Norðlýsi - 31.12.1915, Qupperneq 2

Oi'đene: »Fređ paa Jord«! ljdt tidt og
mange Gange, mon Orđene kan langt
fra møntes paa det Folk, der for Øje-
blikket betræder Europas Slagmarker.
Skont der er gaaet baade Vinter og
Vaar og Sommer med sidep Krigen
bred ud, og vi nu liar Højvinter igen,
saa kan ví ikke .endnu seinoget, der
tj'der paa, > at Slutningseenon i Krigs-
dramaet snart vil komme.
Do uliyre Krigsudrustninger, som
Europas Stormagter liavde'’ ofret .storo
Summer paa f do senere Aar, maatte
faa deres Anvondelse i Virkeliglieden.
Inter Under, at Vittighedsblade bragte
Billeder af Landenes Ropræsentantor,
som kom til Fredskonferensen i Haag
slæbende med Kanoner, Vaaben og alt
nmiigt Krigsmateriel i don ílensigt at
bringe Fred paa Jorđen. Disse Kari-
katurbilleder, Vittighedsblade dengang
bragte af.-de: »fredsvOnlige« 'Magters
TJđsenđinge,. er nu Spaadomme, som er
bleyct opfydte undor den nuværendo
Verđenskrig. • 0g skønt Frcdsnđsenđin-
gernes Mødested, Haag, ikko er blevet
betraadt af den »Krigsstovle, som blev
baaren i Striđstummeleu«, saa har vi i
de, henrundno Aar været Vidno til den
Blodsuđgydelse, som Europas stærkeste
Magier har ladet tilkomme derea gæve
Sønner.
Skent to.'.af Erropas Smr.astatej’ er
blevet øđylagt i Krigen og lagt ind
under írnnmed Herredemrde, kan vi
her paa Færøerr.e v.æro glade for, at
<!■ t Land hvorlil vi liorer, er tóevet
uskadt til Dato. Og' det. er at haabe
at Danmmark i dot-' komm'endø Aar vil
kunne fortsætte .sin neutrale Politik
som det i disse van'skelige Krigstider liar
ført međ heldig Haand. Ðenne Krig
har tydeligt vist, at, do smaa Natiouer,
selv om diase staar i Forbimd med stær-
kere og mægtigere Magter, er gaaet
deros Undergang imøde: Belgien, Ser-
bien. Og oin Oprejsningens Dag nogen-
sinde vil komme for disse ulykkelig
stillede Kaíioner yil 191(3unaaske brin-
80 Besked om.
tíl at skabe Feststemning'—. Ved Kyt-
aar vil Tjaldur formodentlig være ude
i Atlantei'havet paa Vejen tii København
g'jort det til en Feverkugle«.
Pastor Fvensen falte om gafrlo
Kirkeakikke og udviklede hvor stort
botydendo disso havde været for Kirken
i svuudne Tiđer.
D.

Det er vist for første Gahg at
Damj skibet Tjaldur har holdt Júl her
paa Færøerne. Da do veđvarenđe,
stærke Østenvinde hindrede Skibet i at
kunne losse i Thorshavn, íaa det derfor
i to Dage paa Kongshavn, men maatte,
da man havdo opgivet Haabet om at
knnno losse i Tiiorshavn før Jul, đampe
afsted lier til Klaksvig, hvortil det an-
kom Juleaften, og forblev her til anden
Juledags Aften.
Skønt langt fra Hjemmot tilbragte
Skibets Mandskab og Officeror en hyg-
gelig Jul: Alt . om Bord var inđrettet
1“« s t í > a f« r íl i” í y.E <>■.
Hrj Redaktør! de bedes optage
nedenstaaende i deres ærede Biad:
Da en Kcilsingur er fremkommot
her i Bladet med nogle Bemærkninger
angaaende Postbesørgelsentii Mj'glødal,
kan jeg som Postfører ikke undlade at
svare liertil.
At bringe Post til Myglødal om
Vinteren or ilcke noget behageligt Ar-
hejde, især da nian hestræber 'sig for
at udføre Posttnrene saa regelmæssig
som muligt — Naar Hr. »Kalsingúr«
skriver, at det godt kundo iade sig gø-
re at gaa til Mygledal, skaljcg iie'rtil
svaro,. a.t det nævnte Dag, da jeg nnđ-
iod a,f gaa til Mj’gledal, ansaas for at
være, farligt for Sneskred. J'eg
skal ogsaa, om đet fordres, bevise, at
đot skred slemt, dsn Dag.
