Tímin - 07.03.1946, Blaðsíða 3

Nr. 10. 4. árg.
TIMIN
7. mars 1946
Heeíwoođ—Tðrshavn—
Reykjavlk
Regluligt samband Fleetwood—Tórshavn—Reykjavík við
farmaskipi hvønn fjúrtanda dag.
Fyrsta avsigling frá Fleetwood verður um 20. mars og
tikið verður móti vørum frá 5. mars.
Avgreiðslan í Fleetwood er:
CULLIFORD ASSOCIATED LINES,
22. QUEBNS TERRACE, — FLEETWOOD
Avgreiðslan í Tórshavn er:
PARTAFELAGIÐ VEGA,
TÓRSHAVN TELF. 345
Medens den foreløbige Rege-
ring sammen med Tingel træf-
fer alle nødvenđige Foranstalt-
ninger, som Krigsforholdene
maalte kræve, og forbereder de
Forhandlinger, som er paalcræ-
vel vedrørenđe Færøernes Fiske-
rireltigheder in. v.'hl. a. i Island,
skal Tingel iiđarbejde Forslag
til Forfalning, som slcal fore-
lægges Folket til Vedtagelse.
Det færøske Flag er Landels
Flag.«
2) fra Flerlallet:
»Forslag til Bestemmelser om
midlertidig Styrelsesform paa
Færøerne (jfr. Ændringsforslag).
1) De ved nærværende Bestem-
melsers Ikrafttræden gæl-
dende Love, Anordninger
og Forskrifter forbliver i
Kraft i saa vidt Omfang som
efler Forholdene muligt.
2) Hvor der i gældende Lov-
givning m. v. er tillagt en
Minisler Beføjelse til admi-
nistrative Udfærdigelser af
Forskrifter, udøves disse
Beføjelser af Amtmanden
efter indhenlet Erklæring
fra Lagtingets Landsnævn.
3) Lovforskrifter, der vedrører
Færøerne, veđtages af Lag-
tinget — efler Forslag fra
Lagtingel eller Amlet — og
stadfæstes og kundgøres af
Amtmanden.
4) Lovforskrifler, der vedrører
Stalskassens Midler, udfær-
diges og kundgøres af Amt-
manđen efler indhentet Er-
klæring fra Lagtingel eller
vedkommende Lagtingsud-
valg.
5) Der udfærđiges snarest mu-
ligt Forskrifler til praklisk
Ændring af de nugældende
Regler om Anke og Kære
af Retsafgørelser.«
Detle Lovforslag hlev veđlaget
paa Færøernes Lagting den 7.
Maj 1940 og kundgjort af Amtet
den 9. Maj 1940.
Efter denne Forfatning er
Fæiøerne blevel styret til denne
Dag, dog med den principielle
Ændring, at Amlet 25/10 1941
faktisk frasagde sig den Veloret,
som det havde faael efter denne
Forfatning.
Det slod alle klart, at Amtet
havde ingen Myndighed til at
indgaa Overenskomsl med Lag-
tinget som Amlsraad og over-
drage Tinget Lovgivningsmyn-
dighed. Derfor kunde denne
Ordning, selvom den fremkom
i Amtets Navn, kun være be-
grundet i Folkesuverænitels-
grundsælningen.
Det var Laglinget som det
færøske Folks eneste Repræsen-
tation, der den 9. April 1940
besad Statsmyndigheden.
Del er ogsaa klart, at denne
Ordning har ændret Færøernes
statsretslige Slilling fra før 9.
April 1940. Ved den er Færø-
erne de' facto sal udenfor Dan-
marks Riges Grundlov.
Om den danske Regering se-
nere paa egne Vegne gođkender
denne Ordning, kan ingen Ind-
virkning have paa det, som i
Forvejen er lagt lil Retle.
Denne Ændring i Færøernes
statsrelslige Stilling belyses klart
af del Forslag, som Sambands-
partiet paa Færøernes Lagting
fremsatte i August 1945, i den
første Samling efter Krigens Op-
hør, om at genforene Færøerne
med Danmark.
En Indlemmelse lader sig ikke
gennemføre, og en formel Ænd-
ring i vor statsretslige Stilling
vil ikke kunne gennemføres ved
Oktroi.
Et Samvirke i hhemtiden kan
derfor kun fremmes ved Over-
enskomst mellem 2 frie bg lige-
stillede Parter.
Delle maa ogsaa kunne lægges
i Foruđsætningen fra Lagtings-
valget den 6. November 1945.
Da gik den danske Regering ind
paa, at en færøsk Folkevilje
skulde være afgørende for Fær-
øernes statsretslige Stilling for
Fremliden.
København, d. 29. Januar 1946.
Bilag
Uddrag af Rigsdagsforhandlin-
gerne vedrørende Udkast til Lov
om Valgene lil Rigsdagen paa
Færøerne (1850).
(jfr. J. Palursson: Færøisk
Politik 1903).
Ørsted: pag. 17.
wUndertegnede Ørsled holder
for, at denne Sag ikke er moden
til Afgørelse, førend der er givet
Færøernes Indvaanere Lejliglied
til at ytre deres Tanker om dette
for deres fremtidige Retsslilling
og for deres Velfærd saa viglige
Anliggende.
