Norðlýsi - 16.06.1916, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 16.06.1916, Blaðsíða 2
«&& kotnmer en en SolBkinssommer íor íærask Aandeliv. Derefter blev Basaren aabnet, men kun en lllle Del af den talrige Menneske- inængde kunđo komme ind i Basarloka- lot. Heldigvis viste SoIeÐ hele Dagen igennom sit guldekinnende Ansigt og lyste Yelsignelse over đen í’olkemæng- •de, der færdedes ude i det Fri. — MusikforenÍDgen fra Thorsbavn tjener Tak for dwi lodige Musik, der i de varme Solskinstimer tonede ud over Klaksvig. Da det skred hen mođ de eildige Aftentimer og Bolen var ved at gem* me ejg bag Bjorgene mod Yest, lod. Dansens Toner tid fra Forsamliugs- huset. Forst hon paa Morgenstunden, da Solen igen kiggeđe op over den østlige Horisont, gik hver til sit. Det økonomiske Resoltat, Basaren bragte, var ndmærket. En mere vel- lykket Sámmenkomst har næppe nogen- sinde været afholdt i Klaksvig. Fra Socn. Baadfjskeriet har til Dols begunstiget af de hoje Priser givet udmærket lldbytto. — Paa- Nols- ø- og Fuglobauken har flei-e Skibe gjort god Fangst. Kutter »Haffari< Kapt. J. Jacob- sen.af Viderejde, lmr ovre i Norge solgt sin Fangst for 88 Øre pr. Kilo, ialt 47.000 Kr. Sommertid og dens svage Sí<lcr. I Anledning aí en í »Nordlysi< Nr. 24 indeholdt Artikel, hvori en vis <J. R. retter et meget voldsomt Anbreb mod de cigarretsngends Handelsbetjento m. fl. i Klaksvlg, tillader vi os herved *t bemærke folgende: For ikke at tage for megen Plađs skulle vi kun befatte os med et Par ■af den ærøde C. R’s Angreb. For det første talor han bl. a. om at indføre Sommertiden vod at stille Uret en Time frem. Det er jo inđlysenđe, at naar đo eigarelsugende Handelsbetjente før stod op KÍ. 7 om Morgenen, naar Kl. ikke var stillet frem, saa maa Kl. nøðvendigvis være 8 paa det samme Tiđspunkt af Dagen, hvis den æredo C. R. regner med det nye System, eom Spmmertiden i andre Lande ferer med eig. Af to Ondor væiger man det mindste. Yi foretrækker en Cigar eller Cigaret istedet jor den tykke Nobel Siraa, som ved Brugen efterlađer en •evær sort Garnering om Munden. Denu'3t omtaler han Best.yrelsen /or Idrætsforoningen i Klaksvig, »den eover endnn< fojer han til; det synes íiđt nnderligt, at han saa meget taler <t.m Sevn, da det ikke lader til, at kan fialv staar for tidlig op om Morgenen; han skriver, at det efter Sigeade knB ber at komme tidiig nok i Kirke, hvil- ket hvilket raaa være et Bevis for, at han ikko selv kommer i Kirken. Grun- den liertil raaa antagelig væro den, at lian stasr forsent op om Morgenen med jninđre han da ikke er Heđning. Et grundigt. Bevís for at den ærede C. B.. ikke staar tidlig op om Morgenen er det, at han ikke tør sætte sit fulde Navn undor Artiklen. Foroløbig kan vi ikke bitte paa nogot Navn, soin pas- sor til C, R. enð Bredrone Claus eller Christian Rasmussen. llvad angaar Dansen og dens sva- ge Sider, da ekulle vi ikke komme nærraere ind derpaa, raen kun heraærke, at der saa vidt os bekendt aldrig har været nogen utilbørlig Støj, som er værd at sætte i Pressen, og ikke som Hr. C. R. slger at, Folk gaar skraa- lenđe, syngende og støjende hjem igen. vErbøđigst De cigaretsugende Handelsbetjonte. KATlTtEN »Lunđen er raed hensyn til gemyt en diametral modsætning av lomvien. Den er heftig og arrig, naar man kommer den nær, og vil man ta paa den med hænderne, geraađer den i et sandt raseri og brnker baade sine klør, som