Tímin - 27.06.1946, Blaðsíða 2

26. 4. árg.
TIMIN
27. juni 1946
W % m i n lNr^
Hósdagin 27. juni 1946.
Útgcvari: Havnar Framburðsfelag.'
Ábyrgdarmaður:
Einar Joensen
Avgreiðsla: Telefon nr. 143.
P r e n t s m i ð j a :
P.f Landsprcntsmiðjan. Tlf. 143
Haldaragjald: 2 kr. ársfjórðingin,
í leyssølu: 15 oyru eintakið.
Lýsingarprísur: 12 oyru pr. mm
áforsíðuni, aðrastaðni: 10 oyru.
(Avsláttur fyri fastar lýsingar
eftir avtaluj.
Teir sáddu ósannindi,
men hvat heysta teir?
Av leini grein, sum Tímin í
dag ber fram eflir danska blað-
num Information, framgongur,
at danska ríkisslýrió hevur ikki
torað tikið ábyrgđina fyri at
góðkenna la av sambandsmonn-
um, javnaðarmonnum og Io}'s-
ingai manninum Jákup í Jákups-
stovu samtyktu alkvøðu í Før-
oyum fyri ríkisstýrisins stjórnar-
skipanarnppskoli ella eisini loys-
ing, uttan at flokkarnir á danska
ríkisdegi hava játlað. Tað hava
teir gjørt, og so stalt liggur
málið nú heill ørvisi fyri.
Við samráðingarnar í Keyp-
mannahavn vóróu hesar treytir
ikki setlar upp móli hvørjum
øðrum. Væl helt Knud Krislen-
sen, statsministari, fram fleiri
ferðir, at helta var tað longsta,
ríkisslýrið kundi ganga »inden-
for Grundlovens Rammer.« Men
fyri at taka til tann úrdráltin
av samráðingarorðaskiflinum,
sum nú liggur prentaður til
skjals, so slendur um fundin 6.
februar soleióis tikió til: »Stats-
ministeren har ikke ment, at
man fra- dansk Side ikke vil
have noget med Færøerne at
gøre, hvis Færøerne selv vil
overlage deres Forvaltning.« Og
á fundinum 18. marls segði stats-
ministarin: »Vi kan ikke fra
dansk Side acceplere de mod-
tugne Forslag som Samhørig-
hedsgrundlag. Men vi har inlel
imod at forhandle om en trak-
latmæssig Ordning ved en eveu-
tuel Adskilíeise, der maa kunne
ske under forsonlige Former.
Men en saadan Traktat vil na-
turligvis ikke kunne indeholde
Forpliglelser for Danmark med
Hensyn til sociale og andre Op-
gaver paa P'ærøerne.«
Eina slíka samvirkan var tað,
vil umboðsmenn fyri sjálvstýris-
samgonguna kundu ganga við
til út frá seinasta valúrsliti. Vit
vildu ikki og vilja ikki binda
okkum undir danskari grund-
lóg, lað er lað, ió skilur okkum
frá javnaðarmonnum, sum siga
seg fegnar vilja liva undir henni
og lí prógva, at teir eru sam-
bandsmenn í roynd og veru.
Eg kann taka eilt dømi aftrat,
úr frásøgnini frá fundinum 11.
februar, har stendur: »Statsmi-
nisleren var klar over, at man
ikke nu kunde vedtage en ende-
lig Ordning, og at del kunde
være gavnligt, konkret at drøfte
de enkelle Forhold. Men (vendt
mod Th. Pelersen) et Forslag,
soni en saadan Drøftelse maatte
munde ud i, lcnnde ikke beteg-
nes sotn et Ultimatam fra dansli
Side.a. Sammett við hesi dømi
lievur tað minni týdning, at
statsminislaiin á seinasta fundi
illskaðist, tí ikki gekk eftir vild,
og segði: »Vi mener, at en
Folkeafstemning er nødvendig.