Doí er ea. 12 Aar siden, jeg bø-
gynáte at gaa íned Post til Kalso -—■
Kunø, og đet er ikke. første Gang, jeg
ikko har kunnet komme til Myglodal
og der er ingen der har besværet 'sig
derover, derfor maa jeg sige, at đot
liarnier. mig lid-t, at jeg or kommen i
Bladets S.palter for đennø Tui' i Vinter.
Jeg kan fortæl.le Hr, Kalsftg, at
jeg har ligget 1 a 2 Dage i Kalsøen
fordi de ikke har kunnet faa mig
Skyds i langt bedre , Vejr, ond i mange
Postture jeg har haft, hvor jeg har ta-
get Skyds fra Klaksvig—og tllbage
igen. Men jog kan godt indi'ømmø med
Hr. »Kalsingur«, at det er kedeligt
ikke at faa Eo.st, naar man venter at
faa deh. Ingen er berettiget til at kla-
go, naar det virkelig skønnes, at der
var god Grund for, livorfor jeg ikke
kunde komme til Mj’gledal nævnte Dag.
Samson Joensen, (Postforer).',
IIAVAKI.
Kirkcn i Mygledul blev indviet
Onsdagd.15. Decem'oer ;if konst. Provst,
Pastor Evensen. Kepræsentaater for
Oeistligheden var Præsternc .1. Dalii
og Abselon’ Joensen tilstede. Ámt-
mandon overvterede Højtideligíieden.
Pastor Evenáen talto over Tøksten
lios Mathæus 21 Kap. 13; »Mit Hus
skal kalđes' ' et Bedelms men I have
Dagen for .Tuleaften fik man frá
Fuglø Øje paa et Fartøj, der Øst fra
lcom drivende ind i Fugíøfjord. I Forst-
ningen troede man, at det var eu ha-
varefet Trawler, men det viste sig ved
nojere Iagttagelse at være en Motor-
baad. Baaden var købt i Norge af en
Islænder og var paa Yej oji . til Island.
Før den naaede Færøerne íiavde,
deh miste't Roret. Efter at være d.revet,
ind i Fugløfjord, forsogto uer nt kasto
Anker, ítien den uroligo Sø, Strømmen
og Stormen bevirk'ede at Báaden rev
sig løs fra Ankergrejerne og drev.
længere Nord paa genuem Fugløfjord.
Den stærke. Brænding hindrcde Fnglin-
ger i at komme Baaden til Hjælp.
Juleaften traf <let saa heldigt at
en Baad fra Svinø kom ud til . Fuglø
for at landsætte nogle Mænd. Og sam-
me Baad førte et Par Mæuđ fra Fugl-
ø til Kvannestind for at disse kunde
bringp Bttd om det nylig tildfagne.
En Trawler som laa lier
paa Klaksvig gik straks af Sted for at
oplede Vráget. ' Første Júlemofgeii var
var Trawleren kommen til Klaksvig'njeđ
den havarerede Motorbaad.
Motorbaaden livis Navn er Svancn
maaler 30 Tnns og har 25 Hk. Ma-
skine. Den kom lier ind paa Klaksvig
udon Master, og Maskinen var i uorden.
MotorbaadOn, som ikke er lielt ny
er køht i Norge for 15000 Kr.
Fra Fuglø skrivos til os angaaen-
de sanimeFerhold:
Om Afienen den 23 December
kom cn Moturbaad, som var ude sf Stand
tii at manovreic, diivende her genncm
Fjorden, nyntes ilet, som den skulde an-
kre.hvilket Lavde været dens visse Under-
gar.g i Fald den ikke blov løs igen, da
Havet var i et vælđigt Oprør. Omkring
Kl. 7 om Aftenen kciji don drivende
forbi Bygden Kirke, <>aa nar at đon
netop gik fri av blamánvm. Vi kunđe
linrc. do ombordværendos 'Eaab.men u-
den at kttnne yde den mindste Hjælp.
Det var smevteligt Øjehlik for. et hjælp-
somt Folk ikke at kunno række sino
Brøđre en hjælpcnde Haand i Nodens
Tid; rn.cn det var soúi sagt umuligt den
Aften, dels paa Orund. af den volđsom-