Norðlýsi - 16.06.1916, Page 4

og i Slntmrigen af det 18. Aarhar.đrođe
var omtrent al Hvalfangst ophort, idet
Englændeme tog de fleste af Skibene,
og først efter at Fređen var s’uttet i
1783 begynđto Amerikanexne atter paa
Eangsten — tildels i nye Farvanđe.
1788 blov der fra London udsendt
et stort Skib, »Amelia«. Turon g:k
rnnđ Kap Horn og ind i Stillehavet, og
eíter 19 Maanoders Forløb kom Skibet
tiibage, fuldt lastet' med 139 Tons
Spermacetolie. 12 Aar senere pløjeđe
amerikanske Hvalfangere Stillehavet,
baade Nord og Syd for Ækvator og videre
til đet kinesisko og japanske Bav, fra
Zanzibar-Xysten og helt til Indlobet
af det rødo Hav.
Denne Fangst varede kun forholđø-
vis kort Tid, iđet den allere.de i 1810
var gaaet stærkt tilbage og gav for
mango Selskabors Vedkommonde store
Tab, og i 1870 bestod den amerikanske
Hvalfangerflaade af knn 130 Skibe.
Den har stađig været i Aftagende, og
Spermacethvalfangsten er saa godt som
ophørt fra amerikanske Havne.
I den beđ3te Fangsttid bavde de
amerikanske Skibe gennemsnitlig et
Eesultat af ca. 3000 Hvaler aarlig.
De amerikanske Hvalfangerss
Maade at dræbe Hvaler paa var en
anden, end man hidtil har hørt; da
benyttede nemlig et mindre Gevær,
kalđet Svivelkanon eller Geværkanon
til at skyde Harpunen med Linen ind
i Hvalen, og dereftor blev den dræbt
ved at der blev affyret en piiformet
Bombe, dor saa eksploderede inde í
Hvalen.
I Australien var Hvalfangst ogsaa
en vigtig Erhvervskilde, og i 1851
udrustedes fra Eyen Hobart 40 Hval-
fangerskibe med on Bosætning paa
1000 Mand. Men ogsaa denne Fangst
aftog lidt efter lidt, og i sidste Halv-
del af 1885 var der ktm 7 Skibe til-
bage med en Besætning paa ialt 167
Mand.
Ogsaa i Japan har der været dre-
vet Hvalfangst i flere Hundrede Aar,
hvor man anvendte Kødet som Føde
for Bofolkningen. Fangsteu blev dog
ikke af nogou større Bøtydning, før der
blev sendt norske Baade, Hedskaber og
norske Fclk derud.
De fleste Selskaber har nu sluttet
sig sammen til et stort Selskab, som
raader over en Flaade paa ca. 20 Baa-
de, alle af norsk Type og bygget i
Norge.
Det er særlig Bláahvalen og
Knølhvalen, der lever paa Østsiđen af
Japan samt ved Kina, og ifølge en
Eegeringsbestemmelse er det knn tilladt
at drive Fangat i disse [Farvande med
ialt 30 Baade.
Fangsten af Biscayethval, Grøn-
Grønlandshval og Spermacethval i det
aabne Hav har været foraegt alleredo
omkring 1840, iđet Skibsroder Chr.
Stephansen i Arendal sonđto sit Fartøj
»Syttende Mai«, tíl Sydhavøt, for at.
gøre Fangst paa Spermacethval, og i
1870 gjorde Kaptejn Carston Bruun,
Tønsberg, med sit Skib i Baffinsbug-
ten Forsøg paa Fangst a£ Grønlands-
hval. Han fangeđe đog kun en Hval,
men Inđtægten af denne var tilstræk-
kelig t.il at dække TJdgifternø til Skib
og Besætning i et helt Aar.
I 1892—93 og 94 sendte Skibs-
reder Chr. Christenseni Sandefjorđ sino
Dampskibe »Jasor.«, »Hertha« og »Ca-
scor« til Syđhavet paa Fangst eftør
Sæl og Eethval. Skibene vendto fuldt
lastede hjom mod Sæl men ingen Hval.