Hvis der ikke kommer el Fler-
tal for Ordningen, maa Følgen
være, at Færøerne bliver selv-
stændige,« tí beint aftaná stendur:
»Udenrigsministeren vilde dog
mene, at en P'orkastelse af denne
Ordning ikke nødvendigvis
maatte medføre en Adskillelse.«
Sum tað framgongur av tí,
eg her havi tikið til, var tað á
púra ósonnum grundarlagi, at
sambandsmenn, P. M. Dam,
Jákup í Jákupsslovu og Ellindur
Patursson hava júkað niður í
fólk, at ríkisslýrið selli okkum
tvíbýti, annaðhvørt ganga undir
grundlógina donsku ella eisini
loysast frá Danmark. Teir báðir
sambandslingmenn, sum lullóku
í samráðingunum í Keypmanna-
havn, hava mær kunnugt hvørki
munnliga ella skrivliga luttikið
í hesari villføring, teir bóru á
tingi fram ta áskoðan, fíggjar-
ráðharrin danski segói sum sína,
at um ríkisslýrisins uppskot ikki
var samtykt, fullu Føroyar aftur
í amlssløðuna.
Ósannindini hava fruktað væl.
I Føroyum er øsing og í Dan-
mørk við. Eftir donskum blað-
greinum at døma hava Danir
kent løglingssamtyklina sum ein
knýllan neva fyri andlilið og
siga nú: Til um tað. — Vit vila
ikki, um allir danskir poliliskir
flokkar, eisini teir, sum untu
okkum heilt frí kor, nú stanđa
saman á hesi avgjørdu støðu,
um so er, verður ikki væl vorðið
Dana og Føroyinga millum.
Sjálvstýrisfólkið letur seg ikki á
henda hált kúga at atkvøða fyri
donsku grundiógini. Tað kann
ikki sila heima og lata ein
jninnilula samtykkja hesa skaði-
ligu skipan, men má annaðhvørt
seta nei fyri sljórnaruppskoti-
num ella kross fyri loysing. Og
teir, ið spunnið hava í hesar
tvinnu kostir, mugu ikki vænta
sær friðalig politisk viðurskiftir
í Føroyum, um tað skuldi eydn-
ast at fingið Føroyar bundnar
við grundlógarhafti. Teir mugu
helđur ikki vænta sær tøkk frá
Dønum, tí tað, teir ynska, er at
fáa frið við Føroyingar og ikki
slríð av nýggjum. Tá vilja teir
heldur lata oklcum fara.
Rikard Long
Hvataveiðin
Til hvalastøðina við Áir eru
nú komnir 14 hvalir. Báðir
bátarnir liggja í løtuni og reinska
ketlar.
Danslta stjórnin
og fólkaatkvøðan
Hvussu đanska ríkisstjórnin
hevur tikið móti tíðindunum um
løglingssamtyktina um fólkaat-
kvøðuna stendur í donskum
bløðum at lesa. Vil taka her
upp aflur grein úr Information
12. juni:
Folkeafstenming paa Færøerne
Regeringen og Rigsdagspartierne
biliiger Lagtingets Beslutning om
Afstemning til September
Som bekendt vedtog del fær-
øske Lagtings Flertal, efler at
Laglinget havde forhandlet om
Regeringens Tilbud angaaende
Udvidelse af Selvslyret, at der
skulde lioldes Afslemning om
Regeringstilbudet, idet der sam-
tidig skulde opstilles et Mod-
spørgsmaal til Vælgerne om
Løsrivelse. Denne Beslutning
har været forhandlel i Regerin-
gen, idet der ikke uden videre
kan afholdes Afstemning, fordi
Lagtinget vedtager del. Regerin-
gen maa billige en saadan
Fremgangsmaade. Og det gør
Regeringen. Men den har ønskct
at have Rigsdagspartiernes Tii-
slulning.
Efter at Regeringen nu har
forelagt Forslaget for Parlifor-
mændene og faaet deres Rilli-
gelse til Planen om Afslemning,
er det sandsynligst, at Partierne
ogsaa godkender denne Frem-
gangsmaade, naar den i Dag
forelægges dem af Parlifor-
mændene.
Imiđlertid er Spørgsmaalene
Gensland for Diskussion paa
Færøerne, idet FolkGflokken har
ønsket (lere Spørgsmaal besva-
ret af Vælgerne, nemlig om de
ønsker Sambandet opretholdl i
den nuværende Form, og om
Vælgerne ønsker endnu mere
udvidel Selvstyre end det, Ilege-
ringen har tilbudl. Ialt altsaa
fire Spørgsmaal. Det er ikke
hell klarf, hvorledes Regeringen
endeligt vil stille sig med Hen-
syn til Formen for Affatlelse af
del Spørgeskema, som Vælgerne
paa Færøerne skal hesvare.
