Norðlýsi - 17.12.1915, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 17.12.1915, Blaðsíða 2
pkæbnen havde anvist dem. Og Præste<faardsiorden i iige Maado. Der var ingen Præst, der vilde bekvemme sig- tii at of.re Arbejde paa Dyrkning af Omraader, der láa udenfor Indmarks- hegnet, da det vilđe blive udført paa Bekostning af-den opdyrkedo Jord. Hvis Landbolovene bliver gennem- J'ort 'i den Aand, Landbokommissionen lnr banet Yej for, kunđe der være (jrund til at antage, at det færøske Landbrug, som bar store Udviklings- mulíghededer, vil gaa en bedre Frem- tid i Møde. BBT NATIONAIiB SPØBGS- MAAL SívíJíHstt Oiv. Soresislíri’yer €lir. Helms. IT’. ilke Anstrængelser, det er gjort na en vis Fido lier paa Færoerne — og 'I ke mindst nu — for nt give Dansker- ne forvrængede Forestillinger om den i a- tiona' e Hevægolso og dens Mænd, liar man haft de bedste Eksemler pan. . De II. P. Han -enske Anskuelser lod sig ikke fordølge at de var indpode- <io med ægte Rambandsko Instrumenter. Det Spøgelse, đer nnder Masken '»Fær- :ng< kar liuseret i Fyns Stifttidendes 'opaltet', viser ligeledes bvilke lnmsk ÍTndergravningsarbejde, der fores for at koipme natipnale Færinger til Livs. At der findes danske Mænd, der har den rintige Forstaaelse af det na- lionale Sporgsmaal, har vi aldrig væ- ret i Tvivl om, og' vi vil haabe ^baade for Færøernes eg Danmarks Skyld at <iet aldrig skal lykkes de skumle Sam- bandsagitatorer at begyndo đet gođe Forhold mellem Færøeme og Danmark. Som Modvægt mod de mangfoldige .Gange repeterede Udtryk om »Dansker- liad< »Udelukkelse af dansk Spróg« o. s. v. ihar fhv. Sorensrivor Qhr. Hehns skreve't en i alle Maader fordoms- fri Artikel, hvoraf vi gengiver falgende: »Det er ingen let Sag at for: staa den færøske Politik; det læres først, naar man j længere Tid har levet <g arbejdet deroppe og har lært at se Danmark noi'd fra. Det læres først, uaar man liar set mellem Kulisseme og íorstaar, at en stor Del færøsk Politik kan føres tilbage til Enkeltpersoners Strid om Førstepladsen. Jeg tror at kunne sige, at der ikke er saa stor Foi’skel paa, livad Menigmand inden for de to store færøske Partier tænker om Øernes Forhold til Danmark. Do fleste har en jsevn, sund Følelse af, at det er naturligt, at det lille isolerede Sam- fund i det Omfang, som det af rent prakiislce Grunđe er tilraađcligt og ølcono- mislc overlcommeligt sfyrer sig selv. Det er saavist ingen Fæi'ing, đer mener, at Øerne kues af Danmark. Det vides jo, at man i Danmai'k ikke giver Love mod Lagtinget. lljlen mange har dan jævne praktiske Opfattelse, at Øer- nes Lagting, der ved Besked, vil give bedre Love end en Rigsđag der ikke ved Besked og der er jo i sig selv uatur- lig, at man, naar man mener at være kommen tii Skels Aar og Alđer, gorne vil sætte fođen under eget Bord, selv om man har det nok saa godt i sin Moders Skørter. Det er vist ogsaa et overalt set Fænomeu, at en raađgivende Forsaniling — som Færøernes Lagting er — stiler mod at blive Lovgivende. Det er jo đen' natui'lige Vækst. Det er đerfor ikke noget fjentligt mod Danmark, at nogle Færinger øn- sker en noget anden Stilling i Eiget. Hvis de vilđe ud af Eiget, var der cn andcn Ting, men det er der vist næppe nogen Færimg, der alvorlig ønsker. Hvad det knibor med i det dansk- fæi'øske Forhold, er Forstaaolsen. Vi Danske ved for lidt om Færøerne. Nordmændeno vod langt mere og lmi’ ogsaa lottei'o vod Forstaaelseu, da Na- turforliolđ og mange Livsforhold i Nor- go og paa Færøerne har saa meget til- fælíes. Nordmænd aklimatiseres