Norðlýsi - 17.12.1915, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 17.12.1915, Blaðsíða 1
Første Aargang. Nr. 12. EiaisYÍg. Frcdag den 17. Dccember 1915. FlrefSider.- Syy Øre Vort LsiBisSferaag. III De Samfærdselsvejo Færin<rer fra Arilds Tid liar benyttet til at korame fra 0 til 0, ~~f ra Bygd til Býgd, er Havet. Det er betognende, at alle færøske Bygder — med ITndta- gelse af án — grænser ud til Havet. Og det er ligeledes en sjælden Undta- gelse at finde en simpel Landovej mel- lem to Byg'der, selvom de ligger nær op til hinanden. Grunden hertil kan for en Del soges i det ste*e og bolce- formige Terræn, men herved være det langtíra safrt, at det ikke lader sig .gore, at anlægge Landeveje. Ingenører, der har besogt ^Færøerne og som har stnderet Betinfrelserne for Vejanlrefr horoppe, er eufg-e om, at man trods alle Vanskolighoder, vil kunno anlægge Veje, uden at man behøver at ofro uforholdsmæssige Penfresummer her- paa; men det er selvfølgelig yderst for- skelligt eftersom Terræuforholdene stil- ler sig. Da den politiske Strid begyndte for omtrent ti Aar siden, var de to vigtigste Sager, som stod paa Dags- ordenen og som ínan saa en Nødvendig- bed i at føre \iá i Virkeligheden, Havnesagen og Vejaagøn. Hvad der er talt og skrevet om disse Sporgsmaal siden hin Dag, da den politisko Strids- baune blev tæudtM vilde fylde mango tykke Bind, men Ilesultaterno kan ikke maale sig hermed. Af Havneanlæggone er endnu intet blevet til Virkeíighed, og af. Veje. er der kun kommet 'det meget omtalte Anlæg mellem Sand og- Skopen, et saare niagert Udbytte efter 10 Aars Slid. De Goder, man i 190(5 drømte om, er derved blevet til en ron og skær Illusion. — Styrelsen for vor hjemligo Finanskasse, Lagtinget, synes ikke at være særlifr rundhaandet i at yde Bevillinger til Vejanlæg. Det læn- ge paanenkte Vejanlæg Gøteejde — Fuglefjord, som er af allerstorste Vigtighed, særlig nu da der er daglig Dampskibsforbindelse mellem Thorshavn ¦— Skaalefjord, ligger stadig og venter paa sin Skæbne. Det er kun for at nævne Eksempel. En stadijr tibagevendendo Sentens i Lagtingets Beretninger er: »Sagen udsattes til næste Aar«, hvilket taler tydeligt for sifr selv og behover ingen Konimeutar. Enhver Færing, der inte- resseret har fulgt med Udviklingen i disse 10 Aar har uden Tvivl indset, ftt det Arbejde, der fra det Offontli- ges Side or gjort for at bedre vore' Samfærdselsforhold til Lands, er for- svindende lidt. Veje er netpp en af de vigtigste Betingelser for at det færøske Landbrug kan faa en sund Trivsel. Der findes paa Færøerne mange frugtbare Dalstrøg, som engang i Ti- den — Felv om det ikke: sker under det nulevende Slægtled — bliver op- dyrket og vil give Færøerne foroget Værdi, en Værdi, der vil blivo staaende gennom Aarhundreder. Hvis der kunde blive anlagt Veje til niange af vore Fladostrækninger, vilde der nok meldo sig Liebhavere, som paatog- sig det utaknemmelige Arbejde, at lægge hid- til udyrkede Strækninger ind uhder Kultur. Thi det staar jo klart for en- hver, at en Mand, der begynder med at rydde Jord og- omarbejde den saaledes, at den kan give almindelig Afgrøde, ikke kan faa en større Indtægt af den i sin Levetid, men Efterslægten vil være de Mænd, der udfører et saadant Ar- bejde, yderst takneminelig. Som omtalt i sidste Artikel bliver der Aar efter Aar føjet nye Gebeter til Indmarken og det er et glædeligt Tidens Tegn; at man hos os er kominen til af indsá den stoj-e Betydning, et Stykko Jord kan have for Mænd, hvis vigtigste Indtægtskilde er Fiskeri. Itøango af vore Fiskere, der ligger ledi- ge en stor Del af Vinteren, vilde være glade for, om de kunde faa et Stykko Jord til Opdyrkning. Thi dot er cn kendt Sag, at de Dage Vejret tilladei' at man kan gaa paa Fiskeri er meget faa, saa at den Tid, der bliver tilovers er altfor lang til at gaa tabt, og hvad var naturligere ora man kunde være beskæftiget med Jordarbejdo, den Tid Sne o. I. ikke forhindreda det. Under Hensyn til dette her, maa man uvilkaai- lig undies over, at voro Landbolov<, som netop sigter til at give dct færøske Landbi'uir forøtret Ariekst, ikke bliver fort ud i Virkeligheden. Man maa spørge, om det er I.agtinget, der ikko har Tid til at tage denne for Færp.orna vigíige Sag op til Behandling, som kan føio til Afgørel&e. Elier er det Meningen ai, omforme det Ildkast, I/mdbokommifc- sijinn i sin Tid freais'ittsy Som mango bekendt er der lagt et stort og vægtigt Arbejde i den fær- øske Landbokommissious Betænkning. Amtmand 1-íærentsen, der grundigt hav- de sat sig iiud i færoske Laudboforhod foi-enet med hans juridiske Dvgtiíhed, haijL' lagt et betryggende Grundlag for de fau'øske Landbolove. Det synes nu at væro en hævdvunden Praksis at Lag- tinget ndsætter Sager til senei'e Behand- ling. Vore Landbolove er -et talende Bevis herfor. \ * Skønt"*Færøerne knn er nogle og tyve Kvadratmil i TJdstrækning, er der sora før omtalt store Arealer tilbage, som er godt egnedo til Opdyrkning. Men siden hin Dag, da deførste Nordmænd tog Sæde her paa Færøerne, er det et forholdsvis lille Areal, der er opdyrket, hvilket for en Del maa skyldes de Bønder, der sad inde med Jorden og som ikke. saa deres Fordel i at forøgo den Jord, de havde nedarvet. Som omtalt i Antikel t knnde der ikko være nogen ForetagsomhedBaand hos do Mænd, dor var i Bondens Tienesto, da de var lænkede til den Stilliug

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.