Norðlýsi - 30.06.1916, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 30.06.1916, Blaðsíða 1
0^>MTSBó TÓRSHAVN Førsjte" Aargeng-. Kr. 26. Klaks-vig-. Frcfiog den 80. Jimi 1916. Firc Sider.-iSyv Øre. iii. Det har i do seaere Aar været stærkt paa Talo at faa nye moderne Fiskofartøjer til Fserøerhe, nion der har vist sig at være fofstíeilige Vanskelig- hedev, som dot ikke er saa lít at kom- nie nd over. Fcrat og fremmest kcm- mcr det ekonomiako Spørgsináál: Findes der Kapital nok til at iværksæíte en saadan Drift, hvor djíc, drejer sig om Euudvedtusinder ja Mi'.iioner af Kronei? Botvagtov man et oventuelt íævøsk Tvawifiskevi i Sammenlig.ting mod England, saa or de Omstændigheder, hvorunder Eng'ændar: e nrbejdef, lárigí gunstigere end hos os. Do Ranmateii- alcr, der cr nedvendigo til Fremstflling af Trawlfartejer findes i se'vo Encland. Eng'lænderne bygger se!v d-'res Tráwl-'iv, og de Lonninger der sanledes udredes kommer Landets Arbejdero tilgode. Selv om man kunde indforo Jern og- Kul til Færøorne, saa kan dot næppe tænkes, at man i en na-r Fremtid kunde byggo Trawlero hos os, for ikko at tale om at fremstille den saa billigt som i England. Ellerskulde Færinger mon bruge den samme Freingangsiiiaade, som for to Snes Aar sideno, da do op- kabte de Kuttere, Englænderne havdo Iagt i Hi? Skuldo Fævi.ngev af Hen- syn til Økonomien købe de Tiawlore, der var ndrangerede.og som ikke læn- gere ansaas for tidssvavende? Som Følge af den Situation, Kri- gen har skabt vUde drt fór Ojeblikket være umuligt at opdrive nogcn Tvaw.i- fartøjoi*. Den engelsko Regeving bar beslaglagt de størstp og nyeste Traw- lero, og i Mangel af bedre h?,r nian uu igen taget Trawlero i Hrtig, som det under normalo Forho'd ikke vilde væro Tale om at knnne bonytte. Pør Krigen kunde nian kobe disse Traw'.ere for en lav Snm, men i Løbet af to Aar er Væi'dien af dissa stege.t til ciot mange cíohbeUe. At' man, ikka dengang benyttede Lejlighedc-n kan man ganske vist ærgre sig' ovor, nian disse Chancer vender aldrig tilbage. De Forsog, der er gjort paa Trawlfiskeri her paa øevne er desvær- re faldet uheldigt ud, og mr.nor ikke til Efterfelgelse. Island, dov i mange Henseender kan sidestilles med Færøsrne raed Heusyu til naturlige Bothigelser, har i Løbet af faa Aar opavbejdet en Trawlerflaade, der maa betvagtos som stor i Forhold til den Tid, dov or hen- gaaet sidou dens Tilblivebe. Et andet Fiskoriomvaad'1, som Fævinger helt synes lade i Glomme er Sildefangston, som i mange Aar hav índbragt baade Novgo og Island store Kigdomme. I Fjof blov der undev Ls- land fanget en Mængd3 Si'.d, uden at Freringev fik den ringosto Del deri. Kun on enkelt færøsk Redev, som har vær.-t bosat i England, havdo Sildefartejer deroppe, og skal efter liva.I dev beret- tas have faaet et Aarsudbytte, der er ukendt hos os. Hv'or godt Sildefiskeriet louner sig fremgaar ty.loligt dei'af at der i Norge skal være bndt svimlende Sumrner for gode Slupfartojer i den Hensigt at indsætte Motoror i dem for at do derefter kan benyltoa til Sildaiii- skevi. Her fremtvinger sig uvlkaarligt dot Spovgsmaal, om Fa'vinger ikke vav i Stand til at benytte Lejiighe'ion og faa Del i de' Iligdonmie H'.iYOt tíl- byder. Den Kapital, der kræves til Ud- rustning af' Si'.defavtojev, naav aldrig i Hojde med don, dor ofres paa modovne, tidssvarendo Tvawlere. Hvis Færing*ar havda ct aabent B'ík for den fremtrædendo Rol!c, ^iEd:- fangsten hav spiilet i do senare Aar, vilde flevo Mænd hor fra Øevne gaa over til Norge eller Island for gvu digt at sætto sig ind i den Framgangsmaa- de, derbenyttes ved Nutidens Sildefaugst, Aar efter Aav winder lnii. i~)y færosko Fiskekutteva g'entag-av dives- aavligo Tbgtar til Islajul,, o;x yeadar hjem ined storre eller mfndre Kvautuni Fisk. Mon saa lrenge Færinger holder sig saa afsondrede, fra de Steder, hvor der drives iudbvingende Sildefangst, er der ikko vingeste Anledning til at forostiile sig, at der skuldo tilflyde Færoerne Rigdomme fra denne Evhvævs- gren- Al Stillestaaen er en Tilbagegang. ITdviklingeur, ubændige Lov kræver: Forandring, fremad. Og den, der ikke folgcr med i TJdviklingen vil før eller seners bukko under i Kampen for Til- væi-elsen. FIm©b«. Slnn ihjv'l Det varor længe, men før eller senere maa Varmen ;jo komme, og saa er det, at Fluerne blivo en Plage. Men saa er de't for sent. Det er nu, inden de faar Tid til at formere sig, at de skal ndi'yddos, seneve hen bliver det- uoverkominoligt. Det er'dog ikke nok at fare omkriug og tjatte rundt med eu Fluesmækker. Oanske vist har man don Tilfredsstilleise, at for hver Flue, man slaar ihjel, ndrydder man samtidig do Tusindo, som den i Sommerens Lob vilde førmei'e sig til, inen sknl IJdvyd- delsen vævo systeraatisk — og det skal den — nias, Kampen med Fluerne føres ratiouelt. Føvst og fvemme3t maa man sna- rest skaffe alle Madievninger og alt- Affald af Veje:i, ligdsom mxn alti skal overhælde Skarnbøttens Indhold med Kalk, Kalkmælk eller Klorkalk. Paa Landet, hvor man endiui ikke er naa- et til W.. 0. Systemot, vil en Over- Iv.el lning med Potroleum være af god Virkning. Dernæst skal man saa vidt niuligt hindve Fluorne i at trænge ind: í B'iliger, Stalda eller. ligne.nde. SIip- per de> alligovsl ial, kan de fortrænges;

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.