Norðlýsi - 30.06.1916, Page 1

i
Fcrste" Aargsng. Kr. 28.
SsøføíPS..
III.
Det liar i ðe senere Aar været
stærkt paa Tale at faa njTe moderne
Fiskofartejer til Færoeme, irien der har
vist sig- at være forskellise Yanskelig-
lieder, som det ikke er saa lr-t at kom-
nie nđ over. Først og fremmest kcra-
mer det økonomiske Spørgsmaal: Findes
dor Kapital nok til at iværksrette en
saadan Drift, hvor det drejer sig om
Hundredtusinder ja Miílioner af Kroner?
Hotragtor man et oventnelt færosk
Trawlfískeri i Sammenligaing- med
England, saa er de Omstrenđigkeder,
livorunđer Englænđar: e arbejder, langt
gunstigere cnd hos os. Do Raaniaton-
aler, đer er neđvenđige til Eiemstilling
af Trawlfartøjer findes i ee'vo Enrianđ.
Englænderne bygger se!v (Kres Trawl r ',
og de Lonninger der sáaleaes uđredes
kommer Landets Arbejdero tiigode.
Selv om man kunde iiidforo Jern
og Kul til Færoorne, saa kan det næppe
tænkes, at man i en na-r Fremtid
kunđe bygge Trawlero hos os, for ikke
at tale om at fremstille den saa biliigt
som i Englaml. Eller skiiide Eæringer
mon bruge den samme Fremgangsmaade,
som for to Snes Aar sidene, da de op-
kobte de Kuttere, Engiænderne havde
Iagt i Hi? Skulde Eæringer af Hen-
syn til Økonomien kobe de Tiawlore,
der var ndrangerede. og som ikke ,læn-
gere ansaas for tiđssvarenđe?
Som Folge af deii Situation, Kri-
gen Iiar skabt vilđe dr-t for Øjeblikket
være umuligt at opdí'ive nogen i'rawi-
fartojer. Den engelske Regerir.g bar
bøslaglagt de storsto og nyeste Traw-
lere, og i Marigel af bedre har man
uu ígen taget Trawlerø i l'rug, sqiu
det under normale Forho’.d ikke vilđe
væro Talo om at knnne benytte.
For Krigen kunde man kobo disse
Trawlere for en lav Sum, men i Løbet
af to Aar er Yærdien af disse steget
til dot mange dohbslte. A.t æaa ikko-
Klalcsvig'. Frcdug tícn 30. Juni
dengang benyttede Lejligkedcii kan man
gansko vist rergre sig ovor, men đisse
C'liancer vender aldrig tilbage.
Do Forsog, der er gjort paa
Trawlfiskeri her paa Øerne er đesvær-
re falđet uheldigt nd, og nianor ikke
til Eftorfolgelse. Islaud, dor i mange
Henseender kan sideslilles raed Færøcine
med Hcnsyn til naturlige Betiugelser,
har i Lobot af faa Aar oparbejdet en
Trawlerflaađe, der maa betragtos soin
Btor i Forliold til den Tld, der or hen-
gaaet siden dens Tilblivehe.
Et andet Fiskeriomraad'', som
Pæringer belt synes lade i Glemme er
Sildefangston, som i mange Aar har
índbragt baade Norgo og Islaud store
Rigdomme. I Fjor blov der under Is-
land fanget en Mrengde Sild, nden at
Freringer fik den rr.igcslo Del deri. Knn
cn enkelt færøsk Reder, som lmr vær.-t
bosat i England, havde Siblefartøjer
deroppc, og skal efter livad der berat-
tas liave faaet et Aarsinlbytte, der cr
nkendt hos 03. Hvor goilt Sildofiskeriet
lønner sig fremgaar ty.loligt deraf at
der i Norge skal være lindt, svimíende
Summer for gode Slupfartojer i den
Ilensigt at indsætte Mutorar i (lem for
at do dorefter kan benyltes til SildeSI-
skeri.
Iler fremtvinger sig u^ilkaarligt
det Spørgsmaal, oni Fæn’nger ikko
var i, Stand til at benytte Lejiiglie-ien
og faa Del i de Rigdomme Havet til-
byder.
Den Kapital, der kræves til Ud-
rustning af Sildefartøjer, ijaar aldrig i
Højde med den, der ofres paa modorne,
tidssvarenđo Trawlere.
IIvis Færing’sr liavde et aabent
B’ík for đen fremtrædendo Rolíe, SIMe-
fangsten har spitlet i da sensre Aar,
vilde flere Mænd hor fra Øerne gaa
over til Norge eller Island for gra digt
at sættø sig inđ i den Frsmgangsnvaa-
do, derbenyttes ved Nutídens Sildefangst..
Aar efter Aar syinder h ui. D.s
frerøska Fiskekntters gentagsi’ d:.n*ei
aarlig-ø Tbgtsr til Island’,, og ve.idør
Firc Sider.-iSyv Gre.
hjem med storre eller mfndre Kvantum
Fisk. Mon saa længe Færiuger liolder
sig saa afsondrede, fra de Stcder,
livor der drives indbringenđe Sildefangst,
er der ikke ringeste Anledning til at
forostille sig, at der skulđo tilflyde
Freroerne Rigdomme fra denue Erhværs-
gren-
A1 SUllestaaen er en Tilbagegang.
Udviklingeur, ubændige Lov kræver:
Forandring, fremad. Og den, der ikke
følger med i Udviklingen vil før eller
senere bukko under i Kampen for Til-
værelsen.
Flases*.
Slmu ils.jel!
Det vare’r længe, men før eller
senere maa Varmen jo komme, og saa
er đet, at Flnerne blive en Plage. Men
saa er de't for sent. Det er nn, inden
de faar Tid til at formere sig, at de
skal udrýddas, senere hen bliver det
uoverkommeligt. Det er dog ikke nok
at fare omkring og tjatte rundt med
en Fluesrarekker. G-anske vist har man
den Tilfredsstillelse, at for liver Flue,
man slaar ilijel, udrydder man samtidig
do Tnsinđo, som den i Sommerens Lob
vilde formeae sig til, men skal Udryd-
đo-lsen væro systematisk — og det skal
den — maa Kampen med Fluørne føres
ratiouelt.
Først og fremmest maa man sna-
rest sknffe alle Madievninger og alt
Affald af Vejen, ligøaom mm alti skal
oyerhælde Skarnbøttens índhold med
Kalk, Kalkmælk oller Klorkalk. Faa
Lamlet, hvor man endnu ikke er naa-
et til W., C. Systemot, vil en Gver-
hælining med Potroleum være af god
Yirkning, Dernæst skal man saa yidt
muligt hindre Flnerne i at trængo indl
í B'iliger, Stalds eller lignende. Slip-
per de; a’ligøvei iai, kau de fortrrengesj