Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1971, Blaðsíða 10

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1971, Blaðsíða 10
20 TlMARIT VFl 1971 íslenzkir aðstoðarmenn. Til ferða- laga voru notaðir dönsku bátarnir tveir, eins og árið áður, tvær þyrl- ur og ellefu bllar. Ég hefi engar tölur um hve mikið þessi mæling kostaði, en ef horft er á þann mannafla, sem vann verkið og þann útbúnað, sem til þurfti, mætti alykta, að kostnaðurinn hafi ekki verið undir 60—70 milljónum króna á núverandi gengi. Jafnframt því að mæla höfuðnetið, var lögð áherzla á að endurmæla allar stöövar frá gamla netinu, sem til náðist, svo að sem mest gagn yrði að verkinu fyrir okkur í framtiðinni, en þær stöðvar, sem ekki voru end- urmældar, voru umreiknaðar í nýja kerfið eftir eldri mælingum. Á árunum 1957—1958 þéttum við netið um Árnes- og Rangárvallasýslu og 1959 var netið enn þéttað um suð- vestur hluta landsins, en þá voru mældlr grunnpunktar fyrri nýmæl- inga í mkv. 1:25.000 á því svæði. Á árunum 1957—1960 reiknaði GI all- ar þessar. mælingar inn í hið nýja kerfi. Að því loknu voru allar hnit- tölur og útreikningar afhentir Land- mælingum Islands. Er það geysimik- ið verk og vel og greinilega unnið. Þar má meðal annars sjá, hvernig hver hnittala er reiknuð og hve sterk eða nákvæm hún er. öll meðaltöl af stefnumælingum voru innfærð í sér- stakar bækur, þar sem ennfremur voru skráðar vörpunarleiðréttingar hverrar stefnu ásamt log. af línu- lengdum, og ennfremur hæðir. Allar þessar heimildir voru bundnar í bæk- mt með sterku stálkjalarbandi. Mælingin var byggð á 3 grunnlín- nm mældum með geodimeter. Er fyrsta grunnlínan í Flóanum frá Strýtu og upp í Ingólfsfjall. önnur grunnlinan er í Strandasýslu á Enn- ishöfða og sú 3. á Hólsfjöllum norð- ur. A sömu stöðum voru gerðar hnattstöðumælingar og auk þess í Hjörsey á Mýrum, en þar var stefna netsins ákveðin. Fyrsta flokks stöðv- arnar voru reiknaðar í tölvu GI, en allar aðrar stöðvar voru reiknaðar i hendi, undir umsjón Statsgeodæt J. F. Chantelou. Deyfi ég mér hér með að lesa skýrslu hr. Elvins Kejlsö, deildarstjóra fyrstu geodætdeildar GI um útreikninga fyrsta flokks netsins, en Kejlsö mældi sjálfur hnattstöðumælingarnar í F16a grunn- Hnunni. Vil ég leyfa mér aS lesa hana á frummálinu. Hann segir svo: „Nettet er beregnet ved en samlet udjævning med korrelater efter mindste kvadraters metode. Geogra- fiske koordinater er beregnet efter Ölanders formler og en beregning af konform koniske koordinater er foretaget. En skitse over netter fölger. Stationsudjævnlngen Vinkelmálingen er tilstræbt udfört som förste del af viakmáling, altsá som máling af vinklerne, 1-2, 1-3, 1-4, . . . Imidlertid er princippet med fast udgang for málingerne ikke altid overholdt, ligesom flere retninger ofte er sammenmált i satsmáling. For at fa en eentydig bestemmelse af retningerne ud fra det foreliggende talmateriale er der foretaget en streng stationudjævning efter Bessels metode (Jordan-Eggert: Handbuch der Vermessungskunde 7. udg., I, side 295). En beregning af retningsvægte er ikke foretaget, idet det er skönnet, at en netudjævning med retningsvægte ikke vil ændre resul- taterne og ikke forbedre deres god- hed væsentligt. Alle retninger har derfor fáet vægten 1. Fra stationsudjævningen er be- stemt middelfejlen p& en 8 gange mált retning; denne blev m = ± 0."82. Betingelsesligningerne Efter en forelöbig sideberegning og beregning af excesser er kon- stantleddene for trekant- og firkant- ligningerne bestemt. Konstantleddene varierer op til ca. 10" med en ud- præget tendens til positive værdier. Der har været tvivl om, hvorvidt siden 143 Mælifellshnúkur — 2006 Tungnafellsjökull skulle medtages i nettet, idet de to trekanter, der stöder op til denne side, har ret store konstantled med modsatte for- tegn. Da konstantleddenes numeriske værdi ikke var væsentlig större end andre konstantled, og da der öjen- synlig ikke forelá en málfejl, er for- bindelsen medtaget. Nettet har iövrigt givet anledning til 42 trekantligninger, 4 firkant- Hgninger, 17 sideligninger, 2 basis- ligninger og 3 Laplace-ligninger. Basisligningerne er opstillet mellem 1260 Ennishöfði — 1172 Leiðaröxl og 2003 Strýta — 60 Ingólfsfjall og mellem 2003 Strýta — 60 Ingólfsfjall og 2028 Hrossaborg — 2038 Syðra- Norðmelsfjall. Laplace-ligninger er opstillet ud fra station 99, Hjörsey, hvis lodafgivelse er sat lig nul. Konstantleddene for side- og basis- ligninger havde forventet störrelse med undtagelse af de ligninger, i hvilke sigtet fra 2002 Eiriksjökull — 2004 Rauðfossaf jall var involveret. Disse konstantled var betydelig större end forventet, hvorfor det besluttedes at tage dette i betragt- ning ved udjævningen. Laplace-ligningernes vægte er be- stemt ved sammenligning af stations- middelfejlen og Laplace-leddenes middelfejl. Vægtene kunne alle sættes til 1. Ferrero-middelfejlen beregnet af trekant- og firkantligningernes konstantled blev: m = ± l."9 Udjævningen Udjævningen er foretaget pá. insti- tutets hulkortanlæg. Der er foretaget to udjævninger. Den ene som en al- mindelig korrelatudjævning, den anden som en korrelatudjævning med et enkelt element, idet retningen 2002 Eiríksjökull — 2004 Rauðfossafjall i den anden udjævning ikke er be- tragtet som mált störrelse, men som en ubekendt. Resultatet af de to ud- jævninger blev for den págældende retning, at den efter den förste ud- jævning fik et korrektiv pá ca. 10" (hvilket var mere end 3 gangs middelfejlen), medens den efter den anden udjævning fik et korrektiv p& ca. 30". Herefter mátte det anses for godtgjort, at den p&gældende retning var behæftet med en fejl, og for de videre beregninger blev fölge- lig resultaterne fra den anden ud- jævning benyttet. Efter udjævningen er bestemt middelfejlen for en 8 gange mált retning ved udjævningens v-system. Middelfejlen blev: m = ± l."9 Geografiske koordinater De geografiske koordinater er alle beregnet efter ölanders formler. Udgang for koordinaterne er st. 99, Hjörsey, med koordinaterne cp == 64° 31' 29."260 l — —22° 22' 05."840 a = 44° 12' 16."8 mod 101, Grímsstaðamúll. Konform koniske koordinator Ef konform konisk koordinat- system er bestemt s&ledes:

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.