Norðlýsi - 16.06.1916, Síða 1

Norðlýsi - 16.06.1916, Síða 1
Forsto Aargaiig. N.r. 25. Klatsvig. Fređag den 16. Juni 1016. Fire Sider.* Syv Gre. Wøs* Søfsrin n. For at kunno forstaa og bedømme Nutlđen og da Sporgsmaal, der henhø* rer til đenne, er det nødvendigt at iagttage hvoiiedes Historien omtaler det G-rundlag, som er lagt for Nutids- ndviklingen. Som det tydeligt fromgaar af forrige Artikel, ev den Basis, som Fortiđens Færøer har dannet som Ud- vikliitg'sgTundlag for det færøske Sam- fnnd, yderst skrøbelig; og det or en forkastelig Paastsnd, at Nutiđens Fæ- ringor bærer flkylden for, at vi er kommen saa sent med i UđviklÍDgen. Det maa for Sandhedeu sigos, at Fortidens Brøde hjemsoges paa Børnone — i tredie og fjerđe Led. Men hvad Fædrøue liar handlot ilde i, skal ikke lægges Efterkommerne til Last! Selv ora man undgaar dette, vil svundne Tiders ukloge Handlemaado liggo knu- gende tungt paa Efterkommorne. Færøerne er af Naturens Haand đannedo til at kunne behærske Havet. Færeerne, denne majestætisko Kæmpe, der i Aartusinder har staaet og lyttet til Atlanterhavets Btundom dæmpade og stnndom gigantiske Sange, oplevedo i svunden Tid kun undtagelsosvis at se sine Sonner sejlø over Havet tll Lanđe, der laa skjnlt bag Horisouten. Handels- monopolet. som strækker sig ind i Miđ- -ten af đet nittende Aarhundrode, bæ- rer en stor Del af Ansvarct for, at Færinger ør kommet saa silde med ! den materiello Kappestrld, oom vi nu er Yidne til. For et halvt Aarhundrede tilbage forte Englændere og Hollændere store Fiskemængder bortfra vore Flskegrunde, men den Tiđ, der laa tilbage Uavde ikke gi- vet gode Betingelaor for at Færinger kunde optage Konkurrenceu. De mange Sekler, der svandt sidon den færøske Lrndnamstid havđe ikko styrkot Fæ- rÍD ter, hverken materióH elier aando- ligt. Skulđe Færiuger bane sig Yej over Havet maatte den største Hindríng, Handelsmonopolet fjernes. Da den kon- gelige Handel for 60 Aar fiiđen blev ophævet, ’’indvarslodes et nyt Afsnit i Færøernes Historio, mon der maatte hengaa en hel Menneskealder før Fæ- ringer kunde komme sig af den Slap- hedens Periode, som i. Aarhundreder havde hvilet trykkende tungt paa fsør- øsk Samfundsliv. Fremmede Notioner (f. Eks Eng- lændere) havde i lang Tid drovet et betydeligt Fiskeri med Kutterne. Gruudet paa at de ansaa donne Fiskeri- drift for forældøt, gik do over til den mere mođerne Driftsmaado, Trawlfis- ksriet. De Penge, der yar tjent ved Kntterfiskeriet, hlev nn anvondt til An- skaffelse af nye forbedrede Fiskered- skaber, som følgelig kostede lang-t mere end dem, man hidtii havde brugt. Med don uanselige Kapital Færinger si- den Frihandelstidens Begyndelse havde lagt til Side, bsnyttes nu Lejligheden til at anskaffe Kuttere, der var gaaet ud af Drift, for en forholdsvis billig Suin. Og ved det nittendo Aarhnndredes Slutning har Færingevne on efter Tid og Forholdstor Fiskeriflaade. Ad anden Yoj var det utænkeligt for Færingerne at afiøse den primitive Fiskeridrift med Robaade. Thi Kapital manglede til Au- ■skaffelse af moderno Fiskofartojer, man maatto træde i Fođspor, som af frern- međe Nationer allerede ansaas for ufar- bare. Men Trods alt har Slupfiskoriot tilfort Færøerue etora Yærdier i Aare- nes Leb. Nu er Tiden inđe at naa ot Trin læu' gero frem i Uđviidingon. De Omstæn- dighedor, raan arbejdor nnđer nntilđags, er i Sammenligning med Tiden for det færøske Slnpfiskeria Begynđelse, nd- mærkode. Man tor trostig sige, at de fleste færoake betydende Kobmænd har ved Hjælp af KntterfÍBkeriet arbejdet eig op til den Stilling, de nn indtagor. Desforuden er der adskillige audre Privatmænd som bar tjent en ikko rin1 ge Snm paa den Drift, der for to Snes Aar tilbago áf fremmede Nationer ansaas for et tilbagelagt Stadium. Bagaren anden Pinsedag. Efter cn taaget, skytung Nat op- ranđt anden ^Pinsedag med smilende Solskin ledsaget a< en frisk. Kuling fra NordvøBt. I don aarlo MorgenBtund be- gyndte Tilstrømningen til Klaksvig: Ro- baade for ful.ie Sejl ved Siđon af de toffende Motorbaade, og da Indvau- driugen ved Tretiđen nærmede sig sin Afslutning, inđrømmede de fleste, at de alđrig nogensinde havde set en storre Folkemængdo forsamlet i Klaksvig. Kl. 1 blev der i Folge Programmet afholdt Kaproning. Den temmelig stær- ke Blæst lagde store Hindringer i Vejen. For at man skal kunne se, hvorledes Kaproning i Yirkeligheden former sig maa der være smnlt Vanđ, hvilket langt fra va-r Tilfæidet andøn Pinsedag. Ifald Kaproningen skulđe gentages, synes vi det. kunđe være paa Tide at afgere Sporgsmaaet, hvorvidt det skal tillades, at smoro Baadene oyer med Gronsæbe, Ovnsværte o. 1. for at frem- me llohastigheđen. — lløsultatat blev at en Baad frn Ivvannesnnd kom ind som Nr. 1. Nr. 2 blev eu fra Lervig. Der var ialt 6 Baade som deltog i Kaproningen. For Basaren blov aabnet, bød Kebmand S. F. Hansen Forsamlingen Velkommen og polnterede af hvor stor Vigtighed đor var at støtto den færøske Folkehojskole, hvorefter Pastor J. Dalil i nogle faa men vel tilrettelagde Orđ skildrede den færoske Sommornatur og fromhævede Modsætningon mellem vore fredeiige Færøer og don Verden der nu er væđet i Blod. Til Siutning talte Lærer, Símun P. úr Konoy om den blide Solsklnssoinmei1, som aflosto de barske Vintordago, og Taleren haabeda at den Tid v r ikke fjern, da dor og- \

x

Norðlýsi

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.