Læknablaðið - 01.06.1963, Qupperneq 25

LÆKNABLAÐIÐ
53
H
C
H;,/ \h-
o=c c=o
V
i
-N
/
\
THALIDOMID
H
-c/ \h
■\/H
H
H H H
C OHs / ~C
H>c Y----Y /H
r—c
H H
0=C
V
k
,c=o
GLUTETIMID
HC C,HS
c'
/ \
HC 'CH>
0=C /=0
N
I
H
BEMEGR/D
Formler.
al nogen abnormiteter kunne
pávises lios dyrene ved forsögs-
periodens udlöb. Somers (1959)
har underbygget Kunz og med-
arbejdernes resultater. Somers
liævdede imidlertid, at den ringe
toksieitet kunne skyldes mangel-
fnld absorption. Beckmann
(1962) har dog senere pávist,
at hos rotter absorberes talido-
mid hurtigt og i store mængder
efler peroral indgift.
Jung (1956) og Stárk (1956)
var blandt de förste, som an-
vendte talidomid i klinikken. De
fandt, at stoffet havde stort in-
dikationsomráde som sedativum
og hypnotikum, samt at dets an-
vendelse var forbundet med fá
bivirkninger. Stárk hævdede
endvidere, at med talidomid
kunne den normale sövnrytme
genoprettes, hvorefter stoffet
eventuelt kunne seponeres. Se-
nere arhejder af bl. a. Burley et
al. (1959) og Lassagna (1960)
bekræfter stort set de tidligere
meddelelser. Lassagna, som er
erfaren klinisk farmakolog med
tilknytning lil Johns Hopkins
Universitet, slcrev: „The evi-
dence availahle to date is tliere-
fore encouraging and arouses
tlie hope tliat thalidomide mav
represent a significant advance
in iiypnotic therapy, but wider
experience is needed to define
precisely the addiction liability
and safetv margin of the drug
in man.“
Hos mennesket havde talido-
mid en sá ringe akut toksicitet,
at De Souza (1959) anbefalede
stoffet som aflöser for andre
hypnotika og sedativa. Burley
(1960) beskrev 13 tilfælde, hvor
talidomid blev indtaget i meget