Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 2
4B{ÍT*b har været aldeles umptivevet. ^tt faar næaten det Indtryk, at Br. 'ÍUtjjBen kun har híret paa en Anled- 4ið$ tov at udese sin Galde over Selv. ^tjarepartiet, og man kan se, at lian har væfet gódt ferberedt dertil af visse Kredse heroppe. Det tjener Hr. Hansen t'.l liden Ære, at han ikke har været i Stand til at at gøre nhildede Iagttagel- ser heroppe, og raan maa næsten heller enske'at blive fri for saadanne Besøg, da de saa sandelig hverken er til Nytte for Færingerne eller Danskerne. Det som særlig falder i Øjneneve*d dette Angreb er den forandrede Taktik, som Folkotinget har slaaet ihd paa. Da Jóanes Paturason i sin Tid blev valgt, blev han modtaget med aabne Arme nede i Kigsdagen. Effersøe, der y. líom efter hám, og som hyldede stik ¦ modsatte Anskuelser, ja [[iidkasteda me- .' . ge' grove Beskyldningor mod en Del af' de færøske Vælgere, blev ogsaa .' godt modtaget dernedo. Man hørto hel- .1 ler ikke noget.. om, at A. Samuelsen var udsat for særlige Angreb, hverken af det ene eiler andet Parti. Efter »Dimmalætting'8« Sigende skal han emlog have værct Socialdemokratorr.e ¦ særlig kær til Trods''íor, at.'han eller hans Parti ved sidste Lagtingsvalg paa . Østerø lod uddele et Flyveskriít, livovl , der blnndt siges om Hocíalisterne: (*Ej- < iidomsrctten sktú' ophævcs, og selv oai nogen kan faa Lov at opsparo lidt for nig selv, maa det ikke nxves «f lians liørn, men tilfaldo den BOCÍaJi- stiskc Stat, dtr skal overtage al Jord-' ejendora og al Kapital og saa være den eneste Arbejdsgiver under hvilken Ar- bajdernc bliver tvnngne tii. at udføre dot Arbejde, den forlanger. Ægteska- bet 'sknldc egentHg' ogsiia ophæves og allo Børn opfostres i fælles Anstalter; dftte taler man dog ikke om, Kirken skal ophæves. Dor aiges nok, at lieli- •gioncu skal være eu privat Sag; men for mange af Førerne er nok *>Bugen den øverste Gud«. I vore Dago tale Socialistførerne ikke meget om deres ¦ , Lære, men de gøger saa meget des iv- < rijete at vække Misundelse og líad , til de bedre stillede i Samfnndet. Hvad mon Hr. H. P. Hanseu si- z , ger om en saadán Agitation af hans ktere færekse Sambandsmænd? I Modsætning til de f orrige Fol- ketingmænd synes derimod Hr. Eclw. Mortensen ikke til at skalle faa særlig / blide Dage nede i Bigsdagon. Man kan j alt Fald ikke se, at nogen af de 'an- dre Bigsdagsmænd med Vægt er optraadt paa hans Side inod H. P. Hansens Angreb. For en Mand, der ubetinget har noget paa Ejærte og som vil udrette noget for . - *) Udhævet i Flyveskriftet. sine Fødeøer, 6r det maaske ikke det værste, dor kan hænde, at han ikke faar >jól og gódar dagar* i Bigsdagen. Man maa haabe, at Folketingsmanden ikke lader sig anfægte af slige Angreb, og det gælder ogsaa om, at hans Væl- grere heller ikke »faHa i fátt* ; Uagtet nt S^ajmhftjjdspartíet efter at Selvstyrepartiet i sidsto Lagtlpgssamling ved Fremsættetøe af Forulag fAl Æ»- dring af Lagtingsloven 1)ejmdede et nyt 1906, maa jnan ikk* Isenger regne med, at Vælgorne iader sjg »tikke Blaar i Øjpepe. Det vor gangke nik- kert ingen Tilfældigbed, »t Edw. Mor- tensen blev valgt, men knn *t Tegn paa, at Stremmen er ved at yende sig. Og hvor kan døt Víere ijadet. I alle disse mange Aar h»r %njbandspartie^ ndeiukkende speknleret i fær- eske Vftlgeres Godtroenhed og Danskernes Uvidenhed om færeske Forhold. Striden mellem Selvstyre- og Sam- handspartiet maa udfægteg heroppe, og og man maa haabe, at Folketingsmanr den stiller sig paa den Side bvor de sande Interesser for vore «Fedeeers Gavn^findes. Og vi har ingen Grand til at tro andet. :'- :• :.' il. 8KAALETOFTE. Det synes undorligt, at en . Bygd 8om Skaaletofte; hvis Beliggenhed er be- gunstiget fra Natnrens Haand, nu skal ligge forladt af Mennesker, uden at mari kan sige, at det er Uiykker, der har bevirket, at Forholdene nn stiller sig saaledes. Grnnden til at Beboeme er flygtede bort, maa uden Tvivl søges i at Jorden for størsto Deien. ejedes af Folk udenfor Bygden. Og man kan tænke sig, at der . ikke . var særlig gode Betingelser til Stede fw at klare sig. naar man ikke fik nogen nævneværdig Del af de Bidtægter, Jor- den knnde yde; . Da Skaaletofte er et af de frugt- bareste Steder, vi liar her paa Norder- øerne, maa mau endnu mere. harmes over, at Jorden áúr s-kal ligge brak og de Værdier, den kunde give er dei^ved for intet regne, særlig i disse Tider, da man kan faa dobbelt saa meget for Landbrugsprodukter som for et Par Áar tilbage Om Skaalttofle bliver bebygget ipen faar Tiden vise. men der er higen Anledning for dem, der ikke har nogen Ejendom paa Skaaletofte at bosætte sig der. Skaaletofts Historie som Bygd er altsaa foreløbig afbradt med >Mikkjal tí 8kálatofti< som den sidste Mand, dcr beboede dens nu.ede Tomte^. .>»>?.....¦»" Sfld. Der ^r i denne Uge fanget en stor Mrøigde Sild i Fundingsfjord. Enkelte Mæod Bkal i Løbet af nogle D.ogn have tjent ca. 300 Kr. Prisen har været 12 Øre pr. Stk., men den rrge Fangst har bevirket. at Prisen nu er reduceret til 8. Øre pr. Stk. DÍKtrilísIwffe 11^.. Rcertip vil efter Nytaar rejse ti! København for at tage EmbedslægeekBameu. Klaksvig Sygcitu«. r Det vil i en nær Fremtid bHve foretaget en Udvidelse . af Klaksvig, SygehuR, idet der agtes tiíbygget en Operationsstue. .- . . . Allo, der, kender Forh°Mene. v^ indromme, at de Lokaler, Sygehuset raader over, ikke har været tilstrække- lige. Det.vil glæde mange at høre,at der nu skal raades Bod herpaa. JOBT PÆÍí«fSKK Sl'WtQG- 1 íii-ii dnnMkc Bí?kk«Iu},'.. Det er vist de færreste, der cr nvidendo den Behandling den danske Bigsdagsmand, Socialisteri H. P. Han- «on, bar ladet de færøske Lærere blive til Del. Efter íerst at have skil- dret færeske Skoleforhold paa en min- dre pæn Maade, giver han sig til at snakke les om samme Emne i den dau- eke Kigsdag. Han fremhæver bl. a. íærøske Lærereg Uloyalitet overfor Skoleautoriteterno og fortæller bl. a.

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.