Norðlýsi - 10.03.1916, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 10.03.1916, Blaðsíða 2
fejtt BEllÍG^ÍÍiELiSE. I sia Artiikel >Kírken8 Betydning« i >NorólyKÍ« for 14. Jan. skriver Hr, Elieser Olsen en De'l ora Religiesitet i Almindelighed og om Religiøsiteten, . fiorn den opelskes af og paavirkes gen*, nem >Kirkefi« i Særdeleshed. Ved »Kirken< forstaar han, som det frem- gaar af Indledniiigen, den »kristelige« Statskirke eller, som Præsterne ynder at sige, Folkekirke. Denno TJdvikling skal saa belyse »Kirkens Betydning*, set fra >det religiøae Synspnnkt*. Imidlertid ser E. 0. aldeles fejl af denne Opgave, hanmed denne Overskrift liar paataget sig. Skal »Kirken« be- tragtes fra et religiøst Synspnnkt, er Opgaven selvfølgelig den at drage Sam- menligning mellem »Kirken« og dens Kristendom, tlieoretisk som praktisk, paa .den ene Side og paa den anden Side det, som »Kirken« ndgiver sig jor at være, nemlig Kristendommen, som.denne forkyndtea af dens Stifter, Krishts. Dette er Opgaven; dot deri- raod,. som E- O. fremfører, er noget holt andet, nemlig en , Betragtning a,f Keiigionens Yærdicr, baade 1 Alminde- iighed, og som den praktiseres af »Kir- ken«. Kej! »Kirken«, set fra et religiøst Synspunkt, vil simpelthen sígo: Hvorledes er »Kiikin« i Forhold til Krisfendommen, udtrykt af Kristut? Og her er Svaret ovormaade let: »Kir- ken«er i Forhold til nytestamentlig Kristendom, Vrevl, ja, det, som værre or; den or, (for at ciiere Kierkegaard), Jffaldet fra Kristendommen. Kristen- dcmmen er for den enk6lte i Forhold lil Massen; den er aimpelthen Frelse for den enkelte, intct ándet. »Kirken« derimod cr just det modEatte; den er det ahnindolige, at' være »som do an- <lro« (rcedens Kristendommen netop er at være andcrledes end »de andre«). Ved nn at r.dgivo sig for Kristendom thvis Modsætning den altid er), er »Kirken« cn Lagn, den mest neder- drægti;,o 'Svindel, dcr kan tænkes, idet fæn-under . Kavn af at tjene ot Rige, der »ikke er af denne Verden«, (Kii- stendom), i Virkeligheden netop tjener t-t Kige, der er af denne Verden (Præsteskabet3 Fordol, Massens Egoisme). Ved en enestaaende fræk Forvrængning og Fortielse af Sandheden 'er det lyk- .kedes Præstorne at íaa Menneskene til at tro, at de alle «r Kristne, skont de allerfleste selvfølgelig nu eaavel som for 1900 Aaar siden er Ikke - Kristne, og knn do ganske enkelte der paa Grund af deres Tro forskydes af den slore, indbildt- kristne Mængde, de er de Kristne. Og nu er denne sa- íanisk ncdrige Præsteløgn. saa indgroet í M«-nnoskene, at det . meBt jnulige er gjort for at fol'liíndre $oia í at fciívð Kristne. Alt dette er saa Jet at indse, at det eí mig uforstaa&ligt, hvorfór det kun er saa faa, som synes at forstaa det; men det kommer nuk af, at Spergs- maalet om Evighedener de fleste Me'n- nesker saa inderlig ligogyldigt. Thi det er da sandelig l'et at se, ai den Kri- Btendom; der indíholdos' i det nye To- stamente — og raturligvis er det og intet andet Kristendomroen —, den ha- ves kun af de ganske faa, medens den store Mængde, det er »Verden«, der foragter Kristondommons Frekestilbud. Præsterne har imidlertid faaet vendt Sagen saaledeg, at Massen, »Verden«, det er de Kristrie, og do faa virkelige Kristne, det er Verden. Frække Legn og Bedrageri, — som dog — ufatU'lig nok — tages for gode Varer af Men- neskene, der er henrykte over donne nemme Msade at bííve Kristen paa, blot at være »som de andre«, og saa lade Præsten ordne det med Evigheden. Saadan forho'.dov det sig. Gaa f. Eks. til Lutheranerne her paa Færeer- ne, og tal med dem om Kristondommen, og du skal, hvis du ellers selv ved, hvad Kristendom er, snart erfare, at de end ikke har mindste Begrob om Kristendommen, som denne i Virkelig- heden er. Do »tror« kun, at Præsten har Ket; men hvad dot er, Præston formentlig iiar Ket i, det har de fle- ste af dem ikke Idá'om. Dette er Hovedsandhodon ,om »Kirken«, betragtet fra et »religiøst Synspunkt*; men det faar vi ikke at vide af Hr. Olsens Artikol, der træffer aldeles ved Siden af. Forøvrigt er der ogsaa andre Punkter i E. 0.