Heima og erlendis - 18.10.1947, Side 4

Selv om Aarene har fojet
graat i Haaret, saa er 0jet
stadig fuld af Ungdoms Lue,
intet kunde Aanden kue;
han til Dagens Gerning moder,
og hans Pen af Sprælskhed gloder,
ej fra Idealer viger;
linergien nærmest stiger.
Naar i Dag de 60 han íylder,
vi i Vennelag ham hylder,
her i Hjemmets stille Hygge
vil vi onske ham til Lykke.
Lad os alle Glasset hæve
og forcnes om den gæve
Porfinnur og Tak ham bringe,
lade Leveraabet klinge.
—d.
9.1,. NÍOI.LF.RS UOGTR. KBIIVTl