Norðlýsi - 03.12.1915, Qupperneq 3

Mi Krenike om en færosk Lstv<r,
hvilket skal være berettot af en af vo-
re Skoledirektarer. Godt at H. l’.
Hansen stiller slig Sladdersnak, som
pu.ar for sig i de hojere Itøgioner
her paa Færøerr.o, tilskue. Men at et
saadant Emne,ikke hører hjemme i en
parlementarisk Forsamling har Hr. H.
P. Hanscn vist indaet bagefter. I sam-
me Forbindelse opfordror han øine de-
mokratiske Meningsfæller til at være paa
Vagt overfor den yđerliggaaende fære-
ske Bevægeisø. Hr. H. P. Hansen er og-
saa hlevet kraftigt imadegaaet af vor
Folketingsmand, og vi kan være glađe
for at have en Hepræsentant i den
danske Rigsđag, som kan tilbagevise
de umotiverede Angreb, som er rettet
mod nationale Færinger,
Vi vil gengive et Bruđstykke af Fol-
ketingsmand Mortensens Svar til H. P.
Hansen angaaonde Sprogspørgsinaalet:
Jeg Jkommer dernæst til Sprog-
spørgsmaalet. Det æredo Medlem fra
Mariager (H. P. Hansen) fiuder lige-
som jeg detto Spørgsmaal vigtigt. Det
æredo Medlem siger đerom: »JIedens
Sambands-Partiet holder paa, nt der og-
saa lærea DanBk 1 do færøske Skoler,
er dette for Sclvstyrepurtiet næsten en
Vederstyggelighed*. Jeg maa paa det
bestemtesto protestere mođ denne Ld-
talelse. Der findes iugen paa Færøerne,
som ikke vH, at Dansk skal lii-res i
Skolerne, men der har været Strid om,
hvor meget og i hvjlket Forhold man
skulde benytte Dansk soin Unđervis-
nina sgrundlag i de færøske Skoler.
Naar det rcrcde Medlein udslyngcr den
61ags Beskylđninger, maa jeg paa đet
bestemteste protestere derimod og til-
bagevise døm. .Teg hnr da ogsaa do
kraftigste Beviser herimođ, idet jeg
lige har oplæst SelvsfyreimrtietH Pro-
gram § 7, der gnar ud pau at sknffe
det færøske Sprog ligo Rot raed det
danske Sprog i alle færekse Anliggeuder,
altsaa lige Eet for de tø Sprog. Der-
fra kan man dog ikke drago nogen
Slntning orn, at Selvstyrepartiet slet
ikke vil have Dansk i Skolerne. Tvært-
imod ligger der uđtrykkelig i dette
Prograra, at de vil have Dansk i
Skolen. Altsaa den Slags Sigtelser
skal man ikko fremsætte, de fromsæt-
tes kun af politiske Modstandere.
Det æro<lo Medlem citerer med
Hensyn Skolespergsmaalot § 7 i Skole-
anordningen af 1912. ora UnderrÍB-
ningssproget i Skolen. Men for det for-
ste glemmer det ærede Medlem, hvor-
ðan Tisdstanden var for 1912. Der un-
dervistes slet ikke i Færøsk før 1912
Det var ikke engang Fag i Skolon.
Da jeg f. Eks. gik i-6kolo, lærte vi
ikke Færøsk. Jeg har aldrjg i Skolen
lært at lære Færøsk, jeg hnr aldrig
i Skolen lært at skrive FærøBk. Da
jeg koiu i Skole, begyndte vi straks
at læra Dansk, og vi læste dansk Bi-
bolhistóiie, mon jeg maa Bige, naar
mási er 6—7 Aar og ikko nogen Sinde
øller i hvert Fald meget lidt har hert det
Sprc<g tidligere, faar man ikke meget
Udbytte af denalags Undorvisning. Ef-
ter § 7 i Anorđuingen af 1912 er
Færøsk og I‘»nsk paa eet Punkt ikke
lige8tillet. Medens Dansk nemlig er
som Retskrivningsíag, er færøsk det
ikko. Der undervises ikke i færøsk
Retskrivning i Skolorne, men der kan
gives *Undervisning deri, det vil altsaa
sige med Skoledirektionens Samtykke.
Det er ikke nok, at Forældrene forlan-
ger det; selv om alle Forældrene i
en Kommune forlanger, at der skal
gives Undorvisning ogsaa i færøsk Ret-
Bkrivning, kan Skoledirektionen mod-
sætte sig det, og det har den gjort. I
det hele syne* den ret uvillig til at
give Tillađelse til at undervise 1 fær-
øsk Rntskrivning, selv om Fórældren©.
ønsker det. Som Fag betragtet er
Spr< geue altsaa ikke fuldtud ligestilledo.
