Norðlýsi - 10.03.1916, Page 2

Norðlýsi - 10.03.1916, Page 2
fcfr ISElEtÍG^ÍGML&lE. — o— I sln Artikol >Kirkens Eetydr.ing-« i >Nurólysi« for 14. Jan. skriver Hr, lilieser Olsen en Del ora Eeligiøsitet i Almimlelighod Og om Religiøsiteten, sora den opelskos af og paavirkes gen-, nem >Kirkefi« í Sasrdeleshed. Yed >Kirken« forstaar lian, som det frem- gaar af Indledningen, den »kristelige« Statskirke eller, som Præsterne ynder at sige, Folkekirke. Denno Udvikling skal saa belyse »Kirkens Betyđning«, set fra >det religiøse Synspunkt«. Imidlertid ser E. 0. aldeles fejl af denne Opgave, han med denne Overskrift har paataget sig. Skal »Kirken« be- tragtes fra et religiøst Synspnnkt, er Opgaven selvfølgelig den at drage Sam- menligning mellem »Kirken« og dens Kristendom, tlieoretisk som praktisk, paa .den ene Side og paa den anden Side det, som »Kirken« ndgiver sig jyir at være, nemlig Kristendommen, som.denne forkyndteB af dens Stiftør, Kristiís. Detto er Opgaven; det deri- raod,. som E. O. fremfører, er noget helt anđet., nemlig en Betragtning af Beiigionens Værdicr, baađe i Almlnde- liglied, og som den praktiseres af »Kir- ken«. Kej! »Kirken«, set fra et religiøst SynSpunkt, vil simpeithen sigo: Hvorledes er »Kirken« i Forhold til Kristcndommen, udtrykt af Kristns? Og her er Svaret ovormaađe let: »Kir- ken«er i Forhold til nytestamentlig Kristc-ndom, Vrøvl, ja, det, som værre or; den er, (for at ciiere Kierkegaard), Affaldet fra Kristendommen. Kristen- dcmmen er for den enkGlte i Forhold iil Massen; đen er aimpelthon Frelse for đen cnkelte, intct ándet. »Kirken« đerimod cr just det modsatte; den er det almindelige, at være »som đo an- dre« (medons Kmtenđommen netop er at være andcrledes end »de andre«). Ved nu at r.dgivo sig íur Kristendom (hvis Modsætning den altid er), er »Kirken« en Logn, den mest neder- drægtigo Svindel, der kan tænkes, idet den'iinder Kavn af at tjene ot Bige, der »ikke er af denne Yerden«, (Kii- stendom), i Virkeligheđen netop tjener et llige, der er af denne Verden (Præsteskahet3 Fordol, Massens Egoisme). Ved en enestaaende fræk Forvrængning og Fortielse af Sandheden er det lyk- kedes l'ræsterno at íaa Menneskene til at tro, at de alle er Kristne, skont de alierfleste selvfølgelig nu saavel som for 1900 Aaar siden er Ikke - Kristne, og knn do ganske enkelte der paa Grund af deres Tro forskydes af den s.ore, indbildt- kristne Mængde, de er de Kristne. Og nu er denne sa- íanisk nedrige Præsteløgn saa indgroet í Menneskene, at det mest mulige tr gjort fov at foiLinđre dom í at tlívð Kristne. Alt dette er aaa )et at inđse, at det cr mig uforstaat4igt, hvoifór der kun er saa faa, som sjhies at forstaa det; men det komuier nok af, at Bpergs- maalet om Evigheden ør de fleste Men- nesker saa inderljg ligogyldigt. Thi det er da sandelig l'et at se, ai den Kri- stenđom; der indeholđotf í det nye To- stamente — og naturligvis er det og intet andet Kristendomroen —, den ha- ves kun af de ganske faa, medens den store Mængde, det er »Verdøn«, der foragter Kristondommens Frekestilbud. Fræsterne har imidlertid faaet vendt Sagen saaledes, at Massen, »Verden«, det er de Krisítie, og do faa virkelige Kristne, det er Vorden. Frække Løgn og Bedrageri, — som đog — ufatWlig nok — tages for gode Varer af Men- neskene, der er henrykte over denne nemme Maade at blíve Kristen paa, blot at være »som de andre«, og saa lađe Præsten ordne det med Evigheden. Saadan forholdev det sig. Gaa f. Eks. til Lulheranerne her paa Færeer- ne, og tal med dem om Kristondommen, og du skftl, hvis đn eliers selv ved, hvad Kriatendom er, snart erfare, at de end ikke har mindsto Begreb ora Kristondoinmen, som denne i Virkelig- lieden er. Do »tror« kun, at Præsten liar Ret; men hvad det er, Præstou forraentlig iiar Ret i, det har de fle- sto aí dem ikke Idá'oin. Dette er Hovedsanđhodon ,om »Kirken«, betragtet fra et »religiøst Synspunkt«; men det faar vi ikke at vide af Hr. Olsens Artiksl, der træffer aldelos ved Siden af. Forøvrigt er der ogsaa andre Punkter i E. 0.