Norðlýsi - 16.06.1916, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 16.06.1916, Blaðsíða 2
*aa koromor en en SolskiníBomraer íor 'færøsk Aandsliv. Derefter blev Basaren aabnet, roen kun en lille Del af den talrige Menneske- raængde kunde komme ind i Basarloka- let. Heldigvls viste Soíeh ttele Bagen igennem sit guldskinnende Ansigt og Iyste Velsígnelse over den Polkemæng- •de, der færdedes nde i det Fri. — Musikforeningen fra ThorsLavn tjener Tak for dcra lødige Musik, der i de varme Solskinstinier tonede ud over Klaksvig. I)a det skre.d hen mod de aildige Aftentiraer og Solen var ved nt g«m~ jue ejg bag Bjorgene mod Vest, lod Dansens Toner ud fra Forsamliugs- huset. Først hon paa Morgenetunden, da Solen igen kiggede op over den østlige Horisont, gik hver til sit. Det økonomiske Resultat, Basaren bragte, var udmærket. En mere vel- lykket Sammenkomst har næppe nogen- sinde været afholdt i Klaksvig. Fra S»cn, Baadfjskeriet har til Dels begunstiget af de hoje Priser givet ndmærket IJdbytto. — Paa- Nols- ø- og Puglobanken har flere Skibe gjort god Pangst. Kutter »Haffari« Kapt. J. Jacob- een, af Viderejde,, har ovre i. Norge áoígt sin Fangst for 88 Øre pr. Kilo, ialt 47.000 Kr. SoBimertid og dens svage Síder. I Anledning af en i »Norðlysi< Nr. 24 indeholdt Artikel, hvori en via C. K. retter et meget voldsomt Anbreb mod de cigarretsogende Handelsbetjente m. fl. i Klaksvlg, tillader vi os herved *t bemærko følgende: Por ikke at tage for megen Plads fikulle vi kun befatte os med et Par ¦af den ærede C. K's Angreb. Por det forste talor han bl. a. om at indføre Sommertiden yod at stille Uret en Time frem. Det er jo indlysende, at uaar do eigaretsugende Handelsbetjente far stod op KÍ. 7 om Morgenen, naax XI. ikke var stillet frem, saa maa Kl. nødvendigvis være 8 paa det samrae Tidspunkt af Dagen, hvis den ærede :0. R. regner roed det nye System, Bora Spmmertiden i andre Lande ferer roed sig. Af to Onder vælger man det mindste. Vi foretrækker en Cigar eller Oigaret istedet jor 3en tykke Nobel Skraa, som ved Brugen efterlader en «vær sort Garnering om Munden. , Dernest omtaler han Bestyrelsen for Idrætsforoningen i Klakayig, »den sover endnu« føjer kan til; det synes didt underligt, at han saa meget taler «<n Jt'evn, da det ikke Iader til, at han salv staar for tidlig op om Morgenen; han skriver, at det efter Sige»de kni> ber at kommo tidiig nok i Kirke, hvil* ket hvilket raaa være et Bevis for, at han ikko selv kommer i Kirken. Grun- den liertil maa antagelig være den, át han staar forsent op om Morgenen med mindre han da ikke er Hedning. Et gnindigt. Bevis for at den ærede C. JEt. ikke staar tidlig op om Morgenen er det, at han ikke tør sætte sit fulde Navn under Artiklen. Foreløbig kan vi ikke hitte paa nogot Navn, sora pas- ser til C, II, end Bredrone Claus eller Ohristimi Ka^mussen. Hvad áhgaar Dansen og dens sva- ge Sider, da skulle vi ikke komme nærmere ind derpaa, men kun bemærke, at der saa vidt os bekendt aldrig har været nogen utilbørlig Stej, som er værd at sestte i Pressen, og ikke som Hr. C. H. siger at, Folk gaar skraa- lende, syngende og støjende kjem igen. Ærbødlgst De cigaretsngende Handelsbetjente. XATUHEH »Ltmden er med hensyn til gemyt en diametral modsætning av lomvien. Den er heftig og arrig, naar man kommer den næTi og vil man ta paa den med hænderne, geraader den i et sandt raseri og bmker baade sine klor, sora er skarpe