Norðlýsi - 10.03.1916, Page 1

FiiMto Awgiuig. Xr. 18. KlakfaTlg. Ficdag dca ÍO. Marts 1816. Fir® Sider.- Syr Gre
Eki GsjepSeEsg Tak
si"ps alia đem, der nie.d niiiidie og'
.stnire Bidnvfí ííjoi'de dfcies til, r.t den
liidjaiuling,. som go.de Vfcuiifci' sattø i
,Gang til os, kom til at ydo os en
Mia *tor ,0!j kæi'konimen Ííjswlp, tií
Bestridelse af Udgifter ved vor Son
•J olm’s Ojdiold paa lvQÍoaiøn *Philadel-
jiliia* i Danmark,
Møtkenore den 8. Marts 1910.
Háns Joensen og Hustru.
.
”1
Det meddeles liervod SlÓRTt og-
Vørtner, at vor kære Fader, Kic-
lás Andreasen, dode i Nat Kl. 1.
Kunø den 7. Marts 1910.
Paa Søsters oj egne Areg-no.
A ndreas A.ndroasen-í-'e.v 'd.ierg.
EC^ií’ajscBí Havrc£.
Den verđensberømte nornko Div-
ter Heurik Ibsen har i sit Digt »Terjo
t'Ugen': skildret en ndrsk Sønianđstype
fra Begytidelson af det nittende Aar-
hundrøde, da Danmark havdø Krig med
England. Da Norge o?; Danmark var
foronede dengunff, følte Nordmfendena
denne Ivrig's trykkende Yirknínger.
Digteren skildrer Forhbldene í Norge
i foigende Ord: »'Den fnttiffe sultcd
den rigo lod Savn — to krafiige Armo
var inffen til Gavn — i Landot var
Misvsskst off Nød. Tei'je Viffen, den
wodiffe norskø Lods, kornmor iijem f
Danmark med en lille Baad, ladet mod
trø Tøii-ler Byg. Da iuu se*' siu Fj-
tkeibytte inde jiaa Øon, livor Kone off
I'arn vemer liam fra den farefulde
laiiffo Færd, kommer den enpelsko
r;ian of war off liindrer Terje A'iffen
i at lindre Noden lios Moderen og;
Bavnet derhjemme, lian kom i onffelsk
Fangenskab. Moderon off Barnet er
dode, da Terje Viffen efter lanff Tids
Fangenskah kommer hjem. — Saadan
var Forlioldene dengaug — for, over
hundrede .Aar siden.
I denne Verdenskrig staar de
nordiske Lande endnu uherøi't af
Krigen. Og vi, der i Ensomhedens En-
Eomheđ liggor adskilt fra Omverdenen,
ved vidtstrakte A'ande, mærker kun
svage Donninger af det vældige Vor.-
densopmr.
Sidsto Efteraar gik ganske vist
en Del Færinger, som var paa Hjem'-
vejen- 'fra Island, ad den lango Omvej
Kirltwal- Kobenhavn, grundet paa Eng-
]ænderno3 forsigtige Forholdsregler.
Ligeledes hlev dor et Fiskorskih her
fra Klnksvig indbragt til Lerwick.
Andro ITlemjier synes vore Fiskere ikke
at hnve Irnft nt elæbe paa i sidste Fangst-
Riofihii, naar der er Tale om Krigens
dirokte Indvirkninger.
Værre stillev Forholdene sig, naar
der ses lien til Fovbinđelsøn med Om-
WM'dencri. I det forste Krlgsaár lioldt
Dampkibene nogenlunde Plan,. men đen
sidste Døl af 1915 og de to Maanođer,
der er rundne' af 1916, har tydeligt
vist, livor svært det er for det Fore-
neđo Damskibssekkabs Skibe at holdo
den plauiagte Rutø. Sejladsen fra
København via Leith til Færøerne, som
i nonnale Tider tager ca. 6 Dage med
t'n Daffs Ojiho'.d i Loith, har man nti
til Tiđer maattet ofre 10—12 Daga
jiaa. Og seívoni Skibe, der afgaar fra
Koimnhrtvn til Færøeine, ikke anløber
Leith, sknl diese gaa ind i en Havn
paa engelsk Soterritorium, for at đen
bngslskó Kegering kau faa ATshed for,
hvi'ke 'Várer Skibet inedfører.
Flere af vovo Kattere, sotu'alloro-
de skiilđo være lil Fi-keri, Jrnaa vente
on lang’ Stund endnu, da der íuangler
en Del til den novendigste Skibudnibt-
ning. For at aflijælpe dette er »SmiriU
dampet afsted til England.
*
En stor Del af đen færoake - IJngr
dom gaar omboi'd i vore Fiskeknttr .
ved Foraarstid, og i mere end et ha’vt
Aar færdes do flest.e Kuttero oin ]
Havet under omskiftende Yejrforhold,
on Dag stryger den lette Brise ove1'
Ifavet en anden Dag piskes Havet til
Skumafden vældige skaanseilese Storm,
og' Skibet riiaa ofto ligge baek flero
Dage i Træk. Fiskerno kender Saaledes
nbóhagólige som do beíutgeligo"' Sider af
Livet til Soa.'
■> '••• ■ r
Naar dø manfre Backdáge-indtrieffev
off Mándskabet ikko ftar eaa lidt, Tid
tilovers, vár det dá il.Vo paa stn Plnđs,
at. vor Fiskere søfflo eii Fritklsbeskæi-
tiffolse, der er en iiitel’igent off ojilvsí
Unffdom værdiff? Her skuido vnro Re-
dere slutto siff sammen óg skaffe e:i
god, sund og unđerholdende Læsning
for de Fiskero, der er i deres Tjenoste.
En Dol af vor Ungdom komme”
ombord i Fiskoskibe i 14—15 Áársal-
deren og sættes under fnldstæudig 1ii-
fældig Paavirkning. Her gjaldt, dót om
at lægge et sundt- og betryggende
Grunđlag for den kommende aandelige
Udvikling. Thi intet Afsnit af Livet er
mere betydeudo end da forste Ungdoms-
aar.
Der er ingen, som betvivler, at
vore Fiskere er dygtige til at varotaco
dot Arbejde, der gores ombord i voro
Fiskekuttere, men vor Tid fordrer og-
saa anđet og mere.
For at. man .skal kunne klare sigi
Kampen for Tilværelsen, mvt der Op-
lysning til, og den Ivnnddtab ov
Aandudvikling, vi modtog i Barncskolon,
tjener kun som Grundlag for den Ud-
vlkling, som fortsættes i Ungdomsaav:*-
no op i Manldomsáideren. Den intallek-
tuelle 8ide af Livet saaledes sora def
former sig i vort Aarhnnđrede er ikka
mindre betydende on den materielle.