Norðlýsi - 05.05.1916, Blaðsíða 2

g'ts haaiđt. Dets Fafsivitet har varet
læng-e nok, om • denne Sommer og paa-
følgende Vinter og Vaar skal gøre den
ondnu længere.
Hvad Suđerøen veđrører, er det
teramelig afgjort, at den aliver begavet
raed den Traadlese, desuden liar man
høstet aitfor sørgelige Enfaringer til
at tænke sig et Kabel paany lag-t paa
Suderøfjoi'dens guldslugende Havbund.
Do telefonjøse Øer kan gøro sig en
vag Forhaabning oni at faa Delagtiglu-d
i Suđerøkablets Velsignelser. I den
lange Tiđ, der er gaaet, sider Telefon-
væsnet begyndte sin Virkscrahed paa
Færøerne, Jiar de telefonløse ' Øor
raaattet veute uden at have den ringo-
steVished for, hvornaar der kunde for-
modes en Afslutning paa Ventetiden.
Det er Samfnnđets simple Fligt,
at hjadpe der, hvor líatnren har sat
sino. Hindringer, og det er næsten over-
verflødigt at tilføjø, at de Øer, der
endnu er uden Telefon er langt dø
daarligst stilledo blandt a’le.Færøer.
Nu faar raan se hvad Udvalget
for Telefonvæsenet paa Færø,rne vil fo-
retago. Idoalet er ikke, at man sidder
og reurier ud om det kan betale sig
ellei' ei, men om dø Snmmer, man ofrer,
staar i et passendo Forhold til det
Gavn,, de yder Samfufldet.
min Ungdoms Ijængsler og Drømme.
Disse Mennesker har jeg set og levet
međ, denre Natur har været Eananen
om mit Ungdomsliv, den lever endnu i
mít Indre .... Det har liændt mig
oftere og oftere i de sidstø Aar, at jeg
liar længtcs hjem til Island, felt det
saart, at jeg var rodløs uden for mit
Ungdoms Bjærgland, de blaa Bjærges
Land, som vi Jslændere yndei' at kalde
vort Fæđreland«.
I sin siđsto Samling Fortællinger
>Brcdefjordsfolk« mestier han det đaiu
ske Spiog leundrii gsi ærdigt.
>De stiile Augnstaftner,
naar unge Stjærner fodes
og Havet svinđer i duukelrød Dis,
hvor Dagen og Skumringcn møles,
da fanđt jeg' Skagen skønnest,
da skjalv gennem Aftenfreden
den đybesta Drem og Længsel,
som drager mod Evighoden.
De stiile Angustaftner ....
Det er som r.aar Tonerne dor
at drømme sig ind i et yEventyrland,
som ingen liar skuet før«.
A'tfor nngđøđe Jonas Guólaugsson,
men hans Fiigte og Fortgdlingor ovorlo-
vdi' ham.
A.
ske Købmand, Asgeir Pjetursson
paa Akureyri har for kort Tid siden
købt Dampskibet ‘Eristian IX,« som har
tilhørt det forenede DampskibSselskab,
for 320000 Kr. To Dage efter at ha-
ve gjort Kobslaget kunde han havo
solgt det 50000 Kr dyrere end Købe-
snmmen lod paa, nien lian vildø ikke
sælge det.
Dc Eslainiiike Knl, er blevbt
unđereøgt af en svensk Sagkyndig, sorn
liar udtalt, at Kulleno godt kundo
brnges som Huslioldningsbrændsel, men
næppe om Bord i Dampskibe; der til-
føjes endvidere, at der er Sandsyniig-
lied for, at Kullonene vilđo antage be-
dre Kvalit.et som man kommer længere
ine i Fjeldet.
BASÁBEX.
Opmærksomhoden henledos paa om-
staaende Bekendtgørelse, iingaaonde Ba-
saren, đer agtes afliolđt her i Klaks-
vig anden Pinseđag den 12’ Juni
d. A. til Fordel for »F'øroya FolkabA-
skúla*. Vi br overbevist om, at dor
findes mange omkring paa vorð øer,
som interesseror sig leven.ie for det
Arbejđe, Føroya Folk.diáskúii ndfører,
og sikkert vil der ogsaa biive inange,
der ved deane Lejlighed rækker Skolen
en hjælpende Haand.
Vi har modtaget føigende med
Anmodning om Optagoise:
mOTOStliÁPFBKIXÍT 3
klakfsvk*.
