Norðlýsi - 19.05.1916, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 19.05.1916, Blaðsíða 1
Fersíe ZeigTrg.'-- Kr. 28. Kkkfívig. Frcckg tkn Í9. Maj 181,6. Fire! Sider.- Syv Øre. H.IEHTELJG TAK. til alle, der viste os Deltagelse under vor kære Datter og Søster Elsebeth Malene Eliasens Sygdom, Død og Be- gvavelse. Tak for hver Krans. Tak for hvevt Blad og hver Blomst, dor biev sendt og lagt til hendes Baare. Ta'k' til alle der fulgte hende til hendes sid- ste Hvilested. Myglodal den 12te Mai 1916. .Tohannes Eliason. Katrine 0. Mørkøre. (f. Eiiaseri) Rlias Eiiason. Karl M. Eliasen. —o— Endelig er Lagtingsloven, soin blev vodfaget i sidste LagtingssamIÍ!i-, kom-' met til Biliandling i Rigsdagen, og det var at vent', at. den konsorvativo Farve, Fareernes La-íting havde d >n ladot kom- nie- fil Del ikke vildd blive afpudset aF Rigsdagons moderate og konsevvative Gvuppev, srn og tilmed nu har udgydt saa fin Emalie til Lagtingets Lovfor- slag, at der skal gaa Menneskealdre hen, før den bliver opslidt. Den modsrato VeiistreinuvL fhv. Konseilspræsident I. C. Christensen fremhævede bl. a. &t Øusket om at Lagtinget udelukkende skuldo testaa af folkevalgte Medkmmer vilde sikkert hu som tidligere finde Tilslutning i Tinget. Dot er et rimeligt Ønske, ud- vikler han videre, at. Afgøivlsen om Amtmandens og Provstens J-'jernelse niaa- vente, da de nye Forjiold vil modfare itogen Bekostning for F;erøera'3. Hr. I. C. Christonsen nærev ligosom hans Me- ningsfæller i Lagtinget ing'on' 'Tvivl om at Sporgsmaalet om Lag.inget sum ndo- lukkende folkevalgt Fovsamliiu kun er et Tidsspevgsmaal, men hvornaar Jjøs? ne kommer, staar endnu skrevet L de dus kelblaa Stijvneva Feriferisr, som er utilgængelige fov .. 03 jor ibundnV'' Mtjneske'orn. Efter alle Solemævker at tlømmo, kunde det forudsættes, at I. C. Chri- stehsen, spm i sit Tidskrift »Tiden«' har'behanuíet det fæVeske Forfatnings- spargsmaal, vilde fvemsrette Ytringer angaaendo færeske Løárivel'sestendenser. Hvad liorte man I. C. Christensen udta- le i 1905, da han var Konsejlepræsi-' dent, da iians trbværdfge líoiiega, Alber- ti, havde givet sit Besyv til at støtte Arbejdet for at skaffo Lagtinget mere Raadighed bl. a. ved at faa en Slags Lovgivende< Myndighed over de for Færøerne særlig- veJrorende Sager og en mere fiuansiel- Selvstændig-.hed. Pro- teste3terede I. C. Christensen dengang? Men meget kan forandres i et Spani af ti Aar. Og den forhenværende Konsejlsprresident synes nu at ville bj- nytte sin Vetoret i den Hensigt at modsætte sig allo naturiigo og fvisinde- de Kl'áVj der. koninio'r horopp'tfvu. Man maa uvilkaarlig sporge, 0111 I. C. Chri- stensen eg hansendnu mere kmiserativo Ftelle, Proffessor Ellingev, som ogsaa er gaaet i Leding sanuuen med Folketings- manden fr'a Hee, er Talsnuend for dansk Fvisind. Hvis den hidtil goda Forstaaelse melleni Færoerne og Dan- mavk skal bevaroa —og det ensker vist Færinger udeu-Undtagelse, — maa man ønske, at disse tvende Mænd, som er gaaet i Leding^for at kuuse ethvert rimeligt og fvisindet Kvav fra færøsk national Side kun rðpræaonterer de konsevvative Lag i Befolkningen. For at illnstrere I. fCJ'. Chvisten- sens Anslcuelsev om Lagtingets. eventu- elle Jjovgivningslnyndighed anfores føl- gende: »HeIe den Tanke 0111 at Lagtinget skal have en særlig Lovgiviiin^smyndi,?- 'liod, menei' jeg, vi skyhler Fæi-ingovne at tago Afstand fra, for at de ikko skal hildo sig i Betriigtningáv, soni kan hlive skæbnesvangre for alla Pavtier i Frenitiden. Dot er et noget b^synder- ligt Maal' at sætte sig paa Fævøevne íiotop i dette Øjehlik, da Færingevne ny!ig har vrevet med til at vedtago Gvundloven. Fævlngern93 Repræ3entan- ter stemte sammen -metl os audre foi* Grundloven og var valgt til at stemm& fov Gvundloven, o.g en af do mest f un d am en t ale B es temmel ser i Gvnndloven er den,at Lovgiv- n i n g s 111 a g t e n e v h 0 s K 0 n g 0 n 0 g Rigsgngen i. F 0 v e n i n g —ikke hos Kongen og Lag.inget i Forening; men hos Koageo og Eigsdagen i For- ening. Det ev en Bestemmelse, som Fævingerne har stemt for. Alle Partier deroppe øncktído Grundlovens Vedtagel- se, og de Repræsentanter, Færingerno sendto herned, liavde Paalæg om at aíemnie for'Gvundloven meil denne Bo- stemmflse. Naar Frevingerne... selv har stemt fov, ,at Lovgivningsmagten ev hos Kongen og Rigsdagen i Forening, kan de ikke godt Ramtidig kræve, at Lov- givningsniyndigheden tor. en Dol eller he!t skal lægges over i Lagtingets Haand. Men det er det, Selvstyepartiet ønskor, og hevoverfor maner ieg, vi hernede fov Færingers Skyldog f 0 v v 0 r e g e 11 S k y I d h a r d e n Pligt at giveren Besked, at s ige klart, at det kan der ikke være Tale om. Vi nvaa holde paa, at Lovgivningsmagten ev dev, hvor den efter Qvundloven skal være*. . . Der findes desvinrro ikke saa faa Mænd i aktiv Politik, dar ligesom Hr. I. C. Chistensen ladov Ordstrøm- men ustandselig gaa .uden at opdage hvor. ulogisk for ilike at sige vvovlag- tig en Tale er, Naar I. C. Chvistensen fremhæver Gvnndlovens Beatemmol- B9r at - Lovgivningsmagtsn ,er hos Kongen og Uigída ;eti i Forening og devaf slutter, at det af den Gruncl er udelukket at Lagtin?et ikke Han blive lovgivende d. v. s. i særlige fær- øske Aniiggender, sev man tydeligt hvor overfladisk han behantiler detta Spørgs- maal. I. 0. Curistensen glemmer at t«nke paa det Ifaktum, at dengang Grndloveu blev vedtaget i Rigsdagen var Lagtingslovon ikke engang kommen til Behaniling i Lagtingot, og det vild0 væra at gaa et Skiddt forvidt om nian i Grundloveu fas's'og Bsstammolger om

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.