Norðlýsi - 28.04.1916, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 28.04.1916, Blaðsíða 2
Krlgsskibe i Kterliedcn? Paa Viderejde herte mau i Tors- dags en siærk Kanonade, der varede i ■ca. 3 Timei’. Antagelig er det engelske Krigsskibe, som færdes i vore Farvan- og holder Øvelser. Eftor hvad der skonnes, kundo Skibene opholde sig i nordøstlig Ketning af Etiglø. líoKseđie. K. C. Effersøes jrp- perlige . Oversættelse af Høstrnps Skuespil >En Nat mellom Fjelđene«, som paa Færøck Lærer Titlen: »H'já Dalabøndrum* blev opíørt her i Klaks- vig anden tredjo og femte Paaskeáag og samlede allo tro Aftener fuldt Hus. Apríi. April Maaned haf hos os, der bebor de ncrdlige Zoner, altid været hetragtct som en Erydningons Maaned, hvor den uđmatteđe Yinter gør sig uhyro Anstrængelser for at hindre Som- meren i at kommo frem. April 1916 danner hor ingen Undtagelso. Yinteren har vist, at den endnu ejer Kraft nok til at forehygge do grerendo Vaarkræf- ters Udvikling, ihvertfald forcløbig. Vintereus fortvivlede Kamp bliver al- ligevel forgævos. Polen, dor for kver Dag, sora gaar, f tiger hojere og liøjere paa Himtnelhvælvingen, smelter Vinte- rens Btivfrosne Knokler. Karapen er enđt, og en iiđon Stnnd gæster den milde, iyse Sommer vore Øer. April har ikke bragt Bud cm den færøske Som- mer. Vinterens Slriđbarhed har hiudret .Fiskeridriften. De faa Dage, April Maaned har førnndt Motorbaadene at komme paa Fiskeri, har ikke kunnet at indbringe dot forventede Køsultat. Sidste Løruag gjorde Motorbaade fra Klaksvig gennemgaaenđo gođ Fangst. Den varieredo fra 170 til 350 Stk. Af Baađe der var paa Fiskeri i Gaar opnaaedj de beđste kun 170 Stk. og llere kom ned under de Hundrođe. Der sjmes saaleđes ikko at være Udsigt til, at den korte Tid, der er tilbage til Vaarfiskeriet, vil give gode Resultater. Crnndet paa vor Typografs Svg- dí m, udkommer Biadet denne Gang en Uge senere end sædvanligt. Vi be- der Læserne unđskylde denne [Uregel- mæs33ghed, FAAltEKí>íiT. —o— Viaíeren, dcr nu er f vod at ebbø ud, vil biivo husket som den bar- ekeste, vi har haft i mange, mange Aar. Tidlig kcra den og længe bliver den. Det' berettos alle Vegno fra, at e-a Mængde Faar er er allerede dode af Sult. Denne triste Tilstanđ er alvorlig og maner til grunđig Efrortanke. Man- ge Bønđ'r fr.na stiile eig det Spørge- raaal, ora Feil.oh:orvgh r i rette Tid ikke ktnle .afhjie’ps dat stora Tab, đe herved kommer til at l'de. - Og lier vil Svaret i do f.esíe Tilfælde • Llivø bs- jaønde. Skent Fnareavlcn paa Færøorr.e tr af ældgaramel Lcto, Etaar den cndnu psa cfc meg'cit pTimctivt 'Standpuftkt. Den Kcndsgorning, at dcr rcange Sta- der ikke ragang findes Faarehuse sorn Ly mod đe ikke hjældne barsko Vintcr- dago med Stonn og Soefog, taler tyđe* ligt hvilken Omliu E'jencomebesiđđprne har for Faarene. Ligcsom den huraane Lovgivning síræber hønimoíl,. »at fcrin- ge đcn most mulige LyLke til det stor- fite Antal Menaeskort, eaaledes lmr vor Tid ogsp.a givot Reglor far, hvorle- dos man skal bohandlo Dyrenø, đer er i Mcnneíkets Tjonesta. Det skulde væ- re ethvert Samíundsraedlfrins Pligt, at vine đon storsto Iícnsynsí'uldLed overfcr Bohandlingen r.f Dyr. Tænke sig f. Eks. vorøFaar, hvor meget ondt do dojor, føv Slagtningen forygaar. For og Bag- honcne bliver bnndne Eatnrr.cn raed ct Uldbaand, dcr er mer eller raindre tyndi, og saalocles bundne bliver Faa- rene transporteret lnng-o Ptrækr.ingor. Nu kunđp ner være Sandcynlighed for, r.t. Forholdone nødv^idigger en saadan Fremgangtmaađe, raen dct er langtfra udelukkot, om rní.a ikke kunda hilís paa en klctodo, der var mcro liumap og paa samrao Tid grct kundø lade eig praktisero. Ihvertfald er đet af ctor Betyđning, om man f.kænlx-de detfce