Ligesom denne Gruppe af Øer
saavel i sin Naturbeskaffenhed
som i hele sin Udvikling er
højst forskellig fra det egentlige
Danmark, saaledes have de al-
drig værel henregnede til dette
Rige, at de for detle gældende
Love uden videre særskilt Be-
stemmelse der have været gæl-
dende.
Efter Reskriptet af 12. Maj
1688 og Frdng. af 30. Maj 1691
Par. 14 skulde Kristian den 5les
norske Lov der være gældende,
men uden at dette dog ligefrem
udstraktes lil de derefter for
Norge uđkomne Love, ligesom
Færøerne heller ikke i det frem-
tidige Lovsprog blive indbefal-
lede under Norge, men tvært-
imod jævnlig bleve benævnte
som en baade fra Norge og
Danmark forskellig Landsdel,
hvorpaa Forordn. 3. Juni Par.
16 og Forordn. 11. August 1797
Par. 23 kunne tjene lil Eksemp-
ler, og alleređe det nævnte Re-
skript af 1688 viser, at den da
nylig udlcomne norske Lov ikke
umiddelbart som en saadan,
men kun i Krafl af en særlig
kongelig Befaling blev gældende
for Færøerne. Efler at Norge
ved Fredstraktat med Sverrig af
14. Januar 1814 blev nfstaaet til
denne Stat, men med Tilføjelse
om, at Færøerne ej deri vare
indđragne (hvilkel paa lige
Maade blev besteml med Hen-
syn til Grønland og lsland), er
heller ingen almindelig Bestem-
melse givet, hvorefter disse Øer
skulle være indtraadte i Lovfæl-
lesskab med Danmark. Norske
Love og de norske Forordnin-
ger, som der vare indførle, ere
alene i Kraft, og uagtet de se-
nere Anordninger, som ere givne
for Færøerne, have slutlet sig
lil de đanske og i nogle Enkell-
heder frembragl nogen større
Retslighed, end der forhen fandt
Sled, saa har del dog været en
fast antaget Regel, at ingen for
Danmark udkommeii Lov som
saadan havde bindende Kraft
paa Færøerne, men først efter,
at det var unđersøgt, om den
enten uforandret eller med visse
Lempelser der kunde være an-
vendelig, hvorpaa det, naar det
første fandles klart, var ved
kongelig Resolulion af 16. Juni
1821 overladt vedkommende Re-
geringskollegium . . .«
Ørsted: pag. 35.
». . . . Jeg har omtvivlet, al
der burde gives nogen Yalglov
for Færøerne, forinden Færin-
gerne selv have haft Lejlighed
til at ytre sig angaaende det
Forhold, hvori de ønske at staa
til Grundloven. . . . Jeg har an-
taget, at Færøerne ikke høre
umiđdelbart ind under Grund-
loven eller den udkomne Valg-
lov, og detle har jeg begrundet
ved, at Færøerne aldrig hidtil i
Lovsproget ere indbefattede un-
der Danmark, og at deres For-
hold i det hele er meget for-
skellige fra Danmarks', og dels
derved, at Grundloven aldeles
ikke er indrettet saaledes, al
den ligefrem kan være anven-
delig paa Færøerne. Jeg har
fundet det billigt og naturligt,
at Færingerne fik Adgang til
den đanske Rigsdag, men det
burde ske under b'orudsætning
af, at de ønskede det, og under
saadanne Betingelser, hvorved
de maatte anse sig betryggede
for, at den Delagtighed, der blev
indrømmel dem, blev en Sand-
hed og kunde komme dem vir-
kelig til Nytle. . . . Man har
paaberaabl sig Par. 18, men her
nævnes Slesvig og Island alde-
les paa samme Maade som Fær-
øerne, og der kan altsaa ikke
lænkes nogen Grund, hvorfor
Færøerne pludselig, uden at ad-
spørges, skulle indlemmes i
Grundloven. Jeg har ogsaa paa-
beraabl mig den højtærede
Indenrigsministers Usikkerhed,
hvorvidt man havde truffet det
retle eller ikke, angaaende hvor-
vidt Færøerne skulde indlemmes
i selve Rigsdagen eller ikke. . .«
#
Ørsted: pag. 39.
». . . . Jeg maa bemærke, at
Udlrykket »Danmarks Rige«
ikke fandtes i Grundlovsud-
kastet. Der stod Damnark og
Slesvig, men det var noget, som
siden under Rigsforsamlingen
blev anlaget, at man kunde
bruge Udtrykket Danmarks Rige,
som skulde omfatte mer end
Danmark, men en bestemt Ud-
talelse af, hvad man dermed
mente, fandt ikke Sted.
Her fremkom et Forslag, som
gik nd paa, at det skulde erklæ-
res, al Island og Færøerne vare
indbefattede derunder, men det
blev taget tilbage. Man fandt, at
der var mangfoldige Vanskelig-
heder med at bestemme Om-
raadel af Danmaiks Rige; det
er altsaa i Grunden et tvetydigt
Udlryk, man har brugt, som
slel ikke har fundet nogen For-
klaring paa Rigsdagen, og hvor-
fra man ikke kan argumentere.
Jeg tror, ja, jeg finder det alde-
(Framhald á síðu 4)
MERKIÐ hevur fund í Avhalds-
húsinum i kvøld kl. 9.