—o—
Som de fleste bekendt blev <!er
for faa Aar siden damiot on Forening
ber i Klaksvig og samtidigt paalagt
hver Motorejer en aavlig Udgift, dor
skuide auvendes til at anskaffo sau
meget Værktøj til Hr. Joen Basmu'.son,
saaledes at lian knnde ropatere en
mindre Maskinskade nogeulundo hurtigt.
Nu kunde nmu tænke sig, at Hr. .
Joen Kasmussen vildo udvise Eiskvær-
dighed overfor Motorejerne og lægge :
sin Flid til at udbedre paakomne Ma .
skinskader, men Erfaringon har vist,
at det er lige det modsatto. Jeg for
mit Veđkommende kan sige, at naar vi>.
faar en Maskinskade, som en nogehlnn-
de Jornsmed kan rejiarere paa en Dug,
saa skal (eller vil) Hr. Motoriappor .
Itasmussen ikko uđføro det hurtigere .
end i 3—4 Dago; og livis Motorlap- c-
peren ikke er i særlig gođ Lune, saa .
maa ínan findø sig i at vente en
Ugestid. —Jeg liar alđrig liart nogen
udtale, at man har faaet nogon liøfrrg.
Besked fra Joen Easmttssen; derimod.
ved’ jog ikke om flera nydsr den sam
me Ære som jeg, nemlig, at hlivo
skubbet paa Døreu, naar jeg komtuen at>
spørgo efter mine egne Motordele.
Jed har altld været og er íremdeles
Jónas fniutlungson.
—o—
Knn 29 Aar gammel er en af đe
bekenđte islandske danskskrivende For-
fattere, Jonas Oudlaugsson afgaaet ved
Doden. U»æđvanlige Evner besad han.
Han fødtes oppe ved Bredefjord, hvor-
íra hans Kærlighed til Havet stammor.
Sin Skolenddannelse fik haii i Iieykja-
vik Latinskole. Kun 16 Aar gammel
kastede han íig jnd i islandsk Politik
og blev kun 17 Aar gaminel Kedaktør
af et islandsk Blad og udsondte samti-
đ g sine første lyriske Digte. 21 Aar
gammel rejste han til København, hvor
han straks gjoi'de sig gældende som
đansk Eorfatter. Her kom han straks i
Bladet »København« i Polemik med
den lærde Prof. Knud Berlin, der er
bekendt for sine færøsk- islandsk fjend-
ske Skriverier, hvor lian paa en rolig
og saglig Maade fiemstillede de fakti-
skø politiske Forhold.
Men i de Aar, han har boet i
Danmark, senest paa Skagen, Jiar han
saavel ved sine Prosa- Arbejder som
ved .sine lyriske Digte, vundet sig et
Forfatternavn, der er kendt ud over
Nordens Lande.
Sine Motiver henter lian altid fra
Island, đe blaa Bjærges Land, det Land
og, Mennesker, som han skildrer med
đøn varmeste. Kærlighed.
»Jeg ved, at mine Fortællinger
tejiræseuterer et sandfærdigt Stykke
• iuud, og at derover demer et Pust af
»Jeg kæmper helt foruđen Had,
alt hvad jeg eisker gør mig glad,
men varm og vređ tillige . . . . «
(Bjørnstjerne Bjontíov).
For líojskolesageB ofrer jeg ger-
ne mit Liv — selvfølgelig da først og
fremmest for Færøemcs Hojskolc.
— Den er en Livssag for Fær-
øorne, som den đan&ke Højskolo har
været — og forhaabenlig fremđelos er
det — for Danmarks Velfærdog Bestaa*
eudo.
S. F. Ilansen.
Vaan-fialíerict er nu ved at
afsluttes og der er uden Tvivl mango
Fiskere, der føler sig skuí’fet over det
Udbytte, Yaarfisl.eiiets ’Beúeie Balvdel
gav. I gamle Dage gjcrđe man ikke
Eegning paa at bøgynđo Vaarfiskoriot,
før nogle Dage af Marts Maaned var
gaaet. livis Figkeriet for dette Aars
Yedkommonde kun skulde strække sig
over denno korte Tiđ, vilđe Fortjene-
sten blive forsvindeude lille, især naar
der tages Hensyn, livor moget Penge er
dalet i Væi'đi, sideii Krigens Bøgyndel-
se. Tiden, før det egentlige Vaarfiskeri
begyndte, gav den Storste Ifangst. Sær-
lig var Fobruar Foraarets bedste
Maaned.
Pra Islitnd
50,000 Kr, Den island-