Tímin - 28.02.1946, Blaðsíða 2

Nr. 9. 4. árg.
TIMIN
28. februar 1946
iimin !Nr-9;
j
Hósdagin 28. februar 1946.
Útgevari: Havnar Framburðsfelag.
Ábyrgdarmaður:
Einar Joensen
Avgreiðsla: Telefon nr. 143.
Prentsmiðja:
P.f Landsprentsmiðjan. Tlf. 143
Halđaragjald: 2 kr. ársfjórðingin,
í leyssølu: 15 oyru eintakið.
Lýsingarprísur: 12 oyru pr. mm
áforsíðuni, aðrastaðni: lOoyru.
(Avsláttur fyri fastar lýsingar
eftir avtalu).
En Nordbo
gremur seg grúiligt í gjár í
Dimmu um íslaud hvussu illa
tað man fura, nú tað hevur
fingió fult sjálvslýri. Ikki dylir
hann tó, at íslendingar standa
væl í dag; men taó er í frani-
tíðini, at liann sær teir stóru
vandarnar hótta liitt sjálvstýu-
andi ísland. Inílasjónina heldur
hanu vera ringa, men tað, sum
fer at beina fyri hesum lanđi,
sum norrønt land, verður kapp-
ingin millum slórveldini Russ-
land og Amerika, sum hæði
vilja hava fótin fastan har.
Endin á leikinum verður,
heldur »en Nordbo«, at ísland
verður »tvunget ind i en Bane,
der med stærkere og stærkere
Fart vil føre det hort fra Nor-
den. Dette er trist for nordisk
indslillede . . ikke mindre trist
for tænksomme Selvstyrefolk
paa Færøeine at se, hvorledes
Fremliden som selvstændig nor-
disk Nation tegner sig for Fær-
øernes rige Slorebror Island.«
Hesin Nordho hevur ógviliga
lítlan »fidus« til at nýggj sjálv-
stýrandi lond, • her um leið,
kunna klára seg ultan at verða
slitin hurtur úr norðurlendska
tjóðskapinum; men tá vandin
fyri at veróa elin er so stórur
hjá okkum, sum liggja so langt
frá Russlandi, hevði tað kanska
verið vert hjá Nordbo at gramt
seg heldur um hini norðanlond-
ini. Vit halda t. d. al vandin
hjá Danmark fyri at slitna úr
noróurlenđska felagnum man
vera nóg so stórur, tá ið Russ-
urin situr á Bornholm. Noreg
liggur heldur ikki so væl fyri,
um Russland fær hug at remha
sær eitt sindur, og Finnland ikki
um at tala. Eftir er so Svøríki,
heldur ikki tað man koma í
rangastrúpan, um Russland ætlar
sær at kíka.
Nei, Nordbo, vandi er fyri at
hini norðanlondini skjótari
missa sína norrønu menlan
enn hæði ísland og Føroyar,
sjálvt um vit fáa sjálvslýri.
Sparið tí hasi tárini um okkum
til onkran annan.
Til sølu
Ein 80/90 hk. nýggjur mo-
torur við kaldstarli.
Prentsmiðjan vísir á.
RøSa
I SiónleikarhðsEnuin
Sunnudagin kl. 4 hell Iíarsten
Hoydal roðu í Sjónleikarhús-
inum um havrannsóknir og
lýdning leirra. Røðan vár góð
og evni álli al liavl størsla' áhuga
hjá fólki her, men ógvuliga fá
komu til fundar. Ein atvoldin
var kanska lað frálíka góða
veðrið, sum elvdi fóiki til at
ganga úli í kava og sólskini
heldur enn at sita inni í eini
ísakalđari liøll. Betri hóskandi
tíð lil røðu nian vera á kvøldi.
Nyggj skip
Mánakvøldið kom snurruváðs-
háturin W. Hytting, sum Kjøl-
bro, hevur keypt úr Danmark, á
Klakksvík. Hann er um 60 tons
og 2ára|gamal. Skipari er Dánjal
P. Danielsen úr Havn (Hovi).
Thorvald Hjelm skipari úr
Vági hevur keypt skonnart úr
Danmark; hon er um 250 hr.
tons. Ætlanin er at fara á Suð-
urlandið við henni lil saltflska-
veióu.
