Norðlýsi - 24.03.1916, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 24.03.1916, Blaðsíða 1
F'øaJtg Axrgaag. Nt. 15). .Xkksvig. fr«d*g *ea 24. Marts 1116. Fir* Sid«r.- Syr Øre líIRKEWS BETY»:8íi:ií«. af Eliescr Olseri. II. Betegcnlig kirkelige Synspunkt. Kirkens Imødekommen af Mer.neskers reliirieseBdhov má nødvenigvis ske pð, •Yisse Maader og nndervisso Former, der ila ligesom et ydre KMdebøri 'o'mslut- fer de't'inrlra 0#' væsenlige; og det er i det hele' pá dette ydi-e, det foríuale Omraade, 'at Kirkens egonlig kirkelige' Betydning ligffW. Enhver alinindelig GudBtjenesto frembyder tydeligt nok diKPo to fíkler. Sidder man' saalodes i Kirken og horer en Præken, er der'íoi- nden det herto Crd ogsfi xh mango andie Ting-, der kan fæug'plo Opmærkp.omhede'r, pásorn Præstens Person, hans særegns Páklædning, hans M5.do.at talo pgvrae' pa, Kirkens Udslýr 'og Udsoehdo, don lyítende Menighed (>.¦ s. fr.; men lúkker' íuan Øjnene for 7)5, den M&ue at frfgø- rá pig- for nlt dotto uvedkohiniende og forstyrreade, og- saraler raan sáledes sS vidt mnligt al sin Opmrerksomhed for mod et •'&bent Sind at modtage og op-- fatte 'det hørte, da er írían i hole de.n- ne Oplevelse med dens brydende Tanker- dg dens Bindsbevægende Steiphinger i »k udpræg'et Grad som overhovedeí muligt uuder Indflydelso^ af Kirkt-ns religløse Betydning. Abner man sft øjneno igen og stiller Bigí modtagortdo overfor ethvert Indtryk, er dor á-ItsiY pá. meget, der kan læggo Bealag p5 Opmærksomhedon, sa meget og sá for- skelligartet, lige fra Præstons Person og- til Kirkeklokkens Klang. Idet hele dette farverig-e Billede áf selve Kirkens' onkle. eller edslo Pragt, ¦Præstons Al- vorsftilde ' Skikkelse, Sau^cn, Musiken, Skikko og Ceremonier oprnilor sig for os,— i alle de saaledes fremkaldte veks- lende Stenininger er vi under Indfly- deise af Kirkens kirkelige Betyd- ning. ' Donno Kirkens kirkoligo Betyd- ning be'Star i dehs Evne til af bcvæge Mt'.nneskers Sind, i dens Stemningsrig- rigdom', i dens Poesi. Allerede selve Kir- kehnsf'tí særegno ' Porm og Údseendo stemmer alvorligt, Og- det botrædes med JErbadighed. Præsfons værdigo ..Prem- træder., hans ejendommelige Klædedragt, hans afmaalto Stemme, hans rolige Qanír o. s. v., alt sætter' ós i en egen lirjtidelig Steinhing, balgende her' og der med'de Skíftende Indtryk,— indtil de aivorsluíde, stronge, formanende, trø- sfende, ' opmuntrende, forjættende Ord lydcr, llg'osom kóm de fra en and'en og bcdre' Verden.. Her standses Stom- ningornes'Log, og' Arbejdet 'kálder, —¦ en stille Time i' andægtig Lytten til de hoiiige Ord, i indi'O Overvejelsa og Sogen efíei' den Sjælefred og Harmo- ni r.ivlei'alls Livets Tilskikkelser, der er Mfiiet. Omsider lyder, det sidsje Ainen!;; og Sindet fálde'r hen i en vel- kónimen Hvile' for ót Øjeblik, indtil Sangen og Musiken to'ner frem -, fra alle Siaer 0g..p5ny kalder Opmærksomheden íiI5ive.!Meh nu er vi átter inde i den- ho Lsg af Stemninger, en overvejendo liass.iv Tilstand, hvor Sindet viljelost lader sig bevæge af S&ngens dragende Magt. Ber givos i og for' sig eh Máng- foldiglied' af de herligste Salmer; men hvor skohne de ehd"star paa Salmebo- grens hvide Blade, hvergang man slaar den op,—hvad er det dog alt iinod Kirken3 hundredstemmige Kor, ledot af de ' bløde Orgeltoner! Hvilken gi'ibtíndo Magt ligger dei' ikke i detto Brus ai' Sang og Musik! En .Tule-, en Paaskomorgen! Hvilken .vidunderlig' Mangfoldighed af fint nua.ncoredo Steinninger raador ikke Kirken over i sine Salmer! Intet Under da at San- gen spiller en saa ' gennemgi ibendo líolle saavel ved den egeiilige Cfudstje- neste som ved de forskellige kirkelige Handlinger. Ildet disse efterhaandeih mer og mer liar mistet deres religiøse Betydniug og blivor til blotte Cereino- nier, gaar de de'rmed over til at have. blot kirkolig, ceremoniel Botydhihg pg eger aaaledes Kirkens Poesi. Religies Botydning kan ikke samtidig være kir- keiig Betydning; nnder den religiest bevægede Oplevelse er Sind og Tanke* anspændt, der udfoldes en vis Energi, geres et vist Arbejde, men hvor den religioso Botydning . faíder bort, ses der- med den sainme, Oplevolso i et helt andet Lys; det der før. bandt Energien, er ikke længer, og ved Hjaílp af demie før- bundne Euergi ppíattos Ceremonien ri- gero og rigore i sin hsle Stemningsfylde. Det religiøst bevægede Menuesko f. Eks., der under den sk^nna og- højtidelige Messesang sider hensunken i Bon, kan ikke nær. paa samme , Maade opfatto Situationens Poosi sojn deii, der i Øjeblikket giver sig dens rige Stem- ninger i Vold. Og-saslsdes i dot. ,,helt> taget; for den ene er f. Ek«. en Vielse fo.rst pg frominsst on vigtig religiø^ Hándlinij, for den anden -en fostlig- Glædenc Oeromonl; AIte-/g'.ing'eu for den ene et. Trin. paa Vejon til Salig'hedsn, for den andert aander deu al. Kirkens Hemineli<;liedsfnl(lhed og Myslik. Man aer saledes, at der er en ttd-; præget. Forskel mellem det religiese og det kirkelige. De religioso Porestilli'.i.a:ei',. eller Læriioiume kan ,vol, ,være for- skellige for do fo.rskollige Meane- .sker, endiiii more for ..íorBkelligu Grupper af Mennesker,,, atter end- nu mers for forskelíige .Samfund, Fol- keslag, Kultui'or.o. s. fr.; men. foi- . hvert enkelt troendð.. Mehneske Etár áo^ som ubetingede Sandheder, de.stár lige sa fast som se.lvo Virk"!ighe.ien. Omor.I disse Lærdomme mærkeiigt nok 1: m ændres botydeligt i Tidens Lob og end- og helt opgives, stár de — i det enkelte- givne Øjeblk— soiu noget uforan derligt., som >Sandhedon«, dor gæl- der for Livet og efter dette. Dot k i r - k e 1 i g e derimod er ikke præget af nogon Nødvendighed, det er i Forhold til det religiøse, om man sá, m5 sige, rent Menneskeværk og er som sadant tilfældigt og f o randerl ig t. U- den Tvivl gives der sá findsbuudne og ufri Mennesker, at de i deres Præat. og, der-es Kirko ter noget sá ophojet og

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.