Skírnir - 01.04.1991, Qupperneq 140
134
HELGA KRESS
SKÍRNIR
stíu almenns slúðurs, en aðrar gróðrarstíur eru veislur og drykkjur.
Þegar menn verða ölvaðir fara þeir út fyrir leyfileg mörk og missa
stjórn á tali sínu. Þetta getur reynst þeim banvænt, enda er í Háva-
málum jafnt varað við drykkjuskap sem konum, þar sem hvort
tveggja er hvað eftir annað tengt tungumáli.
III
Sem gott viðmið um eðli slúðurs í íslenskum fornbókmenntum má
nefna orðræðu Loka í Lokasennu, en kvæðið er nánast frummynd
slúðurs, þar sem flestir þættir þess koma í ljós. Æsir sitja stórbrotna
veislu og eru drukknir mjög, en „sjálft barst þar öl“, eins og segir í
inngangi kvæðisins.1 Þarna eru allir samankomnir nema Þór sem er illa
fjarri í austurvegi, mjög sennilega að berja tröll. Loki hefur verið
rekinn úr veislunni fyrir ósæmilega hegðun, en munar í ölið og kemur
aftur til að heyra hvað goðin „hafa að ölmálum“ (1. er.). Inn kominn
svívirðir hann hvert goðið á fætur öðru, og felast svívirðingarnar í
slúðri sem um þau gengur. Slúðrið um æsi varðar ergi þeirra og annað
karlmennskuleysi, svo sem framhjáhald eiginkvenna, sem er mikil
skömm. Myndmálið í orðræðu hans tengist mjög konum og líkams-
hlutum, einkum þeim neðri: „„Þegi þú, Njörður [...] Hymis meyjar /
höfðu þig að hlandtrogi / og þér í munn migu““ (34. er.). „„Þegi þú,
Týr, / það varð þinni konu