Skírnir - 01.04.1991, Side 74
68
EYSTEINN ÞORVALDSSON
SKÍRNIR
Þessi orð gefa til kynna að Jóhann sé frábitinn því að planta pólitískri
hneigð í bókmenntaverk sín, sögur jafnt sem kvæði, enda gerði hann
það aldrei.
I tengslum við umfjöllunina um Undir Helgahnúk ræðir Jóhann
um hlutskipti ungra rithöfunda, einkum íslenskra. Hefur hann
augljóslega eigin reynslu í huga, svo og reynslu Halldórs og bók hans.
Þeir hafa enda víðara sjónarsvið en aðrir íslenskir höfundar, báðir
þekkja ástandið í Evrópu og hugsa út fyrir heimamenninguna. „Því að
örlög vor eru ekki fyrst og fremst þjóðleg heldur evropisk og hin
gamla, góða Evrópa, móðir vor, er orðin laus á kostunum og lætur
uppeldið vaða á súðum!“ segir þar. Hann fjallar líka um aðstæður
æskulýðs í Evrópu á þessum árum eftir fyrri heimsstyrjöldina. Þá
ríkir upplausnarástand, ekki síst í Þýskalandi. Hinar yngri kynslóðir
hafa glatað trausti á forsjá hinna eldri og lífsgildi þeirra. „Því að aldrei
fyrr hafa boðorð feðranna reynst sonunum jafnhaldlaus og nú.“ Hin
gamla Evrópumenning er úr gildi fallin, hyggindi hennar,
raunveruleiki, siðfræði og sannleikur. „Langa, langa lengi hefur engin
uppvaxandi kynslóð átt jafn hörðum örlögum að sæta og vér, sem nú
vöxum upp. Munaðarleysið og heimilisleysið er, í orðsins fyllstu
merkingu, orðið vort hlutskifti." Jóhann tengir skáldsögu Halldórs
þessum aðstæðum, hann segir að slíkri æsku veitist harla erfitt „að
finna sálaröflum sínum það samræmi sem hið fullkomna vaxi upp af.
- Og þó er þessi bók sem ber í sér sundrung tveggja veralda, þessi bók
sem vaxin er upp af efanum, flóttanum, vonleysinu, þorstanum,
óskinni, þránni - yfirgnæfandi jákvæð að gildi!“
Frá draumi til svefnrofa
Lífsviðhorf Jóhanns Jónssonar og skáldskaparviðhorf hans eru
óaðskiljanleg. Hann lifði fyrir skáldskap og hrærðist í skáldskap
meðan ævin entist. Líf hans sjálfs var undarlegur skáldskapur með
sorglegum endalokum. Hann finnur sterkt til þeirra örlagaríku
umskipta sem urðu með heimsstyrjöldinni og finnst hann lifa á tíma
menningarlegrar upplausnar eða í tómarúmi milli tvennskonar heima.
Finnst að hann sé af einskonar glataðri kynslóð sem sé að missa