Norðlýsi - 17.12.1915, Blaðsíða 2
pkæbnen havde anvist dem. Og
Præste<faardsiorden i iige Maado. Der
var ingen Præst, der vilde bekvemme
sig- tii at of.re Arbejde paa Dyrkning
af Omraader, der láa udenfor Indmarks-
hegnet, da det vilđe blive udført paa
Bekostning af-den opdyrkedo Jord.
Hvis Landbolovene bliver gennem-
J'ort 'i den Aand, Landbokommissionen
lnr banet Yej for, kunđe der være
(jrund til at antage, at det færøske
Landbrug, som bar store Udviklings-
mulíghededer, vil gaa en bedre Frem-
tid i Møde.
BBT NATIONAIiB SPØBGS-
MAAL
SívíJíHstt Oiv. Soresislíri’yer
€lir. Helms.
IT’. ilke Anstrængelser, det er gjort
na en vis Fido lier paa Færoerne — og
'I ke mindst nu — for nt give Dansker-
ne forvrængede Forestillinger om den i a-
tiona' e Hevægolso og dens Mænd, liar
man haft de bedste Eksemler pan.
. De II. P. Han -enske Anskuelser
lod sig ikke fordølge at de var indpode-
<io med ægte Rambandsko Instrumenter.
Det Spøgelse, đer nnder Masken '»Fær-
:ng< kar liuseret i Fyns Stifttidendes
'opaltet', viser ligeledes bvilke lnmsk
ÍTndergravningsarbejde, der fores for at
koipme natipnale Færinger til Livs.
At der findes danske Mænd, der
har den rintige Forstaaelse af det na-
lionale Sporgsmaal, har vi aldrig væ-
ret i Tvivl om, og' vi vil haabe ^baade
for Færøernes eg Danmarks Skyld at
<iet aldrig skal lykkes de skumle Sam-
bandsagitatorer at begyndo đet gođe
Forhold mellem Færøeme og Danmark.
Som Modvægt mod de mangfoldige
.Gange repeterede Udtryk om »Dansker-
liad< »Udelukkelse af dansk Spróg«
o. s. v. ihar fhv. Sorensrivor Qhr.
Hehns skreve't en i alle Maader fordoms-
fri Artikel, hvoraf vi gengiver falgende:
»Det er ingen let Sag at for:
staa den færøske Politik; det læres først,
naar man j længere Tid har levet <g
arbejdet deroppe og har lært at se
Danmark noi'd fra. Det læres først,
uaar man liar set mellem Kulisseme og
íorstaar, at en stor Del færøsk Politik
kan føres tilbage til Enkeltpersoners
Strid om Førstepladsen. Jeg tror at
kunne sige, at der ikke er saa stor
Foi’skel paa, livad Menigmand inden for
de to store færøske Partier tænker om
Øernes Forhold til Danmark. Do fleste
har en jsevn, sund Følelse af, at det
er naturligt, at det lille isolerede Sam-
fund i det Omfang, som det af rent
prakiislce Grunđe er tilraađcligt og ølcono-
mislc overlcommeligt sfyrer sig selv.
Det er saavist ingen Fæi'ing, đer
mener, at Øerne kues af Danmark. Det
vides jo, at man i Danmai'k ikke giver
Love mod Lagtinget. lljlen mange har
dan jævne praktiske Opfattelse, at Øer-
nes Lagting, der ved Besked, vil give
bedre Love end en Rigsđag der ikke ved
Besked og der er jo i sig selv uatur-
lig, at man, naar man mener at være
kommen tii Skels Aar og Alđer, gorne
vil sætte fođen under eget Bord, selv
om man har det nok saa godt i sin
Moders Skørter.
Det er vist ogsaa et overalt set
Fænomeu, at en raađgivende Forsaniling
— som Færøernes Lagting er — stiler
mod at blive Lovgivende. Det er jo
đen' natui'lige Vækst.
Det er đerfor ikke noget fjentligt
mod Danmark, at nogle Færinger øn-
sker en noget anden Stilling i Eiget.
Hvis de vilđe ud af Eiget, var der cn
andcn Ting, men det er der vist næppe
nogen Færimg, der alvorlig ønsker.
Hvad det knibor med i det dansk-
fæi'øske Forhold, er Forstaaolsen. Vi
Danske ved for lidt om Færøerne.
Nordmændeno vod langt mere og lmi’
ogsaa lottei'o vod Forstaaelseu, da Na-
turforliolđ og mange Livsforhold i Nor-
go og paa Færøerne har saa meget til-
fælíes. Nordmænd aklimatiseres ogsaa
langt lettere paa Færøerne end Danske.
