Norðlýsi - 19.05.1916, Blaðsíða 1

Fcrste Arigírg. Er. 23.
Fire; Sider.-Syv Øre.
líhksvig. Frrdrg dcn 10. Maj 1816
S3.1 K St T E Si I« T A K.
tll alle, der viste os Deltagelse under
vor kære Datter og Søster Elpefcetli
Malene Eliasens Syg’dgm, Død og Be-
gravelse.
1’ak for iiver Krans. Taic for
livert Blađ og liver Blomst, dor hlev
sendt og lagt til lienđes Baare. Tak
til alle der fulgte liendo til liendes sid-
ste Hvilested.
Mygledal den 12te Mai 1916.
.Toliannes Eliason. Kat'rine O. Mørkøre.
, (f. Eliasen)
Elias Eliasen. Karl M. Eliasen.
LagiingisB.áiven.
—o—
Endelig er Lagtingsjøven, som blev
vodtaget i sidste Lagtingssanili i r, kom-
met til Btliandling i Bigsdagen, og det
var at vent ', at den konsorvativo Farve,
Færøernes Lagting havde <l -n ladct kom-
me til Del ikke vilde blivo afpudset
af Bigsdagens moderato og konservative-
Gnipper, som og tilmed nu har udgydt
saa fin Emalie til Lagtingets Lovfor-
slag, at đer skal gaa Menneskealdre
lien, før đen bliver opslidt.
Den modsrato Venstrrtnnn.l, fhv.
Konsejlspræsident I. C. Christensen
t'remhævede bl. a. at Øusket om at
I.agtinget ndelukkendo skuldo fcestaa
af folkevalgte Medltmnier vilde sikkert
hu som tidligere finde Tilslntning i
Tinget. Dot er et rimeligt Øpske, ud-
vikler lmn videre, at Afgortlsen om
Amímandens og Provstens ii'jernelse maa
vente, da do nye Forhold vil modfore
nogen Bokostning for Færøerna. Hr. I.
C. Christensen nærer ligijsom liahs Me-
ningsfæller i Lagtinget ingón Tvivl om
at Spørgsmaalet om Lag.iuget sum ude-
lukkende folkevalgt Forsamlia>• kun or
et Tidsspørgsmaal, men hvornaar Løs?
ne konimer, staar endnu skrevet L de
du kelblaa Stjerners Perifertsr, som
er milgængelige for.. 03 jor .bundna '
Mt. ut ske' orn.
Eftor aile Solemærker at dømme,
lcunde det forudsættes, at I. C. Cliri-
stehsen, som i sit Tidskrift »Tiden«
har'fcehandíet det færøske Forfatnings-
spøl'gsmaal, vildo fremsætte Ytringer
angaaendo færøske I.øsrivelsesfoadensor.
Hvad hørte man I. C. Christensen udta-
le i 1905, da lmn var Konsejlspra'si-■
dent, da hans troværdige Kollega, Alber-
ti, havde givet sit Besyv til at stottø
Arbejdet for at skaffo Lagtinget mere
Baadighed bl. a. ved at faa en Slags
Lovgivendo' Myndighed over do for
Færøerne særlig ve.lrorende Sager og
en mere finansiel Selvstændig.hød. Pr.o-
testesterede I. C. Chrisíensen dengang?
Meu meget kan forandres i et Spanl
af ti Aar. Og den forhenværende
Konsejlspræsident synes nu at ville hs-
nytte sin Yetoret i den Hensigt at
mođsætte sig allo naturíigo og tVisjndc-
de Krav, der kommor horoppofra. Man
maa uvilkaarlig sjrorge, oin I. C. Chri-
stensen cg hans endnu mero konsei’ative
Eælle, Proffessor Ellinger, som ogsaa
er gaaot i Leding sammen med Folketings-
manden fra Hee, er Talsniænd for
dansk Frisind. Hvis den liidtil goda
Forstaaelse mellem Færoerne og Dan-
mark skal bevaros — og det onsker
vist Færinger uden-TJndtagelse, — maa
man ønske, at disse tvende Mænd,
som er gaaet i Leding for at knuse
etlivert rimeligt og frisinđet Krav fra
færøsk uational Sido kun repræsehterer
de konservative Lag i Befolkningen.
For at illnstrere 1. iC, Christen-
sens Anskuelsor om Lagtingets eventu-
ello LovgivningsmyndigTied anfores føl-
genđe:
»Hele den Taiikrt om at Lagtinget
skal have en særlig Lovgivningsmyndig-
hed, mehei’ jeg, vi skykler Færingorne
at tago Afstand fra, for at de ikko sktil
hildo sig i BetrAgtningór, som kan
hlive skæbnesvangre for alla Partiar i
Fremtiđen. Dot er et noget basynder-
ligt Maal at sætte sig paa Færøerne
liotop i detta Øjehlik, da Færiugerne
nylig har yæret med til at vedtago
Grundloven. Færlngerues Ropræaentan-
ter stemte sammen -med os andre foi-
Grundloven og var vnlgt til at stømme
for Grnndloven, o.g en af de mest
fundainent.ale B e s t.e m mel s e r i
Gr ivnd 1 0 ve n 0 r den, at Lovg i v -
n i n g s m a g t e n e r h 0 s K 011 g e n
0g Ri g s g ag e n i. Forening —ikke
hos Kongen og Lag.inget i Forening;
men hos Kongen og Rigsdagen i For-
ening. Det or en Bestemmelse, som
Færingerne har stemt for. Alle Partier
deroppe ønskcda Grundlovens Vedtagel-
se, og de Repræsentantor, Færingerno
sendto hernt'd, havde Paalæg om at
at.emme for Grundloven meij denne Bo-
stemmelse. Naar. Færingerne.. selv liar
stemt for, ,at Lovgivningsmagten er I103
Kongett og Bigsdagen i Forening, kan
de ikke godt samtidig kræve, at Lov-
givningsmyndigheden for. en Dol eller
helt skal lægges over i Lagtingets
Haand. Men det ei cíet, Sølvstyepartiet
ønsker, og lieroverfor msner jeg, vi
hernede for Færingers Skyldog
f 0 r v 0 r e g e n S k y 1 d h 11 r d 0 n
P I i g t a t g i v e r e n B e s k e d , a t
sige klart, atdetkander ikke
være Ta le 0 m . Yi maa liolde paa,
at Lovgivningsmagten er der, livor den
efter Grundloven skal være«.
Der findes desværro ikke saa
faa Mænd i aktiv Politik, der ligesoin
Hr. I. C. Chistensen lador Ordstrom-
men ustandselig gaa uden at opaage
hvor. ulogisk for iU-ce at sige vrovlag-
tig en Tale er. Naar I. C. Christensen
fremhæver Grunđlovens Beatommcl
ssr at - Lo-.givningsmagten er hos
Kongøn og BigvJa ;ou i Forening
og deraf slutter, at det af den GruncL
ev r.delukket at Lagtinget ikke Itan
blive lovgivende d. v. s. i særlige fær-
øske Anliggender, ser mau tydeligt hvor
overflađisk lian behandler detta Spørgs-
maal. I. C. Ciiristensen glemmer afc
tanke paa đet Faktnm, at dengang
Grndloven blev vedtaget i Rigsđagen
var Lagtingslovon ikke engang kommen
til Bøhandling i Lagtinget, og đøt vildo
væra at gaa et Skridt forvidt 0111 man
i Gruudloveu fas's'og Best'ønvmelser om