ogsaa langt lettere paa Færøerne end Danske. Især danske Ai’bejdei'e, Haandværkero og lign. trives ikke paa Fæi'øorne. Vi er vist ikke nøjsomme nok. De færøsk-noi'ske Sympatier maa iltke mistydes hei'nede. Der er et natur- iigt Sværmeri, der bundeí1 i fælles IIi- storie og Lighed i Livsforiiold, men jeg tfor, at Sværmei'iet er platonisk. Man vil hernede have, at Færin- gerne skal føle sig som Danske, forđi »Færøerne er et Anxt i Kongeriget, og naar nmn her siger »đanske«, mener man » dariske som vi andre*. Men kan vi veixto det? Vi kan for- lange, at de skal være loyale mod vor Konge, mod det danske liige, men de er ikke »ganske som vi andre« og føler sig ikke som danske i den Forstanđ. og lxøi', hvorfor. De lover i et Land med en anđen Natui' af Hav og Fjæld, de taler et anđet Sprog, do har en ande Historie, de driver andre Næringsveje og paa en anden Maade, de har ingen Dagblade, ingen Krostnei', í'aar kun Post fra Dan- mai’k hver 14 Dag rundt regnot, har ingen Jernbaner, ingen Landeveje (der er værd at tale om), ingen Víerne- pligt, ingen almindelig Told for indførto Varer, andre Love (»Denne Lov gæl- der ikke for Færøerue*), andre Skatter, ingen Fagforeninger, ingen Strejker, ingen Automobiler, ingen Bøgeskov, in- gen ítug-og Hvedemark og ingen Graa- sj ufv6. Let er for Færiugerne frem'mcdð Tonex, naar vi syuger: »Der er et yn- digt Land det staar med brede Boge«, »Jeg elsker do grønne Lunde«, og det er et fremmed Sprog, der synges om, naar Færingenxe synger: »Vort Mo- dersmaai er dejligt*. Alt det maa vi il<ke glenune, og vi maa ikke maale Færingeme med vort eget lijemmedan- ske Maal, for det passer ikke til dem. Mon n; av vi hnsker alt det, vil vi u- vilkaai'lig stille anđre Ki'av til Færin- gernes Eanskhed end til vor egen, og saa kan vi godt til daglig kalde Fær- cerne »et Amt i Kongoi'iget«, for saa hnsker vi. at i KoDgeriget er der et helt. lilie Folk med eget Sprog, med anđre Livsforhold eg en anden Tanke- gang erd vor. Og saa forlanger vi ikke, at man i det »Amt« skal bæro sig ad som i de anđre danske Amter. Man kan ogsaa godt i daglig Ta. le kalđe en Hval for en Hvalfisk, for- ci đen svømmer i Vandet, men livis man foxísngcr, at aen skal bære.sig ad 8om andi'o Fisk og f. Eks. lægge Æg, saa skal mán se, at man vil møde Modstanđ. E m is y lí i i* It © r e f« r iíí . —o— Det liar væi’et Slcik og Sædvane, at man, naar Børu skulde bæi'es til Kirken for at blive døbte, at Foræl- di-ene bestemte livilke Navne Barnet skulde bære. Og det har ligeledes væ- ret god Skik og Brug,' at man havde Lov til at benytte saa mange Navne som man fanđt for gođt, forudsat at der ikke fandtes noget anstødeligt ved dem. Men i denne Tid Nordei'øc-rnes Præsteembeđe har staaet ledigt og midlerticigt betjent af Pastor A. Joen- een, linr man været Vidne til Undta- gelser fra der.no Itegel, idet dqt er blevet nægtet at døbe Børn, som har mero end trø Navne. Da de Mænd, der bar været ud- sat for đisse Ubeliageligbeder, ikke kender denne líegel fra føi', vil de selvfølgelig ikko forandre de oprindelig bestemte Navne. Efter hvad der berottes skal Provsten have hævdet. at Barnet absolut skal dobes, selv oxn dct hai' rnere end tre Navne. Dot synes mærkeiigt at cn Præst, der kun er midlei tidig aivsat, vil paa egen Haand forhindre Forældre i at benytte do Navne, de oprinđelig har tiltænkt sig. Det maa være fuldstændig individualistisk, oni man øntker, at Bar- net skal bære et eller flere Navne. I samme Forhiudelse er der ogsaa Grund

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.