Norðlýsi - 28.01.1916, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 28.01.1916, Blaðsíða 2
JSIetíe Fostfcrliold. ."Lfirdagen 12 d. M. om Morgenen kMn'der med »Islands Falk« Post til Th< rthavn fra IJdlaiidet, men vi fik ik- ke vcr Post til Klaksvig for sent Man- dflíg Aften d. 17, snaledes at den altsaa ikke knnde bæres omkring før Tirsdag Forroiddag. Saa3om Vejret var godt og paa ingen Maade hindrede Postens 'Transport hortil fra Thorshavn, synes der her at foreligge en ganske utillade- lig Forsømmeliglied, der formentlig niaa lægges Postkontoret i Thorshavn til Last. Posten burde været os i Hænde betids om gøndagen istedenfor. forst Tirsdag, hvilket altsaa vil sige en For- sinkelse paa hele to Dage. Dersom en »Smirils< Tur hertil var umiddelbart forestaaende, kunde man íorstaa, at Posten ventede en Dag og maaske til Nod to, men detto var ikke Tilfældet. Man kan dorfor iícke se nogen som holst rimelig Grund íor denne uanstæn- dige og nforsvarlige Forsinkelso, og man inaa haabe, at ligiiende ikke vil . gentage sig. Et aiulet uholdigt Forhold har mødt os fra »Tjnldnr«s Bide. Dette 8kib skal efior Fartplanen anløbe Klaks- vig paa Nedturen saa vel som paa Op- turen, men baadtj Novcmber- og Docem- ber- Rojse har Skibot undladt nt anløbe paa Nedrejse, kvilket især er til Skade f or Købmændene, idet det umuliggør en f uldt tilfredsstillendo Besvarelse af man- go Breve sáint Expedition af de ncd- gaaende Varcr, der saaledes skal ind- ' lades samtidig med eller umiddelbart efter Udlosningen. Saa vidt vi skønner, er Skibets Kaptejn i Eenhold til Fart- planen ikke bercttigct til denno Uregel- mæssighed, cg clet var i højeste Grad snskeligt, at dette Forhold blev nojere undorsogt og reguleret af rette Ved- kommende. — Er det et uretinæssigt Forliold, bør dct rettes med Bestemt- hed, og er det retmæssigt, bør vi og- saa alle udtrykkelig have det at vide MESSK POOTUív ,1915. (Sluttet). Da Færøerne jo er en Del af det danske Monarki, var det en Selvfølge, at Grnndloven af ðte Juni 1915 og- saa skulde gøres gældende hos os. AmtmaDden fromsætter i den Anled- ning Forslag til Ændring i Lagtings- loven, der hovedsagelig gik ud paa at give Kvinder Valgret til Lagtinget og Udvidelse af Valgstedernes Antal. Paa samme Tid foretog 6 Lagtings- mænd en Henvendelse til Tinget, som hovedsagelig gik ud paa 1) at Amtmanden ikke mere skal være selvskroven som Medlem af og Formand i Lagtinget, 2) at Provsten ligeledes udgaar nom eelvskreven, 3) at Lagfcinget bliver lovgivende i eærlige Anliggender. Man skulde tro, at der i en i dct 20. Aarhundrede parlementarisk Forsam- ling — hvad man tor kalde Færøernes Lagting — ikke fandtes født Formand og .Næstformacd. Men det lader sig ikke bestride. Og det mærkelige hændte, at Lagtingsmedltmmer, der før havde været med til at fromsætte Forslag tll Ændring i Lagtingsloven, saaledes at Aintmand og Provst skulde gaa ud som selvskrevne Medlemmer, denna Gang, lige efter at Danmarks Eiges Grundlov var gennemført i frisindet og demokratisk Aand, af alle Livsens Kræfter strittede imod, at det af de 6 Lagtingsmænd fromsatte Forslag skulde faa Fremgang. Men dot Siag var ikke svært at vinde: thi som det saa træffendo staar i Visen: »De sven- ske (det v. s. Sambandsmænd) vare to og tre iniod en . . . .