Norðlýsi - 16.06.1916, Qupperneq 3

Norðlýsi - 16.06.1916, Qupperneq 3
nom jeg' havđe repareret for >Roydin ?n'đa« (hvorfor henvender han sig ik- he forat til Foreningen, den er min Over- ordnmle?) og at disae Mænd, skriver han, fcuuđe udbedre en saađan Skade, den ene i 2 Timer og den anden i Lebet 4 Timer. Om han’har faaet to Maskinarbej- dere fra Thorshavn til at bedemrae rait Avbejde, og- om de har udtalt eiff, som han skriver, ved jeg ikke, men da stør- stø Delen af det som han ekriver denne- gang er Tlsandhed, vil jeg antage, at đer slot ikke har værot nogen Maskin- arbejđer fra Thorshavn ombord i >Eoynðin Fríđa« for at besigtige og bedømme mit Arbejde; og skal det tjene som et Bevis iraod mig, aaa maa disse to Mænd give en skreven Erklæ- ring om, at de har besigtiget og be- dømt mit Arbejde, og desnden maa hver af don lave et lignenđe Arbejde, den ene i Lobet af 2 Timor og den snden i Løbet af 4 Timer, medens jeg og to af Eetten udnævnte Mænd er overværonde, føvst da kan jeg kalðe det et Boyis. Jeg har den etørste Agtelse for Gmedone, eller som Julitts udtrykker sig, Maskinarbejderne i Thorshavn; men at ikke alt, som kommer fra Thorshavn, er førstoklaeses Arbejde, derom vidner ot Par brugte Motoidele, som findes paa mit Yærksted. Med den lille Maskinskade, som Julius gør et saa stort Knald over, forholdt det sig, som han skriver, at jeg modtog de brækkede Motorđele Lørdag Eftermiddag, men da var jeg optaget af Arbejde tíl en anđen Mo- tor, og jeg sagde til Julins, afc han íkke kunđe gøre Regning paa at faa sine Motordele igen før Onsdag Efter- middag, raen Tirsdag Eftenniddag Kl. 5 og 55 Min. blev Arbejdet færdigt. I Mellemtiden havde jeg repareret Mo- toren i en Baađ, som blev slæbt til Klaksvig, for en lille Maskinskade. Dette ved Jnlius meget godtj hau talte selr inde paa mit Værksted med en af Mændene, som var mød Baaden. Det var den ferste Mai, Dagen før han 8krov sin første Artikel. Det er forresten mærkeligt, at Julius Biskøpste siger, at det intet er at ærgre sig over, om jeg ikke faar mit Kontingent fra liam eller »Eoyndin í>ida« før et Aar efter Forfaldstid, at han ikke undser sig ved i »Morðly- ei« at klage over om der gaar halv- tredje Arbejdsdag fra hans Motorđele er indleverede, indtil de er færdige. Jeg har flere at tænke paa og arbej- de for end »Roynđin Fríða«, og naar flere kommer samtidig niaa nogle ven- ta. Den, som da føler sig forurettet, bør lienvende sig til Foreningen i Honhold til Kontrakten Pnnkt 7, og et TJdvalg af 3 Mænd vil da afgøre i hvilken Eækkefelge Eeparationeme ville være at uđfere. Hvis Jnlins skulđe vente paa sine , Motorđele (eaa længe som jeg har ven- tet paa hans Kontingent) i tre til fire Hundređe Dage, saa tror jeg nok han vilđe, hvis han knnde, lade đet knaldo med Bombor og Granater, og da blev han nok ikke til at spege med. Julius tror, at om jeg begynđer i Morgen at lave en ny Motor, saa vQ jeg komme højtjop i Alderdoramen inden jeg faar den i Gang. Jeg har aldrlg tænkt paa alene at lave helt nye Baad- motorer, dot overstiger en enkelt Mands Kræfter; men hvis jeg havđe de nød- vendige Arbejdsmaskiner og nogle dyg- tige Mænd at hjælpe mig, saa kuuđe jeg nok lare en Petroleumsmotor i en ikke saa forfærdelig lang Tid; men Julius Biskopstø vilde jeg ikke havt til at hjælpe mig, tni han kan ikke lave et Stykke ordontligt Arbejdo. At lave nye Motorer har jeg dog aldrig tænkt paa; naar jeg kan rfcparere de brugte Ma- skiner, saa er jeg tilfreds. Motorbaaden »Jađlur<, skriver Ju- lins, fik en Maskinskade i