Endellg er Bestemmelseme i § 7
om Bfdve Undenisningssproget ret u-
klare og nbestemto. Det afhængor af
cn Fortolkning, livorledes man skal
forstaa denr.o Paragraf, og ,,det kan
ikke nægtcs, at dcn kan fortolkes
strer.gt, sua nt Fa:rosk kun i ringe
Ímfí.ng kan anvendes som Undervii-
ningsfag. Dct støder saaledes mig, naar
der i § 7 etaar følgenđe: »Tilegnel*en
af Stoffet kan og bør særlig for de
yngre Børns Vedkommende lettes ved
B'.-nyttólsen af .... Færøsk. Naar
der unden’ises i Færøsk, skal det
eílor min Meuing ikke blot være for
at lette Undervisningen, men det skal
være, forđi det er naturligt,
fordi Færøsk er et Sprog,
đer har nogen Værdi for dem.
Det skal altsaa ikke alene være, fordi
det en Nødvendighed, men fordi đet er
et Sprog, dore* Modor talte,. og det,
de selv begyndte at tale, og fordi det
er et Sprog, der ho,r nogen Kultur-
værdi og Kulturmuligheder. Naar det
ærede Medlem fra Mariager finder sig
foranlediget til at udtale følgende:
»Hvi* det lykke8 Selvstyrepartiet fuld-
stændig at íjerne Dansk fra Skoleunderr
vismngen, vil Smaafolk fremtidig fnld-
stændig at være prisgivne de lokale
Magthavere i Selvstyrepartiet deroppe
..... kun at kunne lære og tale
Færøsk vil betyđe, at. man er ganske
afskaaret fra Tilegnelsen af den Kul-
tur, der findes i den evrige Verden, .
. . . . Magthaverne i et saadant lille
Samfnnd som det 'færeske tenderer
henimod at afskære <le fattíge fra • al
Kníttir<, er det đen Slags Ting, som
det ærede Medlem kunde have sparet
sig at sige, thi der er absolut ingen,
dc-r vil uđolnkke DanBk fra de faerøske
Skoler, saa at Færingorno kun skulde
læse og tale Færesk. Jeg har tydeligt
og klart oplæst Selvstyrepartiets Pro- i
grara, der siger: lige Ret for de 2 |
Sprog; hvad er saa Meningen med at
komme med den Slags Udtalelser? Jeg
forstaar dem ikke. Det ærede Međlem
fínder sig foranledediget til at tale om
Hagthavere, ja, jeg kender dem ikke. ;
Som Eksempel pan, hvorleđes dø
færøske Lærere stiller *ig overfor Un-
dervisningsspergsmaalet, fremferer det
ærede Medlem fra Mariagor et Tilfæl-
de, hvor en Lærer skulđe have for-
brudt sig mod Skoleanordningen, men
det ærede Medlem glemte Forepillet og
og Efterspillet i denneHistorio. Forbol-
det var nemlig, at Myndíghederne
havde taget en Lærer her fra Danmark,
*om ikke kunđe Færøsk, hvilket var
formelt i Strid med Skoleanordningen.
Han .knnde ikke undervise i. de Fag,
han skuldo unđervise i. og saa var der
en nng Lærer, der paa et Møđo hav-
đe sogt Á Analogí med et SprogbrnB,-
.man havđe hernede: Loven er bni-lt,
og Loven sksl brydes. Selvfolgelig var
det forkert sagt, man det er alligevel
undskyldeligt, og dct bor fi'emføres,
naar man taler otn tlet fremđrngne
Tilfælde. Det ærede Medlein glemte
ogsaa Efterspillet: Samme LæVer blev
kaldt for Skoleđirektionen óg maatte
afgive en Erklæring om, at han vilđe
rette sig efter Skoleđirektiontens For-
tólkning af Sproírparagraffen, men
denne Erklæring overlod Skoledirektio-
nen—jeg maa gaa tui íra', at 'det var
Formanden for Skpledirektionen, Amt-
manden—til ot pólitisk Blad og lod
dette Blad trykke Erklæringen i Spid-
sen for en politisk Leder.- Jeg finder
dette gansko forkert handlet. Det «■
at handle meget naieskonde at overlade
en saadan Erklæring til et. rent poli-
tisk. Blađ til politisk Bonyttolse, det
virker ikke heldigt. " V
f
Hvad endelig đet færoske Sprogs ,
Stilling i Kirkerne angaar, skal jeg
fremhæve, at det tidligere har været
s&aledes, at der kun inaatte prædikes
Dansk,,.Selvstyrepartiet har arbejdet, for,
at der ogsaa skulde gives Færøsk en
vis Plads i Kirken, og uuder Pres fra
Selvstyrepartiet er man saa naaet til, .•
at der i visse Tilfælde kan gives Til- ;
ladelse til, at der prædikes paa Fær- !
øsk, men der maa efter den nu gæl-
dende Ordning ikke prædikes paa
Færøsk, uden at man har faaet Til- [
lađelse dertil af Menighedsraadet, ’
Provsten og forskollige Myndigheder.
Min Stilling til Spørgsmaalet er
som sagt: Lige Stilling for de 2 Sprog
i Kirke og Skole. Men jeg skal til