Spørgsmaal en alvorlig Tanke, fcr ,at denne kunde lede til cn eventuel For- beđring. For at tag'o rncet Forkold kan nævnes royting. Her finđer den gamle forældede Metodo Anvendelee saa godt som allo Steder paa. Færeerne, istedon- for den i Udianđet gængse Fromgangs- raaado at klippe Uldcn af Faarene. Der íindos vistnok ikke saa faa Mennesker, dor hai’ konotateret, at Faarets Hud cr flaaet i Síykker vod »royíing<s- Behand- lingen. Solv om der kun fandtes ot en- kelt Tilfælđe, var dot tilstrækkeligt til at vise at Echandlingsraanđea cr rc.a og barbarisk. Men đctto vedrerer for- saavidt ikke det Ernne, dor hor skulde vies en særlig Oratalø, nemlig Faare- røgt. Det er blot fremsat her i Forbin- delse mcd det folgeiulo for klarljgen at illustroro, hvilken Kaar vore Faar er undergivna. Vi behøver ikke at đrage ret langt, før vi kommer til Lanđe, hvor der drives Kvægavl i udstrakt Maalestok. Island f. Eks. raed dets vidt udstrakta, frodige Græ3gaugo. Der er ikke s«a faa Færinger, som kender saa meget til islandske Forhold, at đe ved, liyil- k on omhyggeiig’ Pleje islandske Ben- der lader deres Faar komme til Del. Efter endt Sommergræaning biivor Faarene drevet hjem til de saakaldto Faarestalde, hvor Bøndon har en stor Beholdning Hø, sora saerlig er bestemt til Vinteríødo for Faareno, saaledos at disse bliver skaanet for at tære paa dot Huld, Sommeren gav. Nu kan man inđvende, at Klimaot her hos os or vidt forskellígt fra det Islandake, hvil- kot ogsaa kan have sin Kigtighed, men da der i Ugovis kan. være saa tyk Sne paa Færøørne, at dst or umu- meligt for Faareno at skaffe sig Fode, vil man kunne indrømme, at ðer skal ct Taal og cn Finden 'sig i Livets Til- fikikkelser til at kunne udst&a on slig Tortur. Folgerne lieraf lador sig i mange Tilfælde ikko fordølge: Naar Sommeren er atter vod at melđe sig er mange Faar bukket unđer for đon haar- de Tilværelseskamp og mange af dom, đer er tilbago, er saa afmagredo, at do ikko har Livskraft npk til at give de- res Smaalam tilstrækkelig Mælk. Deu op- voksonđe Faareungdom blivor đervođ un- derernæret og naar aldrigtil det livsfro- digo Udviklingstrin, dor under roildo- ro Omstændigheder kunde være Mulig- hed foi' at naas. Det cr ikko særlig opmuntrende, naar Slagtetiden er inde at iagttage, at en ikke ringo Del af do ungo Slagto- faar kun er en spinkol Skygge af den feđe, trinđe Faaretype, raan har íúiđro Stoder. Hvađ gaar ker ikke tabt for voro Jordbcfiiddere? Hvor mange Tasin- der af Kronor kunde der ikke væro vunđct, liris den nuværende Faarerøgt rjjtog nyo tídssvaronde Foivner? At en Forbođring kan lađe sig gennemfare er utvivlsomt. Der snar.g- ler Iniliativ. Ilet or et Spargemaal om defc ikke var moro fordclagtigt íor Bønderne at indskrænko AnLillet af Køer og give Faarena on bedre Pleje. Dette sige3 ikke i den Kensigt at for- kleine den Betydning Koen har for oa færøsk Husholdning. Men naar mau læggor Mærke til đot Kvantum Smor Bøndnrnø afsætter i Forliold lil Ko- antallet, er det forsvinder.de lille. Kaa de Steder, hvor man er kom- met saa vidt at give Faarene -Husly,, mens barske Suestorme raser, har man Viđnesbyrd oin, hvilio heldige Vi.rknin- gor dette fører med eig. Og hvis man gaar et Skridt videro og nnvender en Del af Heet til Faarets Eruæriug, kan man gaa ud fra som givet, *t de nuværenđe uslo Tilstande vii snart yæ- re ude af Sagaen. Under den nuværende Situationi livor Køđpriserno er naaet svimlehde højt, skuide det meat af ait g-ældo om at behandle og plejo Faareae paa en íaadan Maado, at det kunde viso sig, hvor store Værdier, der i Viikelighc- den liggor gemt i de færoske Hauger. Og hor ep det selvfølgelig' Bøuderee

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.