«s Artikel, der nok kunde være en Imødegaaelso værd; jeg skal denne Gang kun etandso ved et enkelt, nomlig den mærkyærdigo Paastaad, at Beligionen synes at passe bedst til Sendagsklæ- derr.e og overhovodot der, livor det ikke for Alvor gælder, men at den derimod maa træde i Baggrunden, hvor Alvoren kommer frero.. Men der er da Situation, som E. 0. ikke omtaier, skent den vel nok kan kaldes alvorlig og det i sandere Betydning end nogen anden: Dødsstunden. »Synes« Keligi- onen mon ikke at.passe dór? Og iniet er der, et Mennesko v<5d med Sikkor- hed uden netop dette, at det skal dø. — — — — At ForretnÍDgBvæeen q; 1. Bkal være Ekgempel, paa , Líveta Al- vor, det lyder ikke paa nogcn Btor Alvor — hos dan, der siger det. V. D. ! Redaktionen. finder sig foranlediget t\\ hefligst at henstille til Forfatteren at anlægge , en mere ., urpan, Tone,,, ifald han fremtidig. yil "beæro ,»NordlyBÍ«. ,jned,,,sine Artikler. ,., , .,,,... ,, Hvad Hr. V. D. her skriver, ví- ser før,st ogrfremmest, at han.i en mær- kelig høj Grad har misferstáet min Ar'- tikel i nærv. Blad for 14. Jan. Dan Opgave, jeg har stillet mig, er i ingBD Henseende 'den at optræde 30111 Dommsr , mellem forskellige religiøse Opfattelser men sletjog ret efter Evne'at udrede et Forhold, der faktisk er tilstede indenfor vort Samfund, og som vedrerer sável re- llgiøse som irroligiøse Mennosker. Mi*> Artikel gør Fordring pá at være fuld- stændig upartisk, hvad den fonnentliií ogsá er; og om jeg vilde .pásta, at jeg selv indenfor et muhammedansk Satn fund kunde tænkt mig den solvsamme Opgave, sknlde dotte ikke inodsiges af den Máde, hvorpájeg har behandlot den virkelige Opgave. Hvad Hr. V. D. end forstár ved Keligiasitet, stár det - fast, at der gives reiigioso Mennóskcr' bi\da mellem almiiidelige Kitkogængero" og Præster, og det er om denne fákti- ske Keljgiositet, jeg taler. Persunlig Sandiied og Oprigtighed cr det nod'von- dige Grundlag Og første Betingelsa fof'' alt frugtbart Samvær og Sainarbejdo mollem Menneskw, og den Pr;eat, der taler ud af et sandt og oprigtigt Siude- lag,(Drister Hr. V. D. sig tii at beiirei;- te.at sádanne gives?!)kan roiigt retour- iiore Løgn og Svindol h>. m; dárlioíi, hvorfra de er kommet. D«t theologÍBko Spørgsmál om Forhoídet mellem den »offieielle« og den nytestamentlige Kri- st&ndom sammen med dets tilhøronde filosofiske Baggrund er iøvrigt ot sá vidtløftigt Problem, at jeg kan trøste Hr. V. D. med, at der erlangt endnu til Bunden; men det er mer end sandsyn- ligt, at han, om han náede at gaa Vejen til Ende, fik andre Ting at se og kom pá andre Tanker end dem, hau nu drømmer om. —D^n, der med Alvor søger Sandhodon og har Evne qg For: udsíetninger for' Arbejdot, v<5d, at lian muligt kan komme íi\ at a:udre sit Syn pá mangtog meget, at skifte An- skuelser og Meninger, men 'haií frýgter ikke heller for at tago Konsekvensernr! I det enkelto at omtale denne mærke- lige »Berigíigelse« er der iugen. Anled- ning til for mig; endnu blot et ParBi- míej'kniuger om nogleenkelte Punkter i Slutningen af V. D.b Artikel. »At Reliiji- onen synes at passe bedsi til Søndagsklæ- derne« 0. s. v. botyder jo klart nok en MÍHbilIigolso af dette ererlige Forhold og ikke en Udtalelso om Keligionon i sig selv; dette er, altsá ikke, som Jdet bunie vau'e, men som det efter min Mening, er. . En mig hardtad ufattelig Misforstáelso vfra V. D.b Side! At jeg ikke har omtalt »Dødsstundeh< burde ikke undre Hr. V. D.;. thi .^Kirkens Botydning* for et . i.Menneske .i Dødsøjeblikket. er jeg ikka vel istand. til at s(S, aldenstund Kirken

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.