Hesn nummnr ern dtkomin til teip
lntir, íð seðlar vóra seldur uppa annan
HvftuBunnuđag.
1 Sofakcddi II.
1 Málningur H.
1 Seingjarteppi
1 Keisitoppi
1 Dukka, norsk
1 Sofakoddi
1 Dukkustova
1 Barnakomota
1 Stásknivur
1 Dukka II.
1 do. I.
1 IJllteppi
1 Teppi
1 Bílæti
1 Dukka HI.
1 Filtteppi
1 Lamb I.
1 Golftroyggja
1 Lamb II.
1 Ur
Toy íð hava heau nummur bidjast
oenda tey til bazp.rnovndina og iivheinta
lutirnar i skúlanum.
Rasmuis Efíersøa*
Vit, sum her hava sett. okkai'a
nøvn undir, eri komin á samt uin, at
Føringar eiga at. reisa eitt minni*-
merlci eftir Kasmns Kristoffer Effersøe,
sum fj'ri kortum andaðist. Yit føla
okkum viss í, at f.lest øll teý nógvu,
sum kendi honđan merkismannin, eri
samsint viđ okkum um, at Kasmus Ef-
fersøes lívsyrki longu lievur baft og
eisini í framtíðini vil koma at liava
ómetuligt virði fyri Føringar í st.revi
teirras fyri móðurraálmum og fyri at
fáa teir til at ganga frain i øllum lutum.
0g vit trngva, at «11 tey sum kenđi
harm goyma minni nm ein fralíka góð-
an og fosturland3kæran Foring sum
ofradi øll síni evnir til gagn fyrí
Føroyaíólk og Føoyaland á ymsan hátt.
Fyri at fromja mál okkara: at
reisa Ea.smus Efforsoe eitt sjónligt,
príðuligt minnisraerki bija vit tey, sum
eri samsint vid okknm ber um, at ntidja
okkum við peningagávum.
Hvussi og hvar minnismerkið skal
reisast kaun best avgerast tá ið penin-
gurin er samankomin.
I Føroyum apríl 1916.
Fru Ellen Andreasen. Jacob Jacobsen.
(pens. lærari.)
Just Jacobsen Fru Sigrid Lútzen.
(bóndi).
Fru Sigriđ Nidasen B. A. Samuelsen,
(keypmaður).
M. A. Wlnther.
(fuldmægtignr). øll úr Havn.
Johan H. Poulsøn, Skopnm, Sandoy.
(løgtingsmaður).
Monrits Winther, keypmadur Klaks-
vík, Nordoyum.
S. F. Han.sen, Keypmaður í Klaks-
vík Nordoyum.
D. P. Mkhelsen, óðalsbøndi, Miðvág
Vágoy. Joen Poulsøn, Iærari, Stroud-
um Eysturoy. Andr. Samuelsen, sys-
lumaður í Fuglafirði, Eysturoy.
Overretssagfsrer Ojurhnus.
Incasso. Procedure. Dokomentskrivniug.
Eeprasseatant for Livsfovsikringsselska-
bet
„SCafjnía“.
Træffes páa Hotel »Djurhnus.
Thorshavn.
Bøger indbindcs solidt «g
smngftildt.
Enkelte Boger saavol som hele Værker.
Skoleniateriel og Nkríveas'tik-
ler anbofales.
BiJligste Prlser:
Ifjnlmar Jacobsens Bogbinderi
& Papirliandel, Tliorsliavn.
KAMINSTYKKEE
anbefales som det bedste Matøriala
til Kaminer stærkore ond Mursten,
nemme at opstille, knn deu halve Pris
i Forhold til Mursten.
Faas lios
E. Olsons Forretning
Klaksvig-
Eedaktør: Simon P. Zachariasen
»Nordlyset«s Trykkaii
Kláksvig-,
— 55.
— 79.
— 211.
— 76,
— 161.
— 105.
— 1.
— 174.
— 79,
— 11.
— 6.
— 74.
— 176.
— 82.
— 144.
— 26.
— 36.
— 181.
— 8.
—■ 15.