Norðlýsi - 28.01.1916, Blaðsíða 3

Norðlýsi - 28.01.1916, Blaðsíða 3
 jl>ke i Grunden ees tcm en Urct imod allo dem, dcr frÍTÍlligt or gaet i Kri- gen! Hvor bliver nu Frihed og Frisind af; kommer nu ikke til eyvende og udst dc ind under den Bamme Tvar.g, —thi dersom de ikko allerede var gS,- et i Kampen, vilde de jo nu blive tvunget dertil ligesom de audre! Lige- ledes m& man sporge, hvad Værdi et vist Forhold egenlig har, nár dets Gyldigked herer op, netop som det skulde vise og gcátgøre sin virkelige Eetydning? Hvad nytter Militærfrihed i Fredstid, nar den ophæves i Krigstid! Man má dog ikke tænke andet, end at de rádende Mænd jo eelv í'uldt ud er fortrolige med de Betragtninger, der her kan anstillos. Ievrigt gas dev fremniedatortMadehold, idet TJdBkrivnin- gen kun gælder ugifte Mænd og Enke- mær.d uden Eørn i Alderen fia 18 til 41 Aar; r g tillige er af indrepolitiske Gnmdo Irl&nd undtagct fra denuo Lov. Bet er som s-'igt kun modstræbende, at Regeringen 6álede3 iudleder eig paa at bryde Frivillighedens Princip, men det er neávendigt. Men knn dog ikko andet end undres over denne Nødvendighed, nar man erfarer, at dcn tvungne Ind- kaldelse menes kun at yille iridbrlnge knapt en halv Million Soldater, hvoraf sik- kort endog en Del efterhánden vildo meldo sig frivilligt. Hele Sagen forekommer ogsá mange Englændere lige b& mærke- lig, som den niS, forekomme andre; mcn . ikke heller her fornægter Englænderen sig selv. I Beelutsomhed og Madehold, loyalt cg samdrægtigt er allcs Tanker henvendt pð, den farlige KrigsEÍtnation; det íorudses, at det stillode Lovfor- slags Skæbne kan blive hesteminenl« for det nuværende MinistOriums fort- satte Fungeren, en Regeringsforandnng under de íarlige Forhold kan blive uhyre uheldig, og derfor beslutter man sig til at imødekomme Begeringens Forslag, men i fast Overbevisning om, at detto kun skal betyde en Nødhjælp nnder de aldeles xikørte Forhold, Ver- denskrigen har skabt, og altsá efter y dennes Afslutning den normale Til- > stand atter vil indtrede. Kem •syílvestlige Storm, der rasede sidste Uge, har anrettet en Del Skade her i Klaksvig. Man har i man- go Aar ikke været Vidne til en saa orkanagtig Storm. «EAyFU3JíBET I ELAEB¥IG. De tre Ligkister, der blev fundct 1 et Johan Poulsen (íl dunga) lilhøicn- de Tresfykke ude a sandinum a 8íon- íjum, var trods <iet lange Tidsrum, de har ligget i Jorden, ikke mero for- dærvede ccd at man tydcligt kundo se de- res oprindelige Form. Ee af Kisterr.o, hvis Laag ikke er faldet nod, er langt den Etørte, medccs cn nnden er saa lille, at den íkke godt kan tænkeB at have vroret benyttot til et fuldvok- sent Menneske. Ved at nndersøge Kisterno har man ikko fundet Spor af Benrester o. 1., hvilket uden Tvivl ty- der paa, at det er længe siden, Grav- sætningen har fnndet Sted. Der gaar Ssgn om, at et fremmed Skib (Hollæn- dere?) kom her til Klaksvig, og flere af Besætningen var døde af smitsora Sygdom; disse skal ifølge Beretningen være begravede her. Kisternos Form, det flade Laag og det, at man har be- nyttet Jernsem kundo tyde paa, at de var af fremmed Oprindelse. Paa kvil- ket Tidspunkt dette er sket, kan vi ikke udtale noget bestemt. Vi vilde være enhver, der kunde give os Oplys- ningcr dette Forhold vedrerende, ydex-st taknemmoligo. Der er nu yderligere fundet to Skoex', en Blykugle, som er ca. 16 mm. i Diamoter, og en Kugle af samme Størrelse. Den sidstnævnte Kugle sy- n'es for sterste Delen at bestaa af Tøj omvunden med fin gullig Traad. Der er meget, der taler for, at den liar været benyttet som Knap. Skeerno bestaar, saa vidt vl skelner, af en Blandfng Tin og Mes- sing og har en hvidgullig Farve. Den ene af Skeerne er Btærkt medtagen og ligger i tre Dele, medens den anden, som vises paa Billedot ovenfor, har holdt sig temmelig godt. Paa dens Indside er etemplet: "W. Kongekrono 1. Under Kronen staar Bogstaverne ALWIK, som kun kan ses nied Forstørrelsosglas. Baade Skeerne og Kuglerne fandt- tes ihdhylledo i et|Klædningsstykke, som eelvfelgelíg h«r gjort sit til, at disse Genstando er blovet saa godt bevaret. Da Skeex-ne og do to Kugler er fundet i Nærheden af Kisterne, er der Grtuxd til at antago, at de hidrører fra samme Tid. Og det er ikke umuligt, at der kan findes mere endnu. íí>p. Jetisen, som skal botjene Norderøornos Lcegoembede iJDÍBtrikts- læf>e HeeX'Upá Fraværetee, ankom her- til med »Tjaldur». BIMÆrøEK ^BA KíISLAIrø UIBEB S2jRIGESí.' Det har siden I Krigens Begyndel- «e været yderst vanskeligt at skaffo fcogen paalidclig Vidon ^onx Forholdeno i Ilusland. Vi briuger efter »Politi- ken« en Skildring af dexi russÍ3ko Forfattor Ivan Skobka, sora giver en udmærket Fremstilling af, hvorlede3 Krigen har virket paa* do forakellige Lag i Befolkningen. I Skont dar i dot vældlge Rusland ogsaa findes Egno, hvor man kun i ringe Grad mærker Krigen og endnu i ringore Grad vád noget om den, etaar dog Iangt don størsto Del af Biget undor Sværdtidens haardo Tegn. Og jo længere Krigen varer, des kla- rere viser det sig naturligvls, hvorledes de forBkellige Klasser i Folket psyko- loglsk reagerer. Sytten Krigsmaaneder er gaaet, allo -de store og skonne Ord er allere- de sagt og blegnot, og Krig^n er ble- vet noget dagligdags, som man har vænnet sig til. Ekstasen er forbi. Llgesom man ser det paa Kurfiirsten- damm og i Berlins Kafeor, saadan her paa Tverfikoj Boulevard og i Moskvas Restauranter. Tydeligst mærker man det i de mondæne Krese. I forrige Teatersæson mødte selv de eleganteste ¦ Modedamer i enklo og boskodne Toilet- ter. Nu er Billedot helt forandret i Moskyas Teater- og Koncertsale. Kri-

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.