Især danske Ai’bejdei'e, Haandværkero
og lign. trives ikke paa Fæi'øorne. Vi
er vist ikke nøjsomme nok.
De færøsk-noi'ske Sympatier maa
iltke mistydes hei'nede. Der er et natur-
iigt Sværmeri, der bundeí1 i fælles IIi-
storie og Lighed i Livsforiiold, men
jeg tfor, at Sværmei'iet er platonisk.
Man vil hernede have, at Færin-
gerne skal føle sig som Danske, forđi
»Færøerne er et Anxt i Kongeriget, og
naar nmn her siger »đanske«, mener
man » dariske som vi andre*.
Men kan vi veixto det? Vi kan for-
lange, at de skal være loyale mod vor
Konge, mod det danske liige, men de
er ikke »ganske som vi andre« og føler
sig ikke som danske i den Forstanđ.
og lxøi', hvorfor.
De lover i et Land med en anđen
Natui' af Hav og Fjæld, de taler et
anđet Sprog, do har en ande Historie,
de driver andre Næringsveje og paa en
anden Maade, de har ingen Dagblade,
ingen Krostnei', í'aar kun Post fra Dan-
mai’k hver 14 Dag rundt regnot, har
ingen Jernbaner, ingen Landeveje
(der er værd at tale om), ingen Víerne-
pligt, ingen almindelig Told for indførto
Varer, andre Love (»Denne Lov gæl-
der ikke for Færøerue*), andre Skatter,
ingen Fagforeninger, ingen Strejker,
ingen Automobiler, ingen Bøgeskov, in-
gen ítug-og Hvedemark og ingen Graa-
sj ufv6.
Let er for Færiugerne frem'mcdð
Tonex, naar vi syuger: »Der er et yn-
digt Land det staar med brede Boge«,
»Jeg elsker do grønne Lunde«, og det
er et fremmed Sprog, der synges om,
naar Færingenxe synger: »Vort Mo-
dersmaai er dejligt*. Alt det maa vi
il<ke glenune, og vi maa ikke maale
Færingeme med vort eget lijemmedan-
ske Maal, for det passer ikke til dem.
Mon n; av vi hnsker alt det, vil vi u-
vilkaai'lig stille anđre Ki'av til Færin-
gernes Eanskhed end til vor egen, og
saa kan vi godt til daglig kalde Fær-
cerne »et Amt i Kongoi'iget«, for saa
hnsker vi. at i KoDgeriget er der et
helt. lilie Folk med eget Sprog, med
anđre Livsforhold eg en anden Tanke-
gang erd vor. Og saa forlanger vi ikke,
at man i det »Amt« skal bæro sig ad
som i de anđre danske Amter.
Man kan ogsaa godt i daglig Ta.
le kalđe en Hval for en Hvalfisk, for-
ci đen svømmer i Vandet, men livis
man foxísngcr, at aen skal bære.sig ad
8om andi'o Fisk og f. Eks. lægge Æg,
saa skal mán se, at man vil møde
Modstanđ.
E m is y lí i i* It © r e f« r iíí .
—o—
Det liar væi’et Slcik og Sædvane,
at man, naar Børu skulde bæi'es til
Kirken for at blive døbte, at Foræl-
di-ene bestemte livilke Navne Barnet
skulde bære. Og det har ligeledes væ-
ret god Skik og Brug,' at man havde
Lov til at benytte saa mange Navne
som man fanđt for gođt, forudsat at
der ikke fandtes noget anstødeligt ved
dem.
Men i denne Tid Nordei'øc-rnes
Præsteembeđe har staaet ledigt og
midlerticigt betjent af Pastor A. Joen-
een, linr man været Vidne til Undta-
gelser fra der.no Itegel, idet dqt er
blevet nægtet at døbe Børn, som har
mero end trø Navne.
Da de Mænd, der bar været ud-
sat for đisse Ubeliageligbeder, ikke
kender denne líegel fra føi', vil de
selvfølgelig ikko forandre de oprindelig
bestemte Navne. Efter hvad der
berottes skal Provsten have hævdet. at
Barnet absolut skal dobes, selv oxn dct
hai' rnere end tre Navne.
Dot synes mærkeiigt at cn Præst,
der kun er midlei tidig aivsat, vil paa
egen Haand forhindre Forældre i at
benytte do Navne, de oprinđelig har
tiltænkt sig. Det maa være fuldstændig
individualistisk, oni man øntker, at Bar-
net skal bære et eller flere Navne. I
samme Forhiudelse er der ogsaa Grund