Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.09.1922, Blaðsíða 4
54
TÍMARIT V. F. í. 1922.
for alle, og som tager Hensyn til de Krav, som
Landets Forhold og de foreliggende Materialer
kræver.
Som Forholdene nu er, bestemmer Byggeved-
tægten, at der ikke maa bygges af andet Materiale
end det, som er omtalt i Vedtægten, men ikke
destomindre bliver der udfört mange Jernbeton-
etageadskillelser, som der aldrig er givet Tilladelse
til, og som aldrig har været beregnede. Jeg har
truffet et enkelt Tilfælde, hvor Konstruktionerne
uden Tvivl har været overarmeret, men i Alminde-
lighed er Konstruktionerne for svage.
Der foreligger i Öjeblikket ikke meget Erfarings-
materiale, men noget foreligger der dog, som giver
et Fingerpeg om, hvor vi er henne, og sammen-
holder man dette Materiale med de Erfaringer,
man har gjort i Udlandet, forekommer det mig,
at det er muligt paa Grundlag af udenlandske Nor-
mer straks at kunne udarbejde nogle forelöbige is-
landske Normer, som man derefter, saa snart der er
blevet samlet et sikrere Grundlag, kan revidere, idet
man samtidig tager Hensyn til det forhaabentlig
höjere Udviklingstrin, som Haandværkerstanden til
det Tidspunkt har naaet; thi det er jo nemlig den
Vej, man skulde frem: at oplære en dygtig Ilaand-
værkerstand, der alene fik Adgang til Udförelse af
tekniske Arbejder, og til hvilken man da ogsaa
kunde stille visse Fordringer. Saa vidt mig bekendt
findes der ingen Lærebog paa Islandsk i Jernbeton,
saa Haandværkeren, der vil have nöjere Kendskab
til Faget, er henvist til Udlandets Litteratur; men
de allerfleste Læreböger fordrer Kendskab til Sta-
tik, som de fleste Haandværkere her intet kender
til. Jeg tror at Jernbetonnormer udarbejdet med
tilbörligt Hensyn til alle Sider, vil kunde vække
Interesse hos Haandværkerne for Problemerne og
derved danne Grundlaget for et mere indgaaende
Studium af Faget.
Med Hensyn til de Erfaringsresultater, man alle-
rede har opnaaet, skal jeg ikke trætte Dem med
de allerede kendte og beskrevne Forsög, men kun
oplyse, at der ved Bygningen af det ny Bolværk her
i Havnen er blevet udfört nogle Böjningsforsög
under forskellige Forhold af Ingeniör Vejlgaard.
Prövebjælkerne var alle stöbt af islandske Stöbe-
materialer, nemlig groft Strandsand fra Gufunes
og Strandsingels fra Jón porlákssons Stenleje paa
Kjalarnes. Prövebjælkerne gav fölgende Resultater:
(Se omstaaende Tabel.).
Udfra disse Resultater kan man naturligvis ikke
slutte noget almindeligt, da de anvendte Materialer
ved de forskellige Byggeforetagender er meget for-
skellige, men for disse anvendte Materialers Ved-
kommende har man Lov til at tro, at de giver et
nogenlunde sanddru Billede af Forholdene; det er
Blaiidnings- Al- der Dage I II III IV Mid Anrnærkninger
forhold kg./cm.2 del
1:2:3 28 250 187 189 203 207 (193)
1:2:3 28 160 188 177 Udsat for Flod og Ebbe i 28 Dage
1:1:3 58 185 210 197 Do. Do.
1:27.: «7. 27 158 167 183 157 166
1 : 27. : 3*/2 39 165 195 180 Do. Do. i 39 Dage
1:3:4 29 128 105 124 105 115 Ikke vandede
kun Skade, at der ikke foreligger flere Forsög, der
vilde give en större Sandsynlighed for Resultater-
nes Paalidelighed, da Materialer, tagne fra samme
Leje, kan udvise Forskelligheder efter de forskellige
Steder i Lejet, hvorfra de er tagne. Forsögene synes
at vise, at det ingen Indflydelse har, om Hærdningen
foregaar i skiftende Flod og Ebbe, eller i Luften.
Desuden synes det at fremgaa, at Brudspændingen
for Betonen ligger noget lavere end for danske og
forövrigt andre udenlandske Betonblandinger. Blan-
dingsforholdene varierer derimod saa lidt, at man
intet tör slutte deraf, navnlig da Bjælkerne i
Blandingsforholdet 1:3:4 maa udskydes, da de
er hærdede under saa ugunstige Forhold.' Man kan
kun af de lave Spændinger, der er fundne for disse
Bjælker, tro, at Vandingen har en stor Indflydelse,
hvilket ogsaa gælder for Beton stöbte af uden-
landske Materialer. Det er min Agt næste Aar at
fortsætte disse Böjningsforsög, baade med samme
Stöbematerialer, som af Ilavnen anvendt, men ogsaa
med de almindeligst nu anvendte Materialer, d. v. s.
Sand fra Eidsgranda og Skærver af hugne Graa-
sten. Disse Forsög i Forbindelse med Knusnings-
forsög, som nu kan foretages paa Statens Værk-
steder, mener jeg vil kunne danne en Rettesnor for
de Spændinger, man vil kunne tillade i de forskellige
Konstruktionsdele, naar de sammenholdes med de
Erfaringer, som de lngeniörer hertillands, der har
beskæftiget sig med Jernbetonkonstruktioner, har
höstet gennem Aarene og maaske kan göre under
Udarbejdelsen af Normerne ved de af dem allere-
de udförte Konstruktioner, f. Eks. ved at maale
Nedböjninger, blivende og elastiske og nærmere
undersöge Konstruktionernes Tilstand nu og For-
hold under forskellige Belastningsforhold, vaesentlig
ved Bestemmelse af eventuelt fremkomne Revner.
Det forekommer mig, at denne Sag har Bud til
alle bygningsinteresserede og i förste Række natur-