Norðlýsi - 11.02.1916, Blaðsíða 3

«an man vist'nok væíe enig om, at Bog- Og Ved at • stilles over for Forfatte- saa f irfærdcligt, at man gan?ke si:n;»elt
l<obet bar været billigt, idet det er lyk-
keúes at skaffo 130 indbnndne Bøger
for 150 Kr. seiv om kun en Del er nye.
Ilertil kommer 45 Bøger, der af Sta-
tens Bogsamlingskomitó er laant Bog-
ramiingen iudtil førstkommende Maj
Maaneđ. Kiaksvig Folkebogsamling har
saaledes for Tiden 175 Eksemplarer til
sin liaadiglied, vresentlig Skønlitteratnr
men ogsaa en Del Oplysningslitteratnr
skrevet paa Dansk, Norsk og Færøsk.
Udlaauet begyndte, med November
Mnaneđ. Ser rnan hen til Antallet af
Laanerne og Udlaanenes Omfang i de
3 forløhne Maáneder, er disso langt rin-
gere, end man havde ventet. Det skal
dog bemærkes, at Kvinderne udgør
Flertallet af Laanerne. Det er beklage-
ligt, at Læselysten or saa ringe.
Heldígvis liar de fleste Mennesker
saa megen Læsefærdighed, . ei'hvervet
som Barn, at de kan læse on Bog.
Men det gældor med Læsefærdigheden
soin med saa meget andot: den faar
først Betydning, naar dcm bruges. De
enkelte Mennesker inna.derfor bruge
denne Færdighed saavel (il at skafi'e
sig alminđelig Dftr.nelse r.cm til person-
lig Dygtiggorelse i ens .4i;bejde.
Vi liar afle en Gerning, sosi det
er vor Pligt at goro beđst muligt, og
den ganr foran aiidet Arbejde. Men
naal’ Pligtens KTav er opfýidt, kommer
Fritidon, dei' kan anvendea til nndre
Sys-ler og- InteresSei1' efter de enkell«
Menneskers Lyst 'og Smag. Det gældor
derfor om nt' benytte sin Fiitid paa
fornuftig Mai\de. Og noget af det bed-
sto, roan kan anvende sin Fritid til, er
Læsning af gode Bøger.
Dertil vii mange svaro: Vi har
ikke Tid til at læse. Svaret passer
imidlortid ikke. Thi man liar Tid til
det, man vil og liar Lyst til, hva’d en-
ten det er Iíaffesladder, Kortspil oller
Dans og dósligo. Dø mange lnnge Vin-
teraftener, naar.det stormor øg regner
og sner udo, giver do ikke Tid til
Læsning? Eller vore Skibsfiskero i For-
aars-;og EfteraarsTtden med do mange
Backdage, liar de ingen Tid (il Læs-
ning? ......
Det er Læsely3ten, som ma'ngler.
]\Ien det der uiangler, kau en jo faa.
Og saa har, Læsejyst visse Forde],e.
Den,; dor har Lreselyst, behover aldrig
at kodo sig.,.pg hðkymre sig over,
ltvorledes man skal f«a Tiden til .at
gaa. Bøgerne horør til hans Venner, og
i deres Selskab bliver Tiden ikke lang.
Bogeu lader ens Tanker felge andre
Veje end de đaglige. Læsniug af godo
Bøger kan gøre Menneskpr. nipre opjy-
ste og intelligente. Tankei' sættes i
Bevægelse, 'Evuer skærpes, ,og maji -Tor-
oger sin Vidbnr Bøgerne ■ indeholder on
Sum af Kundsknbv lagttagelser og
T’anker om Livets forskellige Forhold.
rens Tanker prover man sine egne.
Ligesom man kan faa ITdbytte af Sam-
tale med f t Menneske, đer staar ■ over
en i aandelig Dannelse, saaledes
beriges man ogsaa ved at møde betyda-
lige Menneskers Tanker gennejn deres
Bøger.
Læsning kan ikke i og for sig,
, gøre Mennesker gode. Venliglied, Hæ-
derliglicd og Hensynsfuldhed kan findes
baade lios de Mennesker, der læser, og
hos dem, der ikke læser. Men Læsning
af gode og sunde Beger stotter ofte
de gođe Bestræbelser, đer i Forvejen
findes hos et Menneske.
Gođe og sunde Bøger er det, det
gælđer om at læse. En stor Del af de
Godtkobsbøger, đer í vói'e Dage falby-
des «lle Vegne, knn ikke eiges at væ-
re lieldig Læsning. Derfor vil den nu-
værenđe Styrelso af Klaksvig Folkebog-
samling, der bestaar af, Købmand
S. F. Hansen, Lærer S. F. Zacharia-
stn og undertognede, der tilligo er Bi-
bliotekar, beflitte sig paa knn at ind-
lemmo g-ode og snnde Bogor i Bog-
Samlingen. Udlaanet finder Sted fra
Bkolen liver Lerdng fra 2;—3 og Man-
dag 6—7. Laanerne maa betale 1 Kr.
anrlig eller 25 Øre pr. Fjei'dingaar.
