Norðlýsi - 28.04.1916, Blaðsíða 2
Krlgsskibe i Kterliedcn?
Paa Viderejde herte mau i Tors-
dags en siærk Kanonade, der varede i
■ca. 3 Timei’. Antagelig er det engelske
Krigsskibe, som færdes i vore Farvan-
og holder Øvelser. Eftor hvad der
skonnes, kundo Skibene opholde sig i
nordøstlig Ketning af Etiglø.
líoKseđie. K. C. Effersøes jrp-
perlige . Oversættelse af Høstrnps
Skuespil >En Nat mellom Fjelđene«,
som paa Færøck Lærer Titlen: »H'já
Dalabøndrum* blev opíørt her i Klaks-
vig anden tredjo og femte Paaskeáag
og samlede allo tro Aftener fuldt
Hus.
Apríi.
April Maaned haf hos os, der
bebor de ncrdlige Zoner, altid været
hetragtct som en Erydningons Maaned,
hvor den uđmatteđe Yinter gør sig
uhyro Anstrængelser for at hindre Som-
meren i at kommo frem. April 1916
danner hor ingen Undtagelso. Yinteren
har vist, at den endnu ejer Kraft nok
til at forehygge do grerendo Vaarkræf-
ters Udvikling, ihvertfald forcløbig.
Vintereus fortvivlede Kamp bliver al-
ligevel forgævos. Polen, dor for kver
Dag, sora gaar, f tiger hojere og liøjere
paa Himtnelhvælvingen, smelter Vinte-
rens Btivfrosne Knokler. Karapen er
enđt, og en iiđon Stnnd gæster den
milde, iyse Sommer vore Øer. April har
ikke bragt Bud cm den færøske Som-
mer. Vinterens Slriđbarhed har hiudret
.Fiskeridriften. De faa Dage, April
Maaned har førnndt Motorbaadene at
komme paa Fiskeri, har ikke kunnet
at indbringe dot forventede Køsultat.
Sidste Løruag gjorde Motorbaade
fra Klaksvig gennemgaaenđo gođ Fangst.
Den varieredo fra 170 til 350 Stk.
Af Baađe der var paa Fiskeri i Gaar
opnaaedj de beđste kun 170 Stk. og
llere kom ned under de Hundrođe.
Der sjmes saaleđes ikko at være Udsigt
til, at den korte Tid, der er tilbage til
Vaarfiskeriet, vil give gode Resultater.
Crnndet paa vor Typografs Svg-
dí m, udkommer Biadet denne Gang
en Uge senere end sædvanligt. Vi be-
der Læserne unđskylde denne [Uregel-
mæs33ghed,
FAAltEKí>íiT.
—o—
Viaíeren, dcr nu er f vod at
ebbø ud, vil biivo husket som den bar-
ekeste, vi har haft i mange, mange
Aar. Tidlig kcra den og længe bliver
den. Det' berettos alle Vegno fra, at
e-a Mængde Faar er er allerede dode
af Sult.
Denne triste Tilstanđ er alvorlig
og maner til grunđig Efrortanke. Man-
ge Bønđ'r fr.na stiile eig det Spørge-
raaal, ora Feil.oh:orvgh r i rette Tid
ikke ktnle .afhjie’ps dat stora Tab, đe
herved kommer til at l'de. - Og lier vil
Svaret i do f.esíe Tilfælde • Llivø bs-
jaønde.
Skent Fnareavlcn paa Færøorr.e tr
af ældgaramel Lcto, Etaar den cndnu
psa cfc meg'cit pTimctivt 'Standpuftkt.
Den Kcndsgorning, at dcr rcange Sta-
der ikke ragang findes Faarehuse sorn
Ly mod đe ikke hjældne barsko Vintcr-
dago med Stonn og Soefog, taler tyđe*
ligt hvilken Omliu E'jencomebesiđđprne
har for Faarene. Ligcsom den huraane
Lovgivning síræber hønimoíl,. »at fcrin-
ge đcn most mulige LyLke til det stor-
fite Antal Menaeskort, eaaledes lmr
vor Tid ogsp.a givot Reglor far, hvorle-
dos man skal bohandlo Dyrenø, đer er
i Mcnneíkets Tjonesta. Det skulde væ-
re ethvert Samíundsraedlfrins Pligt, at
vine đon storsto Iícnsynsí'uldLed overfcr
Bohandlingen r.f Dyr. Tænke sig f.
Eks. vorøFaar, hvor meget ondt do dojor,
føv Slagtningen forygaar. For og Bag-
honcne bliver bnndne Eatnrr.cn raed ct
Uldbaand, dcr er mer eller raindre
tyndi, og saalocles bundne bliver Faa-
rene transporteret lnng-o Ptrækr.ingor.