er skarpe som kattens og sit bomsterke neb, sora er kraftigt sora en bitotang, mens lomvien er taalsom indtil resigna- tÍOB. Endog av flngten kan man skjelne disse to fuglers forskellige karakter. En Flok lomvier som trækker nt over havet til silđefeltet eller vender hjem igen til fuglefjeldet, flyr avsted i en rolig, like linje — deT er ingen utenomsvÍDg. En flok Innder derimot kommer farenđe ind mellem hverandre og ut fra hveranđre igen, nogen noð, anđre op, saa et sving til den ene side, ■aa en bue til den anden — kort sagt, hele trækket karaktiseres av nro og nregelmæssigheđ i forhold til lomvlen* flyvomaađe. Som en mærkelighet maa dog an- føres at lundene indbyrdes synes at væ- re absolut fordragelige, ínens drillevier ikke er ukoudte paa lomviens yngle- pladser«. iliutreret MBiuicdBkrift for Popu- lær Jíaturvidenskc.b ndgivet af Ber- gens Musoum, redigeret af Jens Holm- bo. Jolm Griegs Forlag, Bergen, brin- ger i Aprilheftet d. A. felgende interes8ante Indhold: H. Mohn: Roald Amnndsens Sydpolafærd og dens viden* ekabelige Resultater. — Sverre Pa- turgson: Lmidefuglo* (Fratercula arctica). Carl Dons: Kong- sneglen (buc- cinum undatum) • Boganmeldelse: Olaf Devik: 0. F. Oldon: Elektriciteten og dens Anvenđelse i đet daglige Liv. Mindre Meddelelser: Johan Havaas: Hyldetræerae paa Norges Vestkyst. T . V. Holmboe: En Løbebille med 8 Ben — Th. Schjelderup - Eebbe: Ansigtsrødme hoi Høna. Den natnrtro Skildring Sverre Patursson giver af Lunden og dens Levevis er for stersto Delen bygget paa Selviagttagelse. Dengang Sverre Paturason skrev »8t,ubbar úr bjargasø- guni< i »Lesubók fyri eldri børa«, fik man Indtryk af, at lians Iagtagelser var udpræget realÍ3tiske. Hans Skildring af Fjeldbeboerues Udseende og Levevia er fremstillede paa en saadan Maado, at Læserne faar et tydeligt Billede, malet i faá træffende Ord, af Fuglenes Udseende. Den Fremstilling, Sverre Pa- tursson i »Naturen«har givet af Lunde- fuglens Liv, bekræfter yderligere, hvil- ken skarp Iagttagelsesevne han er i Besiđđelse af. Følgende Brudstykke turde være nok til at vise at det norske Sprog ik- ke lægger bnm nogen Hindring i Yej- en for at faa det naturtro Billede írem: Trykfejl. I »Nordlysi« Nr 2J5 Side 2, Sp. 2, 8. Linje fra neden staar der: Den 8. April 1914, sknl være 1912. JULHJ8 BISKOPSTØ ©G BET AMIÍET HJALlk —«:»— Her Rodaktør! I deres æređe Blad Nr. 24 er đer fra Julius Biskop stø kommøt et nyt Aángreb eller Knald, som han selv kalder det. Da Artiklen er Usandhed fra Begyndelse til Ende, synes jeg ikke, at et Svar fra mig kan have anđen Interesse for Læseme, end at de kan lære Julius at kenđe som den Mand han i Virkelig- heden er; derfor beder jeg om Plads i Deres Blad for en lille Artikel. Han er meget misfornøjet over, at jeg ikke kender nogen, der er hans Li- ge i Onđskab, Uforskammotkeđ og Løgnagtighed og sender dot tilbage. Jeg kan nok forstaa at Julius er ked over ikke at finde sin Lige. Mandeu maa føle sig ene og forladt; men jeg er og vil heller ikke være hans Ligo, Bølv om han ikke er at spøge med. Skulđe det indtræffe, at jeg engang faar at kende en, som jeg mener er hans Lige • i ovennævnte Egenskaber, saa skal jeg nok undarrctte ham derom, for at han kan søge Makkerskab saed ham. Julius skriver, at han liar været i Thorshavn for at faa to Maskinarbej dere til at beđømmo en Maskinskade,

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.