« Takket være Soldatorr.es Tapperhod kan Færøsrnes Amtmand og Provst i skon Forening beklædo Lagtingets, mestbetroede Hværv, indtil det nyo Slag begynder igen. yAt man nede i Danraark ventede en gennemgribende Ændrir.g i Lagtings- loven sos bedst af, at der kom følgen- de Skrivelse fra Justitsministeriet tii Lagtinget: Justitsministeriet København ten 9. Angnst 1915. Justitsminigtoriot skal herved an- mode Amtot om at indhente en Udtalel- se fra Lagtinget i dettes indeværende Samling mod Honsyn til Sporgsmaalot om Eortfald af. don Stilling, der nu ved Lov af 15. April 1854 §§ 1 og 10 er tillagt Amtmanden og Prov- eten som selvskrevne, slemineberettigedo Medlemmor af Lagtinget og derofter snarest indsende Udtnlolsen hertil leff- saget af de Bomærkninger, hvortil De finder Anledning. Zahle. Hvis den skarpe Partistrid ikke var saa enoraadende i Lagtihget, vilde den ovorvejonde Del af Lágtingets Medlerømer Btemme for at afakaífe denne middelalderlige Indretning, mon da Forslagot kom' fra Selvetyremænde- nes Gruppe, var det stridende mod Sambandspartiets Princippor at knæsæt- te, hvad Selvstyrepartiet havde fremfort. Der blev gennom »Dimma«. gjort Forsøg paa at skabe et nyt 190G ved at give Vælgerno den skrækindjagende Forestilling, at nn var Tidspunktet atter kommet, hvor Selvstyrepartiet forsøgte at levendegore Bine seperatisti- ske Idecr vtd at skæro de Baand, der knyttedo Færøerne til Moderlandet, over. Men denne Agitation roislykkedes totalt. Et stort og ansvarsfuldt Arbejde havde Lagtinget ved Valget af et Med- lem til Landstinget. Forostillingen for- mede sig som et Pavevalg, hvor man paa Grnnd af Uovereiisstemmelso maat- to udsætte Afgørelsen flere Dage. Og da endelig Valgtimen slog, blev det Grundlovsmodstanderen, den konservati- ve Provst Petoreen, der skulde repræ- scntere Færøerne i det danske Landa. ting. Hvilken løjerlig Tildragelse, at Lagtingsmænd, der skulde værne om den færøske Arbejderbefolknings Inter- essor, vælger en ndpræse* Hojremand til Landstinget, for at denne kan stette danske Godsejere og Baroner i Bestrnf belsen for at hæmme al demokratisk Udvikling. Det er næppe rimeligt, at Lagtingsvælgeme har billiget denno Fremgangsmaade. EciglæiiderEe £n:dtfiíís-er • tTíiKgesí' ycei-xiCpiIgit. Man tør sikkc-rt gaa nd fr«, nt den tvungne Værnepligt i England nu er en fnldbyrdet Kendsgærnirg. Demie Sag har været forberedt i længero Tid, og ifølgo de sidst modtagne uden- landske Avisor var dens endelige Ved- tagelso blot et Spørgsmal om Dage. Men det er med triste Folelser, r.t man maa se paa donne Udvikling af For- holdet; thi dct betyder jo intot mindro, end at det frísindede England nedcs til at anorkonde, om ikko Berettigelsen sfv dog Nødvcndi;_:,)ieden af, Fasthandota tvungnø Værnepligt, i alt Fald til en vis Grad. Det nedes, thi ds ledende Statsmænd hylder lige lidt nn som før Tanken om uen tvnngno Værnepligt, men do mencr, at denae Forholdsregel, sáled«3 coin Krigseituatíonen har udvik- let eig, er blovet tvingende nødvendig. —Evorledes det nu i Virkeiighoden har sig med detto, sra er der dog nogot me?;ot sørgeligt dori. Det maa i sír- selv for- undre og paa sin Víb vække dyb Beun- dring hole Verden over, taledes som den ene Millicn ofter den anden af Storbritanníens bedste Mandakab frivilligt er gaaet i Kampon paa Liv og Død. Desto mere mærkeligt er det nu, at man vjl forlade Frivilligheden, der n- betinget má siges at have ¦ stáes bíii Prøve pa udmærket Máde. Og má det

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.