Nu kunđp ner være Sandcynlighed for,
r.t. Forholdone nødv^idigger en saadan
Fremgangtmaađe, raen dct er langtfra
udelukkot, om rní.a ikke kunda hilís
paa en klctodo, der var mcro liumap og
paa samrao Tid grct kundø lade eig
praktisero. Ihvertfald er đet af ctor
Betyđning, om man f.kænlx-de detfce
Spørgsmaal en alvorlig Tanke, fcr ,at
denne kunde lede til cn eventuel For-
beđring.
For at tag'o rncet Forkold kan
nævnes royting. Her finđer den gamle
forældede Metodo Anvendelee saa godt
som allo Steder paa. Færeerne, istedon-
for den i Udianđet gængse Fromgangs-
raaado at klippe Uldcn af Faarene. Der
íindos vistnok ikke saa faa Mennesker,
dor hai’ konotateret, at Faarets Hud cr
flaaet i Síykker vod »royíing<s- Behand-
lingen. Solv om der kun fandtes ot en-
kelt Tilfælđe, var dot tilstrækkeligt til
at vise at Echandlingsraanđea cr rc.a
og barbarisk. Men đctto vedrerer for-
saavidt ikke det Ernne, dor hor skulde
vies en særlig Oratalø, nemlig Faare-
røgt. Det er blot fremsat her i Forbin-
delse mcd det folgeiulo for klarljgen at
illustroro, hvilken Kaar vore Faar er
undergivna.
Vi behøver ikke at đrage ret langt,
før vi kommer til Lanđe, hvor der
drives Kvægavl i udstrakt Maalestok.
Island f. Eks. raed dets vidt udstrakta,
frodige Græ3gaugo. Der er ikke s«a
faa Færinger, som kender saa meget
til islandske Forhold, at đe ved, liyil-
k on omhyggeiig’ Pleje islandske Ben-
der lader deres Faar komme til Del.
Efter endt Sommergræaning biivor
Faarene drevet hjem til de saakaldto
Faarestalde, hvor Bøndon har en stor
Beholdning Hø, sora saerlig er bestemt
til Vinteríødo for Faareno, saaledos at
disse bliver skaanet for at tære paa
dot Huld, Sommeren gav. Nu kan man
inđvende, at Klimaot her hos os or
vidt forskellígt fra det Islandake, hvil-
kot ogsaa kan have sin Kigtighed,
men da der i Ugovis kan. være saa
tyk Sne paa Færøørne, at dst or umu-
meligt for Faareno at skaffe sig Fode,
vil man kunne indrømme, at ðer skal
ct Taal og cn Finden 'sig i Livets Til-
fikikkelser til at kunne udst&a on slig
Tortur. Folgerne lieraf lador sig i
mange Tilfælde ikko fordølge: Naar
Sommeren er atter vod at melđe sig er
mange Faar bukket unđer for đon haar-
de Tilværelseskamp og mange af dom,
đer er tilbago, er saa afmagredo, at do
ikko har Livskraft npk til at give de-
res Smaalam tilstrækkelig Mælk. Deu op-
voksonđe Faareungdom blivor đervođ un-
derernæret og naar aldrigtil det livsfro-
digo Udviklingstrin, dor under roildo-
ro Omstændigheder kunde være Mulig-
hed foi' at naas.
Det cr ikko særlig opmuntrende,
naar Slagtetiden er inde at iagttage, at
en ikke ringo Del af do ungo Slagto-
faar kun er en spinkol Skygge af den
feđe, trinđe Faaretype, raan har íúiđro
Stoder. Hvađ gaar ker ikke tabt for
voro Jordbcfiiddere? Hvor mange Tasin-
der af Kronor kunde der ikke væro
vunđct, liris den nuværende Faarerøgt
rjjtog nyo tídssvaronde Foivner?
At en Forbođring kan lađe sig
gennemfare er utvivlsomt. Der snar.g-
ler Iniliativ. Ilet or et Spargemaal om
defc ikke var moro fordclagtigt íor
Bønderne at indskrænko AnLillet af
Køer og give Faarena on bedre Pleje.
Dette sige3 ikke i den Kensigt at for-
kleine den Betydning Koen har for oa
færøsk Husholdning. Men naar mau
læggor Mærke til đot Kvantum Smor
Bøndnrnø afsætter i Forliold lil Ko-
antallet, er det forsvinder.de lille.
Kaa de Steder, hvor man er kom-
met saa vidt at give Faarene -Husly,,
mens barske Suestorme raser, har man
Viđnesbyrd oin, hvilio heldige Vi.rknin-
gor dette fører med eig. Og hvis man
gaar et Skridt videro og nnvender en
Del af Heet til Faarets Eruæriug,
kan man gaa ud fra som givet, *t de
nuværenđe uslo Tilstande vii snart yæ-
re ude af Sagaen.
Under den nuværende Situationi
livor Køđpriserno er naaet svimlehde
højt, skuide det meat af ait g-ældo om
at behandle og plejo Faareae paa en
íaadan Maado, at det kunde viso sig,
hvor store Værdier, der i Viikelighc-
den liggor gemt i de færoske Hauger.
Og hor ep det selvfølgelig' Bøuderee