Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 3

Norðlýsi - 03.12.1915, Blaðsíða 3
en Krenike om en íærøek Latvcr, hvilket skal være berettot af en af vo> re Skoledirektører. Godt at H. P, Hansen stiller slig Sladdersnak, bqsíj paar for sig i de køjere Regionoy her paa Færeerno, tilskue. Men at' |jít saadant Erane/ikke herer hjemme i en parlementarisk Forsamling har Hr. H. P. Hansen vist indset bagefter. I sam- me Forbindelge opfordrer han mne de- mokratiske Meningsfæller til at være páa Vagt overfor den yderlíggaaende íære- ske Bevægelse. Hr. H. P. Hansen er og- saa hlevet kraftigt imedegaaet af vor Folketingsmand, og vi kan være glade for nt have en Repræsentant i den danske Rigsdag, gom kan tilbagevise de umotiverede Angreb, som er rettet mod nationale Færinger, Vi vil gengive et Brudstykke af.Fol- . ketingsmand Mortensena Svar til H. P. Hansen angaaende Sprogspørgsmnalet: Jeg kommer dernæst til Sprog- spørgsraaalet. Det æredo Medlera fra Mariager (H. P. Hansen) finder lige- som jeg dette Spergsmaal vigtigt. Det æredo Medlem aiger dcrora: »Medens Sambands-Partiet holder paa, nt der og- saa læres Dansk i do íærøske Skoler, er dette for Sclvstyrepartiet næsten en ' Vederstyggelighed*. Jeg maa paa det bestemtesto protestere ínod denne Ud- talelse. Der findes ingen pna Færoerne, Bom ikke vil, at Dansk skal lii-rcs í Skolerne, men der har varet Sírid ora, hvor meget og l hviíket Forhold man skulde benytte Dansk sora Undervis- ninír6grundlag i de færeske Skoler. Naar det ærede Medlem ndslynger den Slags Beskyldninger, maa jeg paa det boBtemteste protestere derimod og til\ bagevise dem. .Teg har da ognaa de kraftigste Beviser herimod, idet jeg líge har oplæst Selvstyrepartiots Pro- gram § 7, der gaar nd pau at skaffe det færeske Sprog lige Rot med det danske Sprog i alle færøkse Anliggeuder, altsaa liga Ret for de to Sprog. Der- fra kan mán dog ikke drage nogen Slutning om, at Selvstyrepartiet slet ikke vil have Dansk i Skoleme. Tvært- iraod ligger der udtrykkelig i dette Prograra, at de vil havo Dansk i Skolen. ATtaaa den Slags Sigtelser Bkal man ikko fremsætte, de fremsæt- tes kun af politiske Modfltandere. Det ærode Medlem citerer med Hensyn Skolespergsmaalet § 7 i Skole- anordningen af 1912. ora Undervis- ningssproget I Skolen.Men for det for- .ste glemmer det ærede. Medlem, hvor- dan Tisdstanden var før 1912. Der un- dervistes slet ikke i Færesk før 1912 Det. var ikke engang Fag i Skolen. Da jeg f. Eks. gik i»Skole, lærte vi ikke Færeak. Jeg har aldrig i Skolen lært at lære Færesk, jeg har aldrig i Skolen lært at skrive Færosk. Da j«g kom' i Skole, begyndte vi straks at lærj Dansk, og vi Iæste dansk Bi- bollnstóiio, nien jeg maa Bige, naar m&n er 6—7 Aar øg ikko nogen Sinde riíer i hvert Fald meget lidt har hert det Sprog tidligere, faat man ikke meget TJdbytte af demdags TJndorvisning. Ef- ter § 7 i Aaorduingen af 1912 er Færesk og Dansk paa eet Pankt ikke ligcstillet. Medens Danek nemlig er, som RetskrivBÍngsfag, er færesk det ikke. Der undeivisee ikke i færøsk Retskrivning i Skolerne, men der kan gives TJndervisnlng deri, det vil altsaa sige med Skoledirektionens Samtykke. Det er ikke nok, at Forældrene forlan- ger det; selv om alle Forældrcne i en Kommune forlanger, at der skal gives TJndorvisning ogsaa i íæresk Ret- skrivning, k.