Patursson vil Løsrivelse
Diskussionen om Selvslyre og
Løsrivelse er i fuld Gang paa
Færøerne, hvor den gamle
Kongsbonde Johannes Palursson
nærmest har brudt med sit Parti
F"olkeflokken, fordi del ikke an-
befaler den fuldslændige Løsri-
velse, og sammen med nogle
unge Færinger af forskellig po-
litisk Opfallelse har Palursson
startet Agitationen for el nyt
Løsrivelsesparti og appellerer til
Færingerne for at faa dem over-
talt til at vælge Løsrivelse. Der
opslaas Plakaler runđl paa Øerne,
og der agiteres ved Smaamøder.
Den økouomiske Udviklinger
iklce synderlig gunslig i Ojeblik-
ket. Afsætningen af færøsk Fersk-
fisk i England er i rivende Til-
bagegang, og de færøske Til-
godehavender i England opbru-
ges efterhaanden ved Vareind-
køb, der for langl den overvej-
ende Dels Vedkommende sladig
sker i England. Der har været
Ønsker om al optage et storl
engelsk Laan lil at købe Fiske-
skibe og Udrustningsmateriel for.
Men Færøernes Lagling kan
ikke laane i Udlandet uden Re-
geringens Billigelse. En Bestem-
melse, som nu benyltes flittigt i
Agilationen for Løsrivelse fra
Danmark.
Hvis Afstemningen ikke for-
styrres af tilfældige Begiven-
heder, der kan bringe Løsrivelses-
agitationen ind i en aktuel Hausse
situation — hvilket naturligvis
altid vil være muligt, naar alle
Midler tages i Brug — skulde
Afstemningsresullatel paa For-
haand være nogenlunde lil at
forudse, nemlig et Flerlal for Re-
geringsforslaget. Aligevel er Frem-
tiden svanger med nye Strids-
spørgsmaal, og den ulykkelige
Omslændighed, al nnin ikke i
Iíøbenhavn kunde opnaa Enig-
hed om et Selvstyreforslag — og
der var ikke langt igen — med-
fører nu megen polilisk Usikker-
hed paa Færøerne. Og megen ny
Agilation imod Danmark. Den
Ungdom, som har oplevel Krigs-
aarene uden for Færøerne, er
langt mere radikal i sine Krav
end de eksisterende færøske Selv-
styreparti, som ved det negative
Resultat i Købenlnivn faktisk
har mistet Mulighed for al bremse
en Imrtig Radikalisering af de
færøske Selvslyrekrav og en voks-
ende Agitalion for den fuld-
stændige Løsrivelse.
Á Havnini
hava liesi skip verið: Sunnu-
dagin: Veslurleiki og Norðan lil
Aberdeen, Vestmanna og V.ágoy
lil íslanđs. Mánadagin: Freya lil
Aberdeen, Grundich til Islands
á sildaveiði, Hamrnnes til Grøn-
lands, íslendskur bátur Thor-
steinn út Gøleborg til Reykja-
vfkar, týskur trolari Bussard úr
Islandi til Wesermunde, Dron-
ning Alexandrine úr Køhenhavn
til Reykjavíkar. Týsdagin: Isl.
hálur Saron úr Gøteborg lil Is-
lands, Alberl og Thor lil íslands,
l’jaldur úr København. Miku-
dagin: St. Jaques til íslands,
Daxhound úr Onglandi við olju,
Mjóanes lil íslands á sildaveiói.
Glyvursnes
. Ætlanin er at Glyvursnes skal
fara í annaðkvøld (il Danmarkar
eflir vørufarmi. Hiðani hava teir
nakað av hvalalýsi lil farm. Hon
skal leggja at í Noreg og seta
eini 15 ferðafólk av har.
Seinri fer hon helst til farma-
sigling í úllondum og ikki á
sildaveiði, sum ætlanin var, lí
ógjørligl tykist al fáa falur á
tunnum.