Novomber d. A., da meldte Motorlapperen fuld- stændig Paa, men der vnr ikke altsam- men slaaet i Stykker. Don iaa stille i 4—5 Maaneđer og saa naar det nødven- dige kom fra Kebonhavn nmatte dor đog yentes 1 ellør 2 Dage for at faa et li|lo Stykke fra Hr. Easmussen som han havde faaet Ordre paa at besørge hele Vtiteren igennem. Motorbaaden »Jađlur« der har en 12 H. K. Danmotor brækkede Krnmtap-- akslen i Slutimigen af Novembermaa- ned 1915, (ikke detto Aar som Julius skriver) den kunde jeg ikke lave. Det blev da tolegraforet til »Motordau« i Købenliavn otn at sende en Krumtap mod Dampskibet »Tjaldnr«, som skulde gaa til Færøørne 3. December men der kom ingen Krumtap, med »Tjaldur« den Eejse, ikke førend i Aprilmaaned d. A. kom den omskrovne Krumtap, og skal Aarsagen være, saaledes sigos der, at Dan Fabrikken ikke laver raa Krum- tappe, đo blivor kuu drejede der, og det skal liave været vanskeligt, at skaffe raa Krumtappo 6iden Krigen be- gyndte. Ved Eftersyn af Konto for Motor* haadon »Jadlur« ser jeg at det enelille Stykko, som Julius skriver om, bliver til nogle sterre og mindre Stykker nemlig: 1 Drivaksel, 17 Skrnebolte, 1 Tandstang, 1 Luftventil, 1 Kile til Svinghjulet, 1 Medrykkerrulle, Repara- tion af Eegnlatoron, Kamakslen iatand- sat og 1 Exentrik istandsat. »Jeg har aldrig faaet nogon Kopi af Motorforeningens Kontrakt,' og veá saalodes ikke de ærværdige Tørmindage i donne Kontrakt, »skriver Julius*, men jog ved at han altid har faaet sin Be- taling baade for et og andet saa snart han har sendt Røgning, og ban har alđrig besergot noget gratis for »Royn- din Fríđa«. Dette lyder noksaA godt, hvis det var Sandhed, men det tør jeg nu ikke foriange af Julius Biskop- stø. (Forta.) Ærbøđigat. Joen Easmussen. HTALFAIÍGSTBN «« DBS8 HI8TOBIE. (Fortsat.) De første KoTonister fra Kap Code og Syd paa til Øen Nantucket og Long Islaid paa Amerikas Østkyst — det saakaldte Ny England — đrevFangst efter Eethvalon, der ofte i store Mæng- der kom helt ind under Kysten. Denne Rethval, der af Amerikaneme fik ' Navnet »BlackwhaIe«, er den samme, som i Norge kaldes for Nordkaperen. Indianerne, der længe før de Hvide ' efterstræbte đonnne Hval, dræbte den međ Harpuner eller Pile fra deres Ka- , noner; men đa Anglo- Amerikanerne om- kring Aar 1600 begyndte Fangsten paa den samme Hval, fortrængte dø Indianerne, der dog blev antaget til at gøre Tjeneste i deres Baađe. Ameri- kanerne begyndtø samtidig Fangst paa det aubne Hav. Ðe søgte mod Nord, l&ngs Kysten til New Foundland og mođ Syd til Bormude- Øen. Hvalfangsten gik fremad, idet pran begyndte Fangsten efter den værdifulđe Kaskelot eller Spermacethval. Den første Spermacethval skal væ- ) re fanget i aabent Hav i 1712 og et • Par Aar sendte Amerikanerno en halv • Snes Skibe paa Jagt.efter denne Hval- ' art. Foruden i dot eaakaldte Ny Eng- > land drov Amerikanerne nu ogsaa Fang- sten fra saavel Ehode Island, Boston Bom vod New Bedford. I 1750 udviklede đen amerikanske Hvalfangst sig meget stærkt, idet den strakte sig fra Naw Fonndlandsban- kerne til de vestindiske Øer, fra jBra- ■iliens Kyster og ,helt ned til Falklans- eorne; og omkring Aar 1800 havde den naaet sit Højdepunkt. Paa denne Tid havđe Amerikanerne en Flaade, bestaaende af 360 Skibe af forskellíg Størrelso i Virksomhed, med en Dræg- tighed af tilsemmen 33,000 Tons. Den aarlige h'angst gav et Rosultat af ca. 45,000 Fađe Spermacetolie, foruden Eethvalolie og Barder. Iinidlerfcid kom Krig med England.

x

Norðlýsi

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.