Norðlýsi - 16.06.1916, Blaðsíða 2
«&& kotnmer en en SolBkinssommer íor
íærask Aandeliv.
Derefter blev Basaren aabnet, men
kun en lllle Del af den talrige Menneske-
inængde kunđo komme ind i Basarloka-
lot. Heldigvis viste SoIeÐ hele Dagen
igennom sit guldekinnende Ansigt og
lyste Yelsignelse over đen í’olkemæng-
•de, der færdedes ude i det Fri. —
MusikforenÍDgen fra Thorsbavn tjener
Tak for dwi lodige Musik, der i de
varme Solskinstimer tonede ud over
Klaksvig.
Da det skred hen mođ de eildige
Aftentimer og Bolen var ved at gem*
me ejg bag Bjorgene mod Yest, lod.
Dansens Toner tid fra Forsamliugs-
huset. Forst hon paa Morgenstunden,
da Solen igen kiggeđe op over den
østlige Horisont, gik hver til sit.
Det økonomiske Resoltat, Basaren
bragte, var ndmærket. En mere vel-
lykket Sámmenkomst har næppe nogen-
sinde været afholdt i Klaksvig.
Fra Socn. Baadfjskeriet har
til Dols begunstiget af de hoje Priser
givet udmærket lldbytto. — Paa- Nols-
ø- og Fuglobauken har flei-e Skibe
gjort god Fangst.
Kutter »Haffari< Kapt. J. Jacob-
sen.af Viderejde, lmr ovre i Norge
solgt sin Fangst for 88 Øre pr. Kilo,
ialt 47.000 Kr.
Sommertid og dens svage
Sí<lcr.
I Anledning aí en í »Nordlysi<
Nr. 24 indeholdt Artikel, hvori en vis
<J. R. retter et meget voldsomt Anbreb
mod de cigarretsngends Handelsbetjento
m. fl. i Klaksvlg, tillader vi os herved
*t bemærke folgende:
For ikke at tage for megen Plađs
skulle vi kun befatte os med et Par
■af den ærøde C. R’s Angreb.
For det første talor han bl. a. om at
indføre Sommertiden vod at stille Uret
en Time frem. Det er jo inđlysenđe, at
naar đo eigarelsugende Handelsbetjente
før stod op KÍ. 7 om Morgenen, naar
Kl. ikke var stillet frem, saa maa Kl.
nøðvendigvis være 8 paa det samme
Tiđspunkt af Dagen, hvis den æredo
C. R. regner med det nye System,
eom Spmmertiden i andre Lande ferer
med eig.
Af to Ondor væiger man det
mindste. Yi foretrækker en Cigar eller
Cigaret istedet jor den tykke Nobel
Siraa, som ved Brugen efterlađer en
•evær sort Garnering om Munden.
Denu'3t omtaler han Best.yrelsen
/or Idrætsforoningen i Klaksvig, »den
eover endnn< fojer han til; det synes
íiđt nnderligt, at han saa meget taler
<t.m Sevn, da det ikke lader til, at kan
fialv staar for tidlig op om Morgenen;
han skriver, at det efter Sigeade knB
ber at komme tidiig nok i Kirke, hvil-
ket hvilket raaa være et Bevis for, at
han ikko selv kommer i Kirken. Grun-
den liertil raaa antagelig væro den, at
lian stasr forsent op om Morgenen med
jninđre han da ikke er Heđning. Et
grundigt. Bevís for at den ærede C. B..
ikke staar tidlig op om Morgenen er
det, at han ikke tør sætte sit fulde
Navn undor Artiklen. Foroløbig kan
vi ikke bitte paa nogot Navn, soin pas-
sor til C, R. enð Bredrone Claus eller
Christian Rasmussen.
llvad angaar Dansen og dens sva-
ge Sider, da ekulle vi ikke komme
nærraere ind derpaa, raen kun heraærke,
at der saa vidt os bekendt aldrig har
været nogen utilbørlig Støj, som er
værd at sætte i Pressen, og ikke som
Hr. C. R. slger at, Folk gaar skraa-
lenđe, syngende og støjende hjem igen.
vErbøđigst
De cigaretsugende Handelsbetjonte.
KATlTtEN
»Lunđen er raed hensyn til gemyt en
diametral modsætning av lomvien. Den
er heftig og arrig, naar man kommer
den nær, og vil man ta paa den med
hænderne, geraađer den i et sandt
raseri og brnker baade sine klør, som
er skarpe som kattens og sit bomsterke
neb, sora er kraftigt sora en bitotang,
mens lomvien er taalsom indtil resigna-
tÍOB.