De, đer endmi i'tke har laant Bøgor,
tilraades at gore det snarest, međens
Vintcren, den bedste Læsetid, er indø.
Det kunde liændo, at Bøgerno vilde
bringe Laaneron nanede bahagelige
Rtunder. De Institutioner, der har gi-
vet og fremdoles vií glve Tilskud til
Bogenmlingen, viser inan Paasiionnelse
ved nt laane og læso Bogsamlingens
Bøger. Saavidt vidos er Klaksvig
Folkebogaamling, Færaernes eneste, der
nydsr Statstilskud.
A. Enniberg.
BIIilLEDEB FRA BUSlj#AiJíÐ
FMBER KIHGEIÍ.
■ II.
Griber vi ll.it đybere npd. saa vi-
ser andre Billeder íor vore Øjne.
En lille By af den Slags, hvoraf
der en Hundreder i Kusland. Skilt fra
Verden vøđ Skove og Moradser løvede
den sit stillo Liv. Krigen kom, og alt
forandredes. Skønt do ydre, daglige
Forhold er sonr før, er đot psykiske
Liv dybt rystet.' Næsten halvandet Aar
har Krigen varet, og man vdd ikke
naar og hvorledes d»n vil onde. Beboer-
ne er-blevet tavse, indesluttede og til-
bagoholdne. Man taler sagte som i ,et
Hus, livor man venter paa Døden.
Smaaboi'geren liar alfid ,et praktisk og
nogternt Sindelag. Síen det, der nu saa
læuge har raset over Ycrdeu, er uoge't
ikke g.'iber det, Om,.. den ellor.i sav
praktiik anlagda Smaabprger grib u' et'
ter Mystikeu. for „at, faa Klarhed i det
kvælende Spørg'smaai; Hvad vil der
kommo?
I Aar er Vintaran f. ETi. komrast
ualmihdelig tidlig i Bnsland. Er dotto - ■
da ikke et mærkværdigt Tegh, der ataar
i Forbindol3ø med Verdohs aúgen? .To, -
sikkert nolí. Eiler:' De sid3te trS Mah-
neder liar Hitnlen hver Morgen været ; •
blodigrød'. Er der da maaske Krig i '
Himlen? Aliø lige' fra Sagførerán — len
enøste intelegentø Mand i Byen' — til
den ánaVfabete Smed, tror, at Vehtlens-
krigeh staar i Eoi'bindelso mei on'-koá-
misk Katastrofe. ■■ .
En levendo Aavis har Byen. 'Det
er Smeden Jevdokimytsch. Fra Dag' til
Dag besøger hhn næston hvert Hus •
og kendei* noje hvøh Enkelts Liv. Lad
os kore, hvad han foriellar.
— Vi har en Købmand her, hau
hedJer Mnkosejev. ' Det er en rig og- ■■'
ttærk Mánd. Krigen hár berovet haffi
begge hans Sønner og hans Svigørsøn.
For Krigen var lian merø gt rrig oni
Nogen. Men dn godo Gud, hvilket Un-
der er der ikke skot nu. Hvet’ Afteu
lyser. det festligt frá alle ham Vindrier.
Han har forskrovet en Gnunmofon,'
noni hvor Afton spíÚer íige til Midnat.
Jeg' kuhdø ikke bagrib'', hvad der
var slpet međ hám. Jlon en Dag, da
dor var sprungot eá Fjoler i Grhihmrt-
fonen, kal'dtó den gamlo mig'Pg' bal
rnig reparere Apparatet. Han saá 'liólt'
vilđ ud, havdá lángt Haar og laugt,
: lividt Kkæg, og kaus Øjnø flakkadó
rundt. Mens jog var i Gang med Gram-
mofonou, gik han op og ned ad Gulvet
og stonnedo, som om noget tungt hvi-
ledø paa liuns Bryst. Det blev mig
klart, at, der var noget, dor pinte dón
Gamle frygteligt, mon da jeg prøveđo ■
at sporgo ham, blev jog afvist skarpt,
En Ugø senero blov jeg„ igeii
kaldt tll den Gamlo. Jog sad, at
Grunden doune Gang roaatte væro haná
Trang til at tale ud af s'sit bitre
Hjerte.
— Ja, naadige Horro, sagdo jeg
til ham, denne Gang er dot ikku
Springfjoderon i Gramniof men, m3a i
Dmn selv, dor ikke er i Orden. Dø
skuldo lado Dem lairere, •.
— Springfjedøreu, sagde du? .Ta,
dn hav Het. Naar alt døt,. der.au> sker
udo paa Slagm vrkerno, er noget, som
Menneskono :har, sa; L Gang, og naar
Mennáskene eaa. sarotidig spiaer, sovor.
giffcer sig’ og ■ .spiller KPTJt,saa har>
■ Morinesket ittirksllg. Jkke, eih Sjæl, nt>n .
kun en Springfjeder i Kroppon,
Disse Ord af; đen gainle , har om-
styrtet allø miná tidligera T;i:iker, At-
ter og- atter har jeg tænkt páa. hn n.
Ord, og nu ser jieg, at luan |har,.]Je.L'