Arheiðsmannafelagið í Vági
hevur keypt týskan trolara úr
Danmark. Hann skal verða lið-
ugur í juli.
Stórar vanlukkur
t Týsklandi
í næstseinastu viku hendi ,í
Weslfalen ein ræðulig vanlukka
í eini kolaminu. Av ov uógvum
kolagassi kom ein spreinging,
sum voldi so stór omanlop at
kolaholuni lyptist og 498 manns
stongdust inni; roynt hevur
verið al grivið teir út aftur,
men hert 66 eru hjargaðir; teir
seinástu 8 vórðu leysir leygar-
dagin, tá høvdu teir verið inni-
hyrgdir í 9 dagar; teir søgdu at
elđur var i allari kolaminuni.
Síðani er hildið uppat við
bjargingararbeióinum.
Sunnudágin hendi ein van-
lukka á Elben norðan fyri Ham-
hurg. Eitt skip, sum skuldi flyta
fólk tvørturum ósan, fekk leka
og sakk ógvuliga skjótt; av teim
130 fólkunum umhorð vórðu
bert 8 hjargaó.
Noreg byggir skip
Norðmenninir, sum mislu so
stóran part av sínum handils-
flota í krígnum, skunda sær nú
al fáa nýggj skip í slaðin. Teir
liava selt í gerð 228 skip, sum
tilsamans eru 730.000 br. lons. í
sjálvum Noreg verða 141 skip
hygd, 82 í Svøríki og 5 I Dan-
mark. Fleslu av skipunum verða
motorskip. Tey skipini sum bygd
verða í Danmark eru eitt livala-
kókarí 22.000 t. d. w. 2 10.500
t. d. w. og 2 8.700 t. d. w.; -øll
verða bygd hjá Burmeister &
Wain.
Søguligt yvirlit
Um Føroya stjórnarliga sløðu
frá fyrndini til dagin í dag,
hevur ein partur av samráðing-
arnevndini í Køhenhavn lagl
hetta fram:
De gamle Landstings Myndig-
hedsomraade var utvivlsoml det
samme i hele Norden. De besad
den højeste Myndighed, haade
hvadangaar Retsanordningen og
Retsanvendelsen.
At Færøernes Ting er el af de
ældste i Norden, er ubeslridt.
I Henhold til Retterboden
(Seyðahrævið) blev Magnus Laga-
bølers Landslov vedlaget paa
Færøernes TingiAarene mellem
1274—80. Tinget benævnes her
Alting (Allemandsting), mens
Loven om Tingfaretolden paa
Færøerne omkring Aar 1600 viser
al paa det Tidspunkl var Fær-
øernes Ting et Lagting, d. v. s.
Ombudsting (jfr. Dr. Jacohsens
Diplomatarium Faeroense pag.
28).
At P'ærøerne var en selvslæn-
dig Stat indtil 1035, er nordiske
Retslærde enige om.
Dette Aar, da Trond i Gøle
døde, flk Leivur Øssursson Lan-
del i Len af den norske Konge
Magnus den Gode.
Man maa bemærke sig den
daværende Betydning af Ordet
Len, der menes var ensbetyd-
ende med Skatskyldigheđ.
Af Færingesaga kan man ud-
lede Bevæggrunden lil denne
formelle Ændring i Færøernes
statsretslige Stilling.
Ingen Overenskomst i Lighed
med Islands (Gamli Sáltmáli)
fra 1262—64 ses at være af-
sluttel den Gang, i hvert Til-
fælde findes ingen saadan i skrift-
lig Form. I Realileten vedblev
Færøerne fremdeles al være en
selvslændig Stat, kun skatskyldig
lil den norske Konge. At en
Overenskomst dog i det mindste
senere er hlevel sluttel mellem
Færøerne og den norske Konge,
fremgaaraf Magnus Haakonsons
Love for Færøerne aí 1273 (jfr.
