Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.09.1922, Blaðsíða 5

TÍMARIT V. F. 1. 1922.
55
ligvis til de Ingeniörer, der beskæftiger sig med
denne Gren af Ingeniörvidenskaben; det er en Sag,
som foruden sin teoretiske og sin praktiske Side
tillige er et Spörgsmaal om Penge. Det er maaske
billigt i Öjeblikket at bygge usolidt, men hvad der
er sparet i Öjeblikket, vil let blive til en flerdoblet
Udgift i Fremtiden, navnlig ved Jernbetonkonstruk-
tioner, der ikke let lader sig ændre eller udbedre, og
det er jo endda et Spörgsmaal, om den, der bygger
usolidt, bygger billigt, da Usoliditeten kan stamme
fra en urigtig Fordeling af de anvendte Materialer.
For at kunne bygge billigst muligt, maa der an-
vendes et Minimum af Materialer fordelt paa den
íordelagtigst mulige Maade, men dertil fordres et
teoretisk Kendskab til Konstruktionernes Bæreevne,
som Bygmesteren maa oplyses om af dem, der har
Kendskab til denne Side af Sagen.
Om det bliver muligt at faa gennemfört en ny
Byggevedtægt i Aar, ved jeg ikke, men den gamle
Byggevedtægt giver Bygningskommisionen Ret til
at nægte Udförelse af Konstruktioner af andet Ma-
teriale end omtalt i Byggevedtægten; det er Me-
ningen at benytte denne Ret paa den Maade ikke
at tillade Udförelse af Jernbetonkonstruktioner
uden forudgaaende Indsendelse af Tegninger og Be-
regninger. Med manglende Enighed mellem Tek-
nikerne om Fordringerne, der bör stilles til disse
Tegninger og Beregninger, vil dette let give An-
ledning til Misforstaaelser og Uoverensstemmelser,
hvorfor jeg ogsaa af denne Grund mener det mest
formaalstjenligt, om Normerne udarbejdes af In-
geniörforeningen.
I nær Forbindelse med Normerne staar desuden
at fastslaa, hvilke Belastninger og Egenvægte, der
skal regnes med i de forskellige Tilfælde, og hvilke
tilladelige Trykspændinger man vil tillade paa de
forskellige Materialer og Byggegrunde, altsaa For-
hold, som er omtalte i Dansk Ingeniörforenings
Husbygningsnormer. Mest hensigtsmæssigst fore-
kommer det mig, om Normerne for Jernbeton tillige
indeholdt disse Bestemmelser, saaledes at alle Be-
stemmelser vedrörende Bygningsspörgsmaalet kunde
findes enten i Bygningsvedtægten eller i Normerne
og saaledes blev let tilgængelige for den almene
Mand paa det islandske Sprog.
Med Hensyn til Detaillerne i de foreslaaede Nor-
mer skal jeg udtale, at jeg anser det for hensigts-
mæssigt at udforme alle Bestemmelserne kort og
populært og vedföje alle videnskabelige Detailler
med mindre Skrift.
Af Materialerne skal jeg först omtale Jernet. For
större Bygværkers vedkommende kan man vel gaa
ud fra, at Jernet bestilles direkte fra Udlandet, og
for dettes Vedkommende vil man kunne stille de
sædvanlige Fordringer, men for mindre Arbejders
Vedkommende er man nödt til at anvende det Jern,
som findes paa Stedet, og det er usikkert om det
tilfredsstiller disse Fordringer. Kan det ikke paa-
vises, at det tilfredsstiller Fordringerne, maa man,
for ikke at slaa af paa Sikkerheden, sætte de til-
ladte Spændinger skönsmæssigt ned.
For Stöbematerialernes Vedkommende vil man
være nödsaget til nöjere at undersöge disse, navn-
lig hvad Kornstörrelserne angaar og disses indbyr-
des Vægtmængde i de mest anvendte Sand- og
Gruslejer.
Men Ilensyn til Udförelsen er der næppe Grund
til at slaa af paa de Fordringer, der stilles andre
Steder, navnlig ikke, da Arbejdet i Almindelighed
her i Byen udföres ret omhyggeligt, og der ikke
kan lægges stor Vægt nok paa denne Side af Sagen.
Jeg skal i denne Forbindelse tillade mig at slaa
til Lyd for en större Anvendelse af Maskinblanding,
der er meget bedre og billigere, og nu, efter at
Byen er bleven forsynet med elektrisk Ström, let
lader sig praktisere. Ligeledes tror jeg, at man
skulde söge at komme bort fra den meget vaade
Blanding, der giver en meget porös Beton og hel-
lere anvende en mere omhyggelig Stampning, som
giver et langt bedre Resultat. Endelig maa der
lægges megen Vægt paa Jernenes omhyggelige An-
bringelse, Böjning og Sammenbinding, paa dette
Punkt bliver der efter min Erfaring slöset ikke saa
ganske lidt.
I Spörgsmaalet om Belastningerne paa de enkelte
Konstruktionsdele spiller det nogen Rolle, hvilken
Egenvægt af Jernbeton man behöver at regne med.
Jeg har ikke foretaget nogen Undersögelse paa dette
Punkt endnu; men jeg er tilböjelig til at tro, at
Egenvægten er mindre end 2400 kg, da det
anvendte Stenmateriale er forholdsvis let og Vægten
2400 kg for udenlandsk Beton gennemgaaende er
for stor for de almindeligste Konstruktioner. Kun
ved særlige Konstruktioner, navnlig i Skibsbygnin-
gen, kan Egenvægten stige betydeligt — indtil 2700
kg, paa Grund af den store Jernmængde.
I Spörgsmaalet om Spændingsfordelingen kan der
siges meget, navnlig hvad angaar de statisk ube-
stemte Konstruktioner. De Spörgsmaal, der interes-
serer mest i Husbygningen, er Indspændinger og
Kontinuitet. Af Hensyn til Udförelsens Simplifika-
tion gennemförer man gerne Beregningen saaledes,
at man faar en ensartet gennemgaaende Armering,
saaledes at Understötningstværsnittene og Midter-
tværsnittet i Forening kan optage hele det farligste
Moment, idet man altsaa tilladei1, at Konstruktionen
kan faa en forholdsvis stor Nedböjning.
Med de forholdsvis svære Mure, der anvendes af
Hensyn til Varmeisolationen, er der megen Grund
til at göre saa stort Brug af Indspændinger som