«s Artikei, der nok lcunđe være en Imødegaaelso værđ; jeg skal denne Gang kun standso ved et enkelt, nomlig den mærkværdigo Paastaacl, at Keligionen synes at passe bed8t til Søndagsklæ- derr.e og overhovedot der, livov det ikke for Alvor gælder, men at aen đerimod maa trædo i Baggrnnden, hvor Alvoren kommer frem. Men der er du Situation, som E. O. ikke omtaler, skønt den vel nok kan kaldes alvoriig og det i sandere Betydning eud nogen anden: .Dodsstunden. »Synes« Religi- onen mon ikke at passe dór? Og intet er der, et Mennøsko vád med Sikkor- hed uden netop dette, at det skal dø. — — — — At Fo.rretningsvæcen o. 1. skal være Eksenipel, paa Livets Al- vor, det tyder ikke paa nogcn stor Alvor — hos dan, der siger đet. V. D. Redaktionen finder sig foranlediget til Jiøfligst at henstiile til Forfatteren at anlægge en mere urban, Tone, ifald han fremtidig- yil beæro .»Kordlysi«, med. sine Artikler. * Hvad Hr. V. D. her skriver, vt- ser først og-fremmest, at harii.i en mæi- kelig høj Grad har niiaførstket min Ar- tikel i nærv. Blad for 14. Jan. Dan Opgave, jeg liar stillet mig, er i ingan Henseende den at. optræde som Dommn- niellem forskellige religiøse Opfattelser men sletiOg ret efter Evne at udrede efc Forhold, der faktisk er tilstedø indenfor vort Samfunđ, og som vedrorer sável re- llgiøse som irroligiose Mennesker. Mi>> Artikel gør Fordring pá at være fuld- stændig upartisk, hvad den fórmentlig ogsá er; og om jeg vilde pástá, at jeg selv indenfor et ír.uhammeđansk Sam- fund kunde tænkt mig den solvsamme Opgave, sknlde đotte ildio modsiges at' den Máde, hvorpá jeg har behandlot dea virkelige Opgave. Hvad Hr. V. D. end forstár ved R e 1 i g i ø s i t e t, stár det fast, at der gives religioso Memmske.r háde mellem almiiidolige Kli'kogængero og Præstor, og det er ora dennø fákt-i- ske Reljgiositet., jeg taler. Personlig Sanđhed og Oprigtighed er det nođVóri- dige Grundlag Og forste Betingelso for alt frugtbart Samvær og Samhr’oejđø mollom Menneskei-, og den Prucsí, der taler ud af et sandt og oprigtigt Siude- lag,(Drister Hr. V. D. sig til at heiiæg- te,nt sádanne gives?!)kan roligt retour- nere Løgn og Svindol ra. rn. dárlíóil, hvorfra de er kommet. Det theologÍBke Sporgsmál om Forholilet mellein den »officielle« og den nytøstamentlige Ivri- st&ndom sammen med dets tilhøronde filosofisko Baggrund er iøvrigt ot sá vidtløftigt Problem, at jeg kan trøste Hr. V. D. med, at der erlangtendnu til Bunden; men det er mer end sandsyn- ligt, at han, om han náede at gaa Vejen til Ende, fik andre Ting at se og kom pá andre Tanker end dem, hau nu drøraraer om. — Døn, der raed Alvor søger Sjndhodon og liar Evne øg For- udsætninger for Arbejdet, vád, at han mnlig't kan komme til at ændre sit Syn pá mangt og raeget, at skifte An- skuelser og Meninger, men han frygter ikke heller for at tago Konsekvenserne! I det enkeito at omtale denne mærke- . i lige »Berigtigelse« er der iugen Anled- ning til for mig; endnu bíot et Par Bi - ínæi'kniuger om uogle enkelte Punktor i Slutningen af V. D.s Artikel. »At Keligi- onen synes at passe bedsi til Søpdagsklæ- derne« o. s. v. betyder jo klart nok en Misbiliigolso af detto srerlige Foi'hold og' ikkeen Udtalelso om Religionen i.sig selv; đette er altsá ikke, som[det hurtle vaire, mon som det efter min Mening, er. En mig hai'đtad ufattelig Misforstáelso . fra V. D.s Side! At jøg ikko har omtalt »Døds8tunden« burde ikke undre Hr. V. D.; thi »Kirkens Botydning* for et Menneske ,i Dedsøjeblikket er jeg ikks vel iatand til at sá, aldenstuud Kirken

x

Norðlýsi

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.