Norðlýsi - 16.06.1916, Blaðsíða 4

Norðlýsi - 16.06.1916, Blaðsíða 4
og i Slútningen af defc 18. Aarhandrode var omtrent al Hvalfangst ophørt, idet Englænderne tog de fleste af Skibene, og íørst efter at Freden var s^uttet i 1783 begyndto Amerikanerne atter paa Fangsten — tildela i nye Farvande. 1788 blev der íra London udsendt et stort 8kib, »Amelia«. Turon gik rnnd Kap Horn óg ind i Stillehavet, og efter 19 Maanaders Forløb kom Skibet tiibíige, fuldt lastet' med 139 Tons Sperraacetolie. 12 Aar senere pløjede amarikanske Hvalfangere Stillehavet, baade Nord cg Syd for Ækvator og videre til det kinssiska og jápanske Bav, fra Ze.nzíbn.T-Xyiiten og helt til Indløbet af det rødo Hav. Denne Fangst varede kun forholds- vis kort Tid, idet den allerede i 1810 var gaaet stærkt tiibage og gav for mange Selskabors Vodkommonde store Tab, og i 1870 bestod den amerikanske Hvalfangerflaade af kun 130 Skibe. Den har stadig været i Aftagende, og . Spermacethvalfangsten er saa godt som ophørt fra araerikanske Havne. I den bedate Fangsttid bavde de amerikanske Skibe gennemsnitlig et Hesultat af ca. 3000 Hvaler aarlig. De araerikanske Hvalfangeres Maade at dræbe Hvaler paa var ea anden, end man hidtil har hørt; da benyttede nemlig et mindre Gevær, kaldet Svivelkanon eller GovæiTcanon til at skyde Harpucen med Linen ind i Hvalen, og derefter blev den dræbt ved at der blev affyret en pilforraet Bombe, dor saa eksploderede inde i Hvalen. I Anstralien var Hvalfangst ogsaa en vigtig Erhvervskilde, og i 1851 ndrustedes fra Eyen Hobart 40 Hval- fangerskibe med on Bosætning paa 1000 Mand. Men ogsaa denne Fangst aftog lidt efter lidt, og i sidste Halv- del af 1885 var der ktm 7 Skibe til- bage med en Besætning paa ialt 167 Mand. Ogsaa i Jápan har der været dre- vet Hvalfangsfc i flero Hundrede Aar, hvor man anvendte Kødet som Føde for Befolkningen. Fangsten blev dog ikke af nogon større Betydning, før der blev sendt norske Baade, Bedskaber og norske Fclk derud. De fleste Selakaber har nu sluttet sig sammen til et stort Seiskab, som raader over en Flaade paa ca. 20 Baa- de, alle af norsk Type og bygget i Norge. Det er særlig Bláahvalen og Knølhvalen, der lever paa Østsiden af Japan samt ved Kina, og ifølge en Begeringsbestemmel8e er dot knn tilladt at drive Fangot i disse [Farvande med ialt 30 Baade. Fangsten af Biscayethval, Grøn- Grønlandshval og Spermacethval i det aabne Hav har været foraegí allerede omkring 1840, idet Skihsreder Chr. StephanBen i Arendal sondto sit Fartøj »Syttende Mai«, tll Sydhr.vat, for at gøre Fangst paa Spermacethvaí, og i 1870 gjorde, Kaptejn Carstsn Bruun, Tønsberg, med sit .Skib i Baffinsbug- ten Forsøg paa Fangst af Grønlands- hval. Han fangede dog knn en Hval, men Indtægten af denne var tilBtræk- kelig til at dække TJdgifterne til Skib og Besætning i et helt Aav. I 1892—93 og 94 sendfce Skibs- reder Chr. Christensen i Sandefjord sine Dampskibe »JasoR«, »Hertha« og »Ca- scor« til Sydhavet paa Facgst efter Sæl og Rethval. Skibene vendte fuldt lastede hjem med Sæl men ingen Hval. ScfeQKíSSgjliipeSsss*- BiuHMPl&sftÍBSgláírø- Hesa nammnr ern útkomin til teir lntir, íd sedlar vóru seldur uppa annan HvítuBunnudag. SoEakcddi TI. Málningur H. Soingjarteppi Beisiteppi Dukka, norsk Sofakoddi Dukkustova Barnakomota Stásknívur Dukka II. do. I. TJllteppi Teppi Bílæti Dukka ni. Filtteppi Lamb I. Golftroyggia Lamb H. TJr 55. 79. 211. 76. 161. 105. 1. 174, 79, 11. 6. 74. 176. 82. 144. 26. 36. 181. 8. 15. Tey íð hiiva hesn nummur bidiast uenda tey til bazarnovndina og avheinta lutirnar i skúlanum. Rasmus Effes'søs- Vit, sum her hava sett okkara nøvn undir, eri komin á Barot um, at Føringar eiga at reisa eitt minnis- merki eftir Rasmna Kriatoffer Effersøe, sum fyri kortum andaðist. Vit føla \ okkum vis8 í, at f.lest »11 tey nógvu, sum kendi hondan merkismannin, eri samsint vid okkum um, at Basmus Ef- fersøes lívsyrki longu hevur haft og eisini í framtíðini vil koma at hava ómetuligt virdi fyri Føringar i sfcrevi . teirras fyri módurmálinum og íyrí at fáa teir til at ganga fram i øllum lutum. * Og vit trugva, at «11 tey sum kendi hann goyma minni um ein fralíka gód- an og fostnrlandskæran Føring sum ofradi øll síni evnir til gagn fyví Føroyafóík og Føoyaland á ymsan hátt. Fyri at fremja mál okkara: at reisa Basmus Efforsøe eitt sjónligt, príduligt minnisraerki bija vit tey, sum eri samsint við okknm her um, at stidja okkum við psaingagávum. Hvussi og hvar minnismerkid skal reisast kann best avgerast tá ið penin- gurin er samaakomin. I Feroyum apríl 1916. Fru Ellen Andreasen. Jacob Jacobsen. (pens. lærari.) Just Jacobsen Fru Sigrid Liitzen. (bóudi). Fru Sigrid Niclasen B. A. Samuelsen, (keypmaður), M. A. Wiiither. (fuldmægtigur). øll úr Havn. Johan H. Poulsen, Skopnm, l^andoy. (løgtingBOiaður). Mourits Winther, keypmaður Klaks- vík, Norðoyum. S. F. Hansen, Keypmadur í Klaks- , ,vík Norðoyum. D. P. Michelsen, óðalsbondi, Mióvág Vdgoy. Joen Poulsen, lærari, Strond- um Eysturoy. Andr. Samuelsen, sys- lnmaður í Fuglafirði, Eysturoy. Ovarrfttwsídgiø'í-er Djiurliaras. Incasso. Procedure. Dokomentskrivning. EepræseHtant for Livsforsikringsselska- Ttøt „Kafnia". Træffes páa Hotel »Djurhuus. Thorshavn. Møgev índbindcH solídt o«r Nmngfaldt. Enkelte Bøger saavel som hele Værker. Skoieniatcriel og Skriveartik- ler anbofales. Biilisste Priser: iijalinivi' Jacobsens Bogbinderi & Papirhandel, Thorslnivn. KAMINSTYKKEB anbefales som det bedste Materiala til Kaminer stærkore ond Mursteri, nemme at opst.iile, kun deu halve Pris i Forhold til Mursten. Faas hos E. Olsens Forretning Klaksvig- Bedakter: Simon P. Zach&riasen »Nordlyset«s Trykkeri Klaksvig,

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.