som kattens og sit bomsterke neb, 8om er kraftigt som en bitotang, niens lomvien er taalsora indtil rosigna- tion. Endog av flugten kan man skjelne disse to fuglers forskellige karakter. En Plok lomvier som trækker nt over havet til sildefeltet eller vender hjem igen til fuglefjeldet, fíyr avsted i en rolig, like linje — der er ingen utenomsving. En flok Iunder derimot kommer farende ind raellem hvoraudre og ut fra hverandre igen, nogen ned, andre op, saa et sving til den ene side, saa en bue til den anden — kort sagt, hele trækket karaktiseres av uro og nregelmæssighed i forhold til lomviens flyvemaade. Som en mærkelighet maa dog an- føres at lundene indbyrdeB synes at væ- re absolut fordragelige, mens drillevier ikke er ukóndte paa lomviena yngle- pladser*. iHutreret Masa,nsd8kriJFt for Popu- lær Naturvideitskab ndgivet af Ber- gens Muaeura, redig«ret af Jens Holm- bo. John Griegs Porlag, Bergen, brln- ger i Aprilheftet d. A. følgenda interessante Indhold: H. Mohn: Boald Amundíiens Sydpolsfærd og dens viden" skabelige B«sultater. — Sverre Pa» tursson: I^undefuglex (Pratercula arctica). Carl Dons: Kong- sneglen (buc- cinum undatum) • Boganmeldelse: Olaf Devik: 0. P. Olden: Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglíge Liv. Mindre Meddelelser: Johan Havaas: Hyldetræsrne paa Norges Vestkyst, T . V. Holmboe: En Lebebille med S Een — Th. Schjelderup - Eebbe: Ansigtgrødme hoi Hona. Den naturtro Skildring Svorre Patnrsson giver af Lnnden og dens Levevis er for stersto Delen bygget paa SelviagttíigelBe. Dengang Sverre Patnrsson skrev »8tubbar úr bjargasø- guni< i 'IjCRu'oók fyri eldri børn<, fik man Indtryk af, at hans Iagtagolser var udpræget realistiske. Hans Skildring af Fjeldbeboernes Udseende og Levevis er fremstillede paa en saadan Maade, at Læserne faar et tydeligt Billede, roalet i faá træffende Ord, af Puglenes Udseendo. Din Premstilling, Sverre Pa- tursson i »Naturen«har givet af Lnnde- fuglens Liv, bekræfter yderligere, hvil' ken skarp Iagttagolsesevne han er i Besiddelse ai. Pølgende Brudstykke turde være nok til at vise at det norske Sprog ', ik- ke lægger ham nogen Hindring i Vej- en for at faa det naturtro Biliede frem: Trykfejl. I »Nordlysi« Nr 2|3 Side 2, Sp. 2, 3. Linje fra neden staar dei-: Den 8, April 1914, sknl være 1012. JUIiIUS BISKOI'STO 06 »BT AK5>ET lO'ALIK ——<:»— Her B.odaktør! I deres ærede Blad Nr. 24 er der fra Julius Biskop st» kommet et nyt Aángreb eller Knald, som han selv kalder det. Da Artiklen er Hsandhed fra Begyndelse til Ende, synes Jeg ikke, at et Svar fra mig kan have anden Interesse for Læserne, end at de kan lære Julius at kende som den Mand han i Virkelig- heden er; derfor beder jeg om Plads i Deres Blad for en lille Artikel. Han er meget misfornøjet over, at jeg ikke kender nogen, der er hans Li- ge i Ondskab, Uforskammothed og Løgnagtighed og sender det tilbage. Jeg kan nok íorstaa at Julius er ked over íkke at finde sin Lige. Manden maa fale sig ene og forladt; men jeg er og vil heller ikke være hans Lige, selv om han ikke er at spøge med. Skulde det indtræffe, at jeg engang faar at kende en, som jeg mener er hans Lige > i ovennævnte Egenskaber, saa skal jeg nok underrette ham derom, for at han kan søge Makkerskab ned ham. Julius skriver, at han har været i Thorshavn for at faa to Maskinarbej dere til at bedømme en Maskinskade,

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.