%n Skoledirektionen mod- sætte sig det, og dct har den gjort. I det hele synei den ret uviHig til at give Tiiladelse til at undervise i fær- esk Ratskrivniug, selv oin Fórældrene. ensker det. Som Fag betragtet er Sprcgeue altsaa ikke fuldtud ligestillede. dc-r vil udolukke Dansk fra de færeske Skoler, saa at Færingerno kuu skulde læse og tale Færesk. Jeg har tydeligt og klart oplæst SelvstyrepartietB Pro- | gram, der siger: lige Ret for de 2 | Sprog; hvad er 8aa Meningen med at komrae med den Slags TJdtalelser? Jeg forstaar dem ikke. Det ærede Medlem finder sig foranledediget til at tale om, Magthavere, "ja, jeg kender dem ikke. ; Endellg er BeBtemmelserne i § 7 ora Bclve Undervisningssproget ret u- klare og itbestemto. Det afhænger af en Fortolkning, hvorledeB man skal forttaa dcnr.e Paragraf, og ...det kan ikke nægti's, at dcn kan fortolkeB stier.gt, sua at Fairesk kun i ringe ðmf.sng kan nnvendes som Undervii- ningefnír. Det steder saaledes mig, naar der i § 7 etaar felgende: »Tllegnel»en af Stoffet kan og bør særlig for de yngre Berns Vedkommende lettes ved B'.-nytMsen af .... Færeak. Naar der undervises i Færøsk, skal det cfter min Monlng ikke blot være for at lette Undervisningen, men det skal være, fordi det er r' naturligt, fordi F*erø8k er et Sprog, der har nogen Værdi for dem, Det skal altsaa ikke alene være, fordl det en Nedvendighed, men fordi det er et Sprog, dores Modor talte,, og det, de 8<Jv begyndte at tale, pg fordi det er et Sprog, der ha,r nogen Kultnr* yærdi og Knlturmuligheder. Naar det ærede Medlem fra Mariager finder sig foranlediget til at udtale følgende: »Hvis det lykkoH Selvstyrepartiet fnld- 8tændig at íjerne Dansk fra Skoleunderr visningen, vil Smaafolk fremtidig fuld- støndig at være prisgivne de lokale Magthavere i Selvstyrepartiet deroppe . .". . . kun at kunne lære og tale Færøsk vil betydø, at man er ganske afakaaret fra Tilognelsen /af den Kul- tur, der findes i den evrige Verden, . . .. . . Magthaverne i et . saadant lille Samfnnd som det fære«k% tenderer heniraod at afekære de fattige fra iial Knlinr*, er det den Slngs Ting, som det rerede Medlem kunde have sparet sig at sige, thi der er absolut ingen, Som Eksempel paa, hvorledes d» færeske Lærere stiller «ig overfor Un- dervisningsBpergsmaalet, freinferer det ærede Medlera fra Mariager et Tilfæl- de, hvor en Lærer skulde have for- brudt sig mod Skoleanordningen, men det ærede Medlem glemte Forspillet og og EfterBpillet i denueHistorio. Forbol- det var nemlig, at Myndighederne havde taget en Lærer her fra Danmark, sora ikke knnde Frerøsk, hvilket var forraelt i Strid raed Skoleanordniisgen. Han .knnde ikke undervise. i.do Fag. han skulde underviso i. og san. var der en nng Lærer, der paa et Modo hav- de sogt 4 Anslogí med et Sprogbrnj;.- .man havde hernede: Loven er brn+t, og Loven sk^l brydes. Selvfolgelig var det forkert sivgt, mðíi det cr alligevel iindskyldeligt, og dct bor fremføres, naar man taler áaiA det fremdragne Tilfælde. Det ærede Medlera glemt* ogsaa Efterspillet: Samme Lærer blev kaldt for Skoledirektionen og maatte nfgive en Erklæring om,' at hán %1lde rette sig efter Skoledirektion'ens For- tólkning af Sproírparagraffen, men denne Erklæring overlod Skoledirektio- nen—jeg -maa gaa nd fra, at'det var Formanden for Skolftdirektionen, Amt- manden—til ot politisk Blad og lod dette Blad trykke Erklæringen i Spid- sen for en politisk Leder.- Jeg finder dette gansko forkert handlet. Det «r at handle meget nuæskonde at overlade en saadan Erklæring til ct rent poli- tisk, Blad til politisk Bonyttelse, det : virker ikke heldigt. ' Í, ? Hvad endelig det færeske SprogB' , Stilling i Kirkerne angaar, skal jeg fremhæye, at det tidligere har været saaledes, at der kun maatte prædikes Dansk,..Selvstyrepartjot har arbejder. for, at der ogsaa skulde givos Færøsk en vis Plads i Kirken, og uuder Pres fra Selvstyrepartiet er man saa naaet til, • at der i visse Tilfælde kau gives Til- ; ladelse til, at der prædikes paa Fær- ! esk, men der maa efter den nu gæl- dende Ordning ikke prædikes paa Færøsk, uden at man har faaet Til- f ladelse dertil af Monighedsraadet, ; Provsten og forskollige Myudigheder. Min Stilling til Spørgsraaalet er Bom sagt: Lige StiMing for de 2 Sprog i Kirke og Skole. Mon |eg skal til

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.