Norðlýsi - 28.01.1916, Page 2

Norðlýsi - 28.01.1916, Page 2
Slette PostforlLolđ.. Lordagen 12 d. M. om Morgenen koinf cer med »Ifilands Falk« Post til TJunhavn fra Udlaiidet, men vi fik ik- ke vcr Post til Klaksvig- for sent Man- <íag Aften d. 17, snaledes at den altsaa ikke knnde bæres omkring for Tirsdag Formiddag. Saasom Yejret var godt og jiaa ingen Ma:u!e hindrede Postena ’Transport liortil fra Thorshavn, synea der her at foreligge en ganske utillađe- lig Porsemmelighed, dei' formentlig maa lregges Postkontoret i Thorshavn til Last. Posteu bnrde været os i Hænđe betidíi om Søndagen istedenfor forst Tirsdag, hvilket altsaa vil sige en For- sinkelse paa hele to Lage. Dersom en »Smirils« Tur hertil var umiddelbart forestaaende, knnde man forstaa, at Posten ventede en Dag og maaske til Xod to, men đetto var ikke Tilfælđet, Man kan dorfor ikke se nogen som holst rimelig Grund íor denne uanstæn- dige og nforsvarlige Forsinkelse, og man maa haabo, at lignende ikko vil gentage sig. Et andet uhelđigt Forhold har modt os fra »Tjnldnr«s Side. Dette 8kih skal efior Fartplanen anløbo Klaks- 'vig paa Neđturen saa vel som paa Op- turen, men baado Kovcmber- og Docem- ber-Rojse bar Kkibot undladt nt anlobe páa Nedrejse, hvilket især er til Skađe for Købmændene, idet det umuliggøv en fnldt tilfredsstillende Bcsvarelse af man- go Breve samt Expedition af do ncd- gaaende Varer, der saaleđes skal inđ- lades samtidig med eller umiddelbart efter TTdlosningen. Saa vidt vi skønner, er Skibets Kaptejn i Eenholđ til Fart- planen ikke bercttiget til denno Uregel- mæssighed, cg det var i højeste Grad ønskeligt, at detíe Forhold blev nojere undorsøgt og regulcret af rotto Ved- kommende. — Er det et uretmæssigt Forhold, bør đet rottes mod Bestemt- h?d, og er đet retmæssigt, bør vi og- saa allo udtrykkelig have det at vide FÆBØSS FOEiITIK. 1915. (Sluttet). Da Færøerne jo er en Del af det danske Monarki, var det en Selvfølge, at Grnndloven af Bte Juni 1915 og- saa skuldo gøres gældende hos os. Amtmanden fromsætter i den Anled- ning Forslag til Ændring i Lagtings- loven, der hovedsagelig gik nd paa at give Kvinder Valgrot til Lagtinget og TJdvidelse af Valgstedernes Antal. Paa 8ammo Tid foretog 6 Lagtings- mænd en Henvendelse til Tinget, som hovedsagelig gik ud paa 1) at Amtmanden ikke mere skal være selvskreven som Medlem af og Formand i Lagtinget, 2) at Provsten ligelcđes ndgaar oom selvskreven, 3) at Lagtinget b’ivtr lovgivende i særlige Anliggendcr. Man skulde tro, at der i en i det 20. Aarhnndrede parlementarisk Forsam- ling — hvad man tor kalde Færøernea Lagting — ikke fandtes født Formand og Næstformand. Men det lađer sig ikko bestride. Og det mærkelige hændte, at Lagtingsmedltmmer, der før liavđe været med til at fromsætte Forslag tll Ændi'ing i Lagtingsloven, saaledos at Aintmand og Provst skulde gaa ud som selvskrevne Medlemmer, denne Gang, lige efter at Danmarks Iligea Grnnđlov var gennemfert i frisindot og demokratisk Aand, af alle Livsens Kræfter strittede imod, at det af de 6 Lagtingsmænd fromsatte Forslng Ekulde faa Fremgang. Men aet Siag var ikke svært at vinđe: thi som det saa træffenđo staar i Visen: »De sven- ske (det v. s. Sambandsmænd) vare to og tre irnod en . . . .