Kongebrev af 1273: »Taðhøvum
var eisini lovað tykkum, at tvey
skip, sum eru tykkum hentast,
skulu ganga millum Noregs og
Føroya. . . . « Heraf fremgaar
ulrykkeligt, al Kongen hl. a.
havde lovel at sende 2 Skihe
aarlig fra Norge til Færøerne
(jfr. J. Palursson: Færøisk Poli-
tik, 1903. Ragnar Lundhorg:
Faeringska Frágan, i Tidsskriftel
»Syn og Segn«, Oslol931, Lund-
horg: Tjóðarættarstada Islands
1939, samt (Professor Gjelsvik:
Indlæg i Haag Processen 1932.)
Af Dr. Jacobsens Diplomata-
rium Faeroense 1907 fremgaar,
at den færøiske Lagmandsstol
omkring Aar 1600 var i Besiđ-
delse af en Skindbog, som nu
lindes paa det kongelige Bihlio-
tek i Stockholm. I denne Bog
findes hi. Landsloven af 1274
og den færøiske Retterhod lil
denne af 28. Juni 1298 (Seyða-
hrævið).
Sidstnævnte Lov er særlig Lov
for Færøerne, mens Landsloven
er fælles Lov for hele Norge,
vedtaget paa alle Hovedting i
Norge i Tidsrummet 1274—76.
Af Relterboden fremgaar, at
Landsloven er vedtaget paa
Færøernes Alting (jfr. ovenfor).
Retlerbodens Følgehrev he-
slemmer, al Kristendomsbalken
i Landsloven skal have Gyldig-
hed paa Færøerne, og i Kristen-
domsbalken er vor slatsretslige
Stilling nedskrevet.
Der staar bl. a.:
1) Een skal være Konge i Norge
og i Skatlandene,
2) Kongearvefølgen,
3) Kongeløflet, hvor Kongen
lover at holde Folket med
Lov og Rel og være hver
Mands Værn,
4) Lagmands- og Bondeeden,
hvorved udvalgte Mænd lover
Kongen IJuldskab ogTroskab
paa alles Vegne.
Denne Lovgivning slod ved
Magt paa Færøerne, indtil Ene-
vælden hlev tilsvoret norsk-dansk
Konge paa Færøernes Ting den
14. Augusl 1662. Vi ser, al
Landsloven førsl er vedlagel
som fælles Lov for Norge paa
de norske Ting og senere sendt
til Færøerne til Vedtagelse.
I 1604 gav Chrislian den IV.
Landsloven ud paa dansk, men
medens han sendte den lil de
11 Lagmandsslole, som den
Gang var i Norge, ses intet til,
at han har sendt den til Fær-
øerne, og han har saaledes ikke
regnet Færøerne som en Del af
Norge. Paa detle Tidspunkt ved
vi, al Lanđsloven og Reller-
hoden har været anvendl paa
Færøerne i deres gamle Sprog-
form.
Færøeriíe var den Gang lige-
'som senere regnet som et sær-
ligt Land, og Færøernes Sær-
stilling ligger i de Ord, hvormed
Lagmauden aabnede Lagtingel,
naar han sagde, at »vi skal love
Kongen Skat, som vi har gjort
fra fordum«.
Fiederik den III. har ligesom
Faderen regnet Færøerne for el
særligl Land, som tager Beslem-
melse i sine egne Anliggender,
idet han har taget særlig Iid af
det færøske Folk, da han ind-
førte Enevælden i sine Riger og
Lande.
Han tog Ed af Nordmænd i
1661, men af Færinger i 1662.
Med Christian den V., som
tog Ed af Færinger den 19. Au-
gust 1670, ophører Færinger at
aflægge Ed til Kongen paa Tinge,
men den samme LM hliver senere
optaget i Kongsbøndernes Fæste-
hreve.
Det kan tilføjes, al Chrislian
den Femles Norske Lov af 15.
April 1687 ved Reskript af 12.
Maj 1688 blev sat i lvraft paa
Færøerne fra Mikkelsdag (29/9)
1688.
Aar 1655 hlev Christoffer Ga-
hel Færøernes Lensherre og fik
Enehandelen paa Færøerne 1661*