Norðlýsi - 17.12.1915, Blaðsíða 1

Første Aargang-. Nr. 12. Elatflrig. Frcdag dea 17. December 1915. FirofSiđer.- Syr Øre
VðH LsinsSSarug.
iii
De Samfærđselsvejo
Færinger fra Arilds Tid liar benyttet
til at komme fra 0 til 0, fra Byfrd
til Bygd, or Havet. Det er beteg'nende,
at nlle færøske Bygder — med Undta-
gølso af dn — grænser ud til Havet.
Og det er ligeledes en sjældon Undta-
gelse at, finde en simpel Landovej mel-
lem to Bygder, selvom do ligger nær
op til liinanđen. Grunden liertil kán
for en Del soges i det stefíe og bølee-
formige Terræn, men lierved være det
langtf'ra Sagt, at dot ikke lader sig
gore, at anlægge Landeveje. Ingenører,
der har besøgt f-Færøerne og som har
studeret Betingelserne for Vejanlreg
horoppe, er enlge om, at man trods
alle Vanskoligheder, vil kunne anhegge
'\reje, uden at man behøver at ofro
uforholdsmæssige Ponge.su miner her-
paa; men det er selvfølgelig yderst for-
skelligt eftersom Terræuforholdene stil-
ler sig.
Da den politisko Strid begyndte
for omtrent ti Aar siden, var de to
vigtigste Sager, som stod paa Dags-
ordenen og som man saa en Nødvendig-
hed i at føre \ul i Virkeliglieden,
Havnesagen og Vejsagon. Hvad der er
talt og skrevet, om disse Spørgsmaal
siden hin Dag, da den politisko Strids-
baune blev tændt,, vilde fylde mango
tykke Bind, men Besultaterne kan ikke
maale sig hermed. Af Havneanlæggone
er endnu intet blevet til Virkeíighed,
og af Vejo er der kun kommet det
meget omtalte Anlæg mellem Sand og
Skopen, et saare magert Udbytto efter
10 Aars Slid. De Goder, man i 1906
đrømte om, er derved blevet til en ren
og skær Illusion. — Styrelsen for vor
hjemligo Finanskasse, Lagtingef, synes
ikke at, vrere særlipr rundliaandet i at
yde Bevillinger til Vejanlæg. Det læn-
ge paatamkte Vejanlæg Gøteejde —
Fuglefjord, som er af allerstorste
Vigtighed, særlig nu da der er daglig
Damiiskibsforbindelse mellem Tliorshavn
— Skaalefjord, ligger stadig og venter
paa sin Skæbne. Det er kun for at
nævne Eksempel.
En stadig tibagevendenđo Sentens
i Lngtingets Beretninger er: *Sagen
udsattes til næste Aar«, hvilket taler
tydeligt for sig selv og behover ingen
Kommentar. Enhver Færing, der inte-
resseret har fulgt med Udvikliugen i
disse 10 Aar liar uden Tvivl indset,
at det Arhejde, der fra det Offentli-
ges Sido or gjort for at bedre vore
Samfærdselsforliold til Lands, er fov-
svindende lidt. Veje er netop en af do
vigtigste Betingelser for at. det færøske
Landbrug kan faa en sund Trivsel.
Der findes paa Færøorno mange
frngtbare Dalstrøg, som engang i Ti-
deu — selv om det ikke sker under
det nulevenđe Slægtled — bliver op-
dyrket og vil give Færoerno forøget
Værdi, en Værdi, der vil blivo staaendø
gennom Aarhnndreder. Hvis der kunde
blive nnlagt Veje til mange af vore
Fladestrækninger, vilđe der nok melde
sig Liebhavere, som paatog sig det
utaknemmelige Arbojde, at lægge hid-
til udyrkede Strækninger ind uuder
Kultur. Thi det. staar jo klart for en-
hver, at en Mand, der begynđer mod at
rydđe Jord og omarbejde den saaleđes,
at den kan give altnindelig Afgrøde,
ikke kan faa en storre índtægt af den i
sin Levetiđ, men Efterslægten vil være
de Mænd, der ndforer et saađant Ar-
bejde, yderst taknemmelig.
Som omtalt i siđste Artikel bliver
der Aar efter Aar føjet, nye Gebeter
til Indmnrken og det er et glæđeligt
Tidens Togn; at man lios os er kommon
til af indsd den store Betydning, et
Stykko Jord kan liave for Mæml, livis
vigtigste Indtægtskilde er Fiskeri.
Mango af vorø Fiskere, der ligger leđi-
ge en stor Del af Vlnteren, vilde vrere
glade for, om de kuiule faa et Stykke
Jord til Opdvrkning. Thi đot er eu
kendt Sag, at de Dage Vejret tillader
at man kan gaa paa Fiskeri er meget
faa, saa at den Tid, der bliver tilovers
er altfor lang til at gaa tabt, og hvad
var naturligere om man kundo være
beskæftiget med Jordarbejdo, den Tid
Sne o. 1. ikk.e forhindrede det. Under
llensyn til dette her, maa man uvilknai-
lig undres over, at voro Landbolovi,
som netop sigter til at give det færøske
Landbrug forøget Vækst, ikke biivei*
ført ml i Virkeíigheden. Man maa spørge,
om det er Lagtinget, der ikke har Tid
til at tago'.denne for Frereerne vigtige
Sag op til Behandling, som kan í'oio
til Afgorelse. Elier er det Meningeii at
omforme det Udkast, Limdbokpmmis-
siunsn i sin Tid fremsatte?
Som mango bekendt er der lagt
et stort og vægtigt Arbejde i den frer-
oske Landbokommi8sions Betænkning.
Amtmand Bærentsen, der gnindigt hav-
de sat sig iiud i færoske Laudboforhøđ
forenet med hans juridiske Dvgticrhed,
liai* lagt et betryggende Grundlag for
de færoske Landbolove.
Det synes nn
at være en hævdvunden Praksis at Lag-
tinget udsætter Ságer til senere Behand-
ling. Vore Landboiove er et talende
Bevis herfor. \
SkøntFærøerno knn er nogle og
tyve Kvađratinil i Udstrækning, er đer
som for omtalt store Arealer tilbage,
som er godt egnede til Opdyrkning. Men
siden liin Dag, da deforste Nordmænd
tog Sæde her paa Færøerne, er det et
forholdsvis lille Areal, der er opdyrket,
hvilket for en Del maa skyldes <!e
Bonder, der sad inde med Jorden og
som ikke. saa deres Fordel i at foi’øge
den Jord, de lmvde nedarvet.
Som omtalt i Antikel t kunde dor
ikko væro nogen Foretagsomhedsaand hos
de Mænđ, dor var i Bondens Tjeneste,
da de var læukede til den Stilliug