dre pæn Maade, giver han sig til at snakke løs om samme Emne i den dan- ske Rigsdag. Han fremhæver bl. a. færøske Lærerea Illoyalitet overfor Skoleautoriteterno og fortadler bl. a.

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.