Endog av flngten kan man skjelne
disse to fuglers forskellige karakter.
En Flok lomvier som trækker nt
over havet til silđefeltet eller vender
hjem igen til fuglefjeldet, flyr avsted
i en rolig, like linje — deT er ingen
utenomsvÍDg. En flok Innder derimot
kommer farenđe ind mellem hverandre
og ut fra hveranđre igen, nogen noð,
anđre op, saa et sving til den ene side,
■aa en bue til den anden — kort sagt,
hele trækket karaktiseres av nro og
nregelmæssigheđ i forhold til lomvlen*
flyvomaađe.
Som en mærkelighet maa dog an-
føres at lundene indbyrdes synes at væ-
re absolut fordragelige, ínens drillevier
ikke er ukoudte paa lomviens yngle-
pladser«.
iliutreret MBiuicdBkrift for Popu-
lær Jíaturvidenskc.b ndgivet af Ber-
gens Musoum, redigeret af Jens Holm-
bo. Jolm Griegs Forlag, Bergen, brin-
ger i Aprilheftet d. A. felgende
interes8ante Indhold: H. Mohn: Roald
Amnndsens Sydpolafærd og dens viden*
ekabelige Resultater. — Sverre Pa-
turgson: Lmidefuglo* (Fratercula
arctica). Carl Dons: Kong- sneglen (buc-
cinum undatum) • Boganmeldelse: Olaf
Devik: 0. F. Oldon: Elektriciteten og
dens Anvenđelse i đet daglige Liv.
Mindre Meddelelser: Johan Havaas:
Hyldetræerae paa Norges Vestkyst.
T . V. Holmboe: En Løbebille med
8 Ben — Th. Schjelderup - Eebbe:
Ansigtsrødme hoi Høna.
Den natnrtro Skildring Sverre
Patursson giver af Lunden og dens
Levevis er for stersto Delen bygget
paa Selviagttagelse. Dengang Sverre
Paturason skrev »8t,ubbar úr bjargasø-
guni< i »Lesubók fyri eldri børa«, fik
man Indtryk af, at lians Iagtagelser
var udpræget realÍ3tiske. Hans Skildring
af Fjeldbeboerues Udseende og Levevia
er fremstillede paa en saadan Maado,
at Læserne faar et tydeligt Billede,
malet i faá træffende Ord, af Fuglenes
Udseende. Den Fremstilling, Sverre Pa-
tursson i »Naturen«har givet af Lunde-
fuglens Liv, bekræfter yderligere, hvil-
ken skarp Iagttagelsesevne han er i
Besiđđelse af.
Følgende Brudstykke turde være
nok til at vise at det norske Sprog ik-
ke lægger bnm nogen Hindring i Yej-
en for at faa det naturtro Billede írem:
Trykfejl. I »Nordlysi« Nr 2J5
Side 2, Sp. 2, 8. Linje fra neden staar
der: Den 8. April 1914, sknl være
1912.
JULHJ8 BISKOPSTØ ©G
BET AMIÍET HJALlk
—«:»—
Her Rodaktør! I deres æređe
Blad Nr. 24 er đer fra Julius Biskop
stø kommøt et nyt Aángreb eller
Knald, som han selv kalder det. Da
Artiklen er Usandhed fra Begyndelse
til Ende, synes jeg ikke, at et Svar
fra mig kan have anđen Interesse for
Læseme, end at de kan lære Julius at
kenđe som den Mand han i Virkelig-
heden er; derfor beder jeg om Plads
i Deres Blad for en lille Artikel.
Han er meget misfornøjet over, at
jeg ikke kender nogen, der er hans Li-
ge i Onđskab, Uforskammotkeđ og
Løgnagtighed og sender dot tilbage.
Jeg kan nok forstaa at Julius er ked
over ikke at finde sin Lige. Mandeu
maa føle sig ene og forladt; men jeg
er og vil heller ikke være hans Ligo,
Bølv om han ikke er at spøge med.
Skulđe det indtræffe, at jeg engang
faar at kende en, som jeg mener er
hans Lige • i ovennævnte Egenskaber,
saa skal jeg nok undarrctte ham derom,
for at han kan søge Makkerskab saed
ham.
Julius skriver, at han liar været
i Thorshavn for at faa to Maskinarbej
dere til at beđømmo en Maskinskade,