Norðlýsi - 10.03.1916, Blaðsíða 4

Norðlýsi - 10.03.1916, Blaðsíða 4
" 'sørgelige P.orSoíd, def riærmest mra betegnes" íom "'det, hvof'deri onde Kjæl- lirig harsat sígtíl Opgave at skille et elskende Kjærestepar. 'Der ' kan aldrig oTive1 forniange pin deri Opg'ave, 'at slaa ' deri Slags Udyr ned. ~ At: det maa lykkes »tey" tvey« at " slaa et godt' Slag i den Retniiig, er vist ' marige om at ónske dem' Beld og Lyk- ke til. S. F. H. 'DBlTj'KIKESISKE KVISÍÐE. Den danske Forfatter, Jbbannes V. Jensen, har i »Politiken» givet følgeri- ¦ de interessante Skildring af den kine: siske Kvinde: • Forleden Morgen vaagnede jeg, ved at Vinden tudede 1 Dørene, og •'koiri til at tænke paa de kinesiske Pi-: ' gebørn, naar de vaander sig og' græ- ' der utrøstelig over deres mishahdlede ' Fødder. Paa Btillo Aftener henimod Foraar, naar der er blevot lyilt i Kineserbyeri, ... og Lyset. hplder længe, og en eller an- den Kineaer sidder uden for sin Dør • <v* lpkke.r Kattouijav ud af sin tostron- ,gedo Violin, kan man, naar ínan gaar Husene nær, liøue det græde. kvalt inde bag Murene, det er de stakkels ¦ kinesi- skø Pigebern, dor er spærret iride i Kvindekamrene pg klager sig haabløst , over Smerterne i dere3 Fødder, en langtrukken, afkræftet Tuden som fra , .ulykkolige Dyr, og dsn, holder ikke op, . do græder, græder saa længe man kan .horp dem. De græder i lange, lf.nge Aar. , .. Kineserinden faar sine Fedder i Bind, naarhpn er frafem til syv Aar . gammel, og Processen varer i tro A:ir, de græder i tre Aar, hele deres Barn- dom, de har ingen anden; o? er de saa ,kommet pver det, har de grædt en Tønde Taarer, som man siger »Liljefødderne< . koster, er Fødderne endelig vok3et sam- men til en d«d Klump, hyor Hæl og .Taa gaar i et, og de skal til at be- gynde paa ungo Pigers TJngdom, saa kan de ikke gaa. Hvorfra stammer saa nmonneske- iig en Haardhed? Fra ingen andøn cnd den kinesisko Moder, tíct er hende, . der lægger Bindeno ¦ paa. og strammer .dem fra Uge til Ugo. Hun gik selv . .Pinslerne igennem, da hun var lílle Pi- go, og biev haard nok af det til at , taalc at se andre lido. Har man samlet en Sum ,af Lidelse sammen i gig gen- nem Aarece, caa kommor der jo: om- , sider en Tid, hvor man giver den fra aig igon i Form af at martre andre, an- derledes er den khiesúke Kyiride ikkj. ¦t.j\r\;:.i-;\ , 7.. í.' .V f * -,v /¦'';'.;"-'' .'¦*''.',. '- Hensynet til Skik ,.pg. .Brpg , og, ín'ad aridre Mennesker, syneu udgør Kvicd^ns Moral Verden over, mon i Kina .er dot ' en . Jernlov; Sm.erte . og ;.Ufekoml;ed som noget, nød.yendigt, . som ..selve det^ daglige Liv, leverea i Kina fra Plp^t til'Slægt, dot er »Spindesidon<a indorste egentlige Tradition. . . , ( .. Ingen Stodor aer man .saa uhyg-ge- lige gamle Koner gpm i Kina, d«t or et særligt møfkt Erindringsbilledð mán bringer med sig herfri*. Unge e!ler yrigre Kvinder ses sjælJen, do maa ikke forlade Husene, man f ar da paa Gaden kun Indtiyk af den :t>ldgamlo, indskrumpede og forpinto Kine?erindo, Bom nøjsommelig stolprer af Sted paa sine bittesmaa foi'krøblede og raed Klude omvundno Føddor. Ansigtet or