« Takket være EoldateiT.es Tappcrhed kan Færøsrnes Amtipand og Frovst i 3køn Forening beklæđo Lagtingets. mestbetroede Hværv, inqtil đet nyo Slag begynder igon. .. Al man nede i Danraark ventede en gennemgribendð Ændrir.g i Lagtings- loven sos bedst af, at der kom folgen- de Skrivelse fra Justitsministeriot til Lagtinget: Justitsministerist København don 9. Angust 1915. Justitsminiíjtcriot skal herved an- mođe Amtot ora at indhento en TJdtalel- ee fra Lagtinget i đettes indeværende Samling mod llonsyn til Spørgsmaalot om Bortfald af don Stilling, dor nn ved Lov af 15. April 1854 §§ 1 og 10 or tillagt Amtmanden og Prov- sten som selvskrevne, slemmeberettigeđo Modlemmor af Lagtingot og derofter snnrest inđsenđo Uđtr.lolsen hcrtil l6d- saget af de Bemærkninger, hvortil De finder Anledning. Zalila. Hvis den skarpe Partistrid ikke var saa enoraadende i Lag'tinget, vilde den ovorvejonde Del af Lagtingots Medlemmer stemmo for at afskaífo denne miđdelalderligo Indreining, mon da Forslaget kom fra fjelvetyremænde- nes Gruppe, var đet stridende mod Sambandspartiots Princípper at knæsæt- te, hvad Selvstyrepartiot havde fromfort. Der blev gennem >Dimma«. gjort Forsøg paa at skabe et nyt 190G ved at give Vælgerno đon skrækindjagende Forestilling, at nn var Tidspunktet atter kommet, hvor Selvstyrepartiet forsøgte at levenđegere sine seperatisti- Bke Iđeer ved at skæro de Baand, der knyttedo Færøerne til ModeiTanđet, over. Men denne Agitation mislykkodes totalt. Et stort og ansvarsfuldt Arbejde havde Lagtinget ved Valget af et Med- lem til Lanđstinget. Forostillingen for- medø Big som et Pavevalg, hvor man paa Grund af Uoverensstemmelso maat- to udsætte Afgørelsen flere Dage. Og da endelig Valgtimen slog, blev det Grundlovsmodstanderen, den konservati- ve Provst Petorsen, der skulđo repræ- sentere Færøerne i dot danskø Lar.d3. ting. Hvilken løjerlig Tildragelse, at Lagtingsmænd, der skulde værne om den færøEke Arbejđerbefolknings Intoi- essor, vælger en ndpræget Højremand til Landstinget, for at đenne kan støtte đanske Godsejere og Baroner i Bestræ- belsen for at hæ/nme al demokratisk Udvikling. Det er næppe rimeiigt, at Lagtingsvælgerne har billiget denno Fremgangsmaade. EraglæHdeffiEC irrdtfia'S'er tvMXKC©** VíjersicpEíjj't. —o— Man ter sikkert gaa ud fra, nt đen tvungne Værnepligt i England nq er en fuldbyrdet Eendsgærnipg. Denne Bag har været íorbeređt i længero Tid, og ifølge do sidst modtagne uden- landske Avisor var dens endelige Ved- tagelso blot et Bpørgsmil om Dage. Men det er med triste Folelser, at man maa se paa donne Udvikling af For- holdet; thi det betyðer jo intet mindro, end at det frisindeđe England nedes til at anerkonde, om ikko Berettigelscn sá dog Nødvendigheden af, Fasthandota tvungne Værnepligt, i alt Fald til cn vis Građ. Det nedes, thi do ledende Statsmænd hylder lige lidt nn Bom far Tanken om úen tvungno Væmepligt, men do mener, at denne Forholdsregel, sálede3 eoin KrigsEÍtuationen Iiar ndvik- lot sig, er hlovet tvingende uodvonđig. —Hvorledes det nu i Virkelighođen har sig med detto, sca or der dog nogot meget sørgeiígt dori. Det maa i sig selv for- undre og paa sin Vis vække dyb Beun- dring hole Verden ovcr, i&ledes som den ene Million ofter đen anden af Storhritanniøna bedste Mandakab frivilligt er gaaet i Kampen paa Liv og Død. Desto mere mærkeíigt er det nu, at mau vjl forlado Frivilligheden, der n- betinget m& siges at have etáes sin Prøve pá uđmærket MS.de. Og mS det

x

Norðlýsi

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.