Norðlýsi - 10.03.1916, Blaðsíða 3

Norðlýsi - 10.03.1916, Blaðsíða 3
rolu Kcgel ferst tager Áffære, cfter at ¦et, Mennesko er død. Sker detmodsátte, nril det bero pa et rer.t Tilfælde. Dersom Hr. V. D. skulde mene, at dette or mærkolifit og máske urigtigt, er vi enige; nien, som han'vád, er >den sidste 01je« ikke længer noget for os. Med Hensyn íil >Forretningsvæsen« som »Livets Al- vor«.' gælder ganske det samme, som ovonfor er sagt jeg raener selvfølgelig ikke, at Forretningsvæsen bør være Ek- sempel pá Livets Alvor; men det fore- kommer mig blot, at det i mangfoldige Tilíælde er det, og i en ondartet Grad. —Bom sagt, det kan ikke andet end nndre mig, at Hr. V. D. har læst min Artikel med sá ringe Forstftelse; men gár det pá samme Máde med Læsningen af Soren Kievkegavd, er jeg bange for, at Kesultatøt bliver værre end negativt. R. 0. Frjo Søen. Det sjreldo'it s mukke "Vtíjr, vi bav haft i nu niiore eml fjor- ten .Da«e, liar bevirket en travl Beskæf- tigelse ombord i Motovbaadene. Udbyt- tet har varieret fra 150- til 8Q0 Kr. pi\ Tur. Flere Piskeskibe. cr i demio Uge fcejlet paa Fiski'ii. \'&±mwmyná. Siuumarnáttin burtiir svitnn, hvart Bóiaibi'os; oman mijíum skurvut fjøll kalt fdr veíragos. Lundi' flej-g og lemvigi- til bláamiuma lond, grælingur so stúrin sat og kúrdi fram vld etvond: »Tjaldnv spógyi fltígvu har, ei mi'tt eyga fanu, tá um heýit eg fjall sa hvítt sum øldargamlun mann. Sat eg mær vid íjóvarstrond —- vetnr valdar lond — siti enn og stúri lier . . .- . — vár er brátt í nándf! ¦. Te.ý Svey- Til oyenstaaende Overskrift er sat en' dyb Tankestreg, 'dor gerne skul- de ramme de to af vore nyeste Blade: NorderøerneS; og Suderoens speciolle Bla- de. — Navnene er, flammendeog rammen- de med Lys og Vaidreneland, Med an- dre Ord: Mission. med MaaJ, med Haab for Ungdom og Jíraft. Maajet, er; stort, raen Ansvarei. íor ojvdt- .::sø]b ¦ gadt er ^ TÓRSHAVN ' ikke mindre, tlii Pvisaen, Blader.e, cv ¦¦Nntídons støvste ' Storir.agt. Det cr sikkcrt nck tmødvendigt at fovtælle de ' Herrev Eladredaktever, at de har en stov Magt og Indflydelse overfor' deres ¦ Blades Liesere, den foie de vist saa udihrevket, — men om Lasevne vdd, 1 at Bladeno er en 'ttntarkelig Sttrdejg, der virker paa deros Aandsliv, som god eller daarlig Gjær paa et Stykke Broddeig, er vist mero tvivlsonvt og om Bedaktørerne altid tænker paa Ibsens kendte Udraab: »Frihed under Ansvar*, er der maasko ogsaa Grund til at tvivle om. . De to ovennævnte Blado benævnes nu i Alminde'lighed som: »teytvey«. Já, lad det blive et berettiget >Slagord« for dem begge for al Fremtid. De hav en sand og virkelig Mis'sion at udfere, og holder de den , rene gyldno Farve, do er begyndt med, vil Varmen fra Syd mod Lyset i Nord sætte >Tanto« og.>Kros« i Flor. Ogs'aa her er en Missiciv. Lys og Vaime er ncmlig den forsto Botkigclsø for Liv op Grede, og de to ny Bosenkopper af Pressen ' ber her eætte sig som Maal at over- gaa íiue rocie alderstegce Kollepcr i Kraft, Keiilied og Vælde. — 'Ur.ge 'Menniísker maa se , ct siort Maal for elh.rs naar de intot |—. Men for at naa Kaalet, skal baade Evne pg Vilje til. l.)et uitlute mangjer *tey tvey« ikko, thi doree Ops'avo cr aabenlyst udtalt :¦ om at bringo Lys over Landet. Det bor ogcaa være al gód Ungdoms hoje- 6te Maal og til det St.ykke Arbejde evModersmaalet del absolut bedste Vaa- ben. Her er en meget væsenlig Mangol ved de to ny Blade. Er det Sandhed, at de ikke har Typer til eller kan bog- stavsætte vovt Modersiv.aal, maa det tttvetydigt tlilkendegives gennem flere Bladnumre, ellers kan de rent v.d stemp- les for at si-jle under íalsk 'Flag, saa vist som en oprejsende, folkeopdragen- do og oplivendo Oplysniug kun kan ske gennem Modersmaalet som det dybeste Grundlag, og det gælder for hvilket Folk det saa end er, stort eller faatal- -ligt. —Der er nemlig en Folleeaand ¦for hvcrt enkelt Folk. Det kommer i í-aa Henseende ikke-anpaa hvor mange der er i tnt Flok, rcen om den Flok der bor og bygger sammen er Folk, ' rucd eget.,. Sj/rog og Karakiermærkcr, . som er særdeles kendícgnende for det soiu Follcesamfund, At vore Forfædre har været et isaadant Samfund, igenhem tusirid af Aar, Bom vi endnu er det den Dag i Dag, 'er trócls 'alt hvad der fremferes fra modsat Side, aldeles givet. Vikan' d erf6r ogsaa med fhldgod Ket sige om os, som aiidre størVe Folk kavde for sig, at vi, viFæringev, ogsati eje en Folkeaand som er 'vórl Dot 'er voget som Vi' vil have Lov.og Ket til at hævde og-værr- y,e <m, og i>oget Kom ingo- skal fvata';*> os — - direkte eiler indirckte — — Jkr vil vi haue Seluslyre! Her drejer dt-s sig ikke om Kvoner og Øve, og hevoi.i skal ikke dispnteren i Forbindelse med det anforte, men for at undgaa nmli:; Misforstaaelso skal dog tilfejes, at, den financiello Forbindelso mellem det 6- genlige Danmark og Færøerne, er sai absolut til stor aarlig Fovdel fov He- vedlandet, at det saa laugt overstigeY do 3—400,000 Kr. som >Dimmalæt- ting« udregnor, at den daii3ke Stats- kasse tilskydev Fævøevne. Jeg kan ik- ke indso andet end at dot ev gvimt, at bvuge PengeBpøvgsmaalet mellem Dan- mark og Færaeme som Biaar i Øjnene paa færoske Vælgere, saalodes som Bladet >Dimma.« gor, thi det er eu . saa íalsk og usand Forklaring, at sely don allermest uvidende Skolelærer skul- de skamme sig ved on saadan Adfærd. Netop lior kan de to ny Blade fore an vod don Tone de har begyndt: . Allc Iræringer forlange at ancrkeudeH . som J'æringer, hverkon mer ellev míu- , dre, som et Folk af den fælles nordi- tke Folkestamme i politisk Forbiiidelso med en størro Gren af denne. At anerkende dette, er ot ufravi- geligt Krav til allo Nutidens Danukere, , og jeg ved, at der er mange gwlo danske Kvindor og Masnd, som fuldc.' ud gør det, men jeg ved ogsaa at mange Dansko liavo .glemt gaml« Grundtvigs bekendte Udraab »Frihed for Loke saavel som for Tkor«... Sandbedeu er imidlortid den, at det danske Folk i sin Holhed staar fuldstændig nvldende om Sporgsraaalet Dansk- Færask, medens onkolte Danskc- re og vore egne Landsmæad bru^e dift at junglove med som Taskenspii- leve til Fovmaal, de selv maa kende, men ukendt for os andre, eller som Amtslæge Kaj Jensen Iugbol, der ser sig selv i Storheds Luftskyor i >Opda- . gelsen af Mulegjov«, hvilken Gjov imidlertid har været kendt i allo Ret- ninger i Hundredev af Aav far nævnte Læge saa Dagens Lys i sit gamle be- skedno Fødehjem. Vod Foveningsmodev er Emnet saa udmrevket til Grin og Moi;skab, at selv ÍiGirkus Varietó klappes der ikke bedre end efter >et Fovedrag om Færøevne«. Jeg har hort nogle af disss »Poro- drag«, og jeg kan forsikre paa, at Skive- Hansen staar som en ren Skinke ved siu Freinstilling af Færøerne, mod disse. Er vort officiolle Blad >Dim-. i ma«s politiske Fremgtilliug mere sand- > fævdig? o. s. v.1 Paa deu Maade er det danske Folks.Bevidsthed om Færøorne indfkit- ¦tet i;et Væv af Logn, som det ved den : mer eller ¦ mindre afficielle Fremstillinff •cr bercttigct .> íií , at, tyo. paa som den . enesie- gyhiig.eS<indited. Dot er i San'dhed •

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.