en Maske, hyori Alverdons Græmmelse og Ubarmhjertighod har samlet sig, en st'um, djævelsk Bitterhed, ubyegeligt, næsten overnaturligt forstenet. Nair Kineserinden eftor et langt Livs Li-w delsor for sin egon Part og pn lignen- de Sum af Plafrer, hun har læaset paa" andre, endeljg modner, soraen bitter ogyi stenhaard Frugt, der aldrig gav Kæ- ring, naar Aarene og Alderen har íuldendt, hvad en grusom Barndom begyndte, saa ser hun saadan nd.: .til at blive bange for, til at gaa .lnna't uðen om, som et hæsligt, Spagel'ío, ína.a kan faa ondt af at so.. Og dog var hun ogsa en Kvinde. I tres—halvfjordr.indsí.yvo Áár, hyor livert Skridt pao de íned Kanat forkrøbl6do Fadder v:ir e:i rine, bevæ- gede huu sig. gennem Liveb i Hovi d- trækkene, som er fajlles for de deeíe kinesisko Kvinder, tog liendea Li,v sig saadan ud: Vod Fadslon blov hnn hilst mcd Beklagclne, fordi huu ikko yar et Mandbam, og selv om. hun 8parjd.03 for at blive druknot eller solgt, bosoglpcles hendos Skæbne tídligt, aliererie som spaid blcv hun trolovet med et ellcr 'andet Drengebarn, dor íkuldo oje hondo, naar de Begge blev. ttoro. Sai fil; hun sino Fødder i Bitid og gennemgjk Pi- gebørnenea Helvede som Pigebarn maa. (Fortsættea).- ¦ Be!£eE2sdi'%§5',@II!G3&'"» For«>ya' wúliípiiiás^&ii. :Sommerkursi:a tor Píger ílíver afliolilt 'fiá 1. Maj til Sjdst i .íiili. — AVfløg- ning om' Understnttelsn ma'a !))d'j>ivoi tij' Amtet iudon 16. Martu. pe der h)>,- ter ' at bosege Fefojk Foikahiiftkúla, maa'tilkeuiiogivo ívt. i Acsø^aiíigen.i II. Basvutssen. Simtn av Sídidi, ' Føvl Isajiscn^. Farvelaandel .¦;;•;¦ Tliorsfeava. v'; > .. . ,Ftor); Udvalg i tørraiøg olierevna F*rver,, Jíaia-.og Gulvlakfernia..(hnr- ,tijri«5i'rendc),,forskell. Lakkor:-^IÍlan- dot Maling i forskellige Kuløror; efter Bastiliing.,:—.Yægpap,—Tapeter i líS- forskell. Mí\nsti'o fra 20 Øre pr. Euila. Prøvebøger udlaaiieR. r>: Stort Udvslg i LiEolium.' T"!-"foií 58. ISkmnel Jeensens ISnndel ISIørííenWre har de bedste Kvalite'tor af sorte Olie- klædor og ulm. Ollnklæder, Herreklæ- def og "Sto/fer til Overfrakker. Ærb. Samuel Joen?en. XCekendtgørclse. De Personer i Klaksvig Sos;ns Kom- miuie, som m?ner at kumie komme'i Be- .trnirtiiiji^ .voil Uddsling af Bidrhg i Ucn.liolil til Lov om 'kommunale 'Foran- stiilínizieer i. Anledilin.ír af Drríiden, bedfs henvendo sig til underto:;'nedd Fofstanderskabi Forstanderskabet for EaksvJg Sygns Kcmmnne,.,..,,-. ,; Klaksvig den 22. Fcbr. 191G '•'¦' T.'F.'V. ,. - , ¦ T. -T. Pfltersen Tiipí'siso. ProWdíú'«i ' Dokomentskrivning,- Kepi'pes* Btant 'for Liv'sforsikringsselska- toet '. ,,fi7a<i5ia". Træffes paa .Hotol »Djurhnns. Tliorsliavn. Tcg'n Forsika-ing' I det danak LiVff(i>ilair,gsuTskab „Carentla" Kwrmere ved HeKver.delse til Sclskabets K»pr;íseat*nt Bager Peter Saimuelsca Klaksvig IE4 AStkcrn or til Sal^. Nærmero ved Henvendalse 'tii-. riærværonde Blada Trykkeri. Mit eædvanlifre stærko' Skjortat:ij' *r nn atter i Iliuidelen. 0. F. Juonsen' Klalcavifr. Kcísltøf: Simrn.'.P. ZíeVinriruíe'n ¦ ^NoH'vs;!' f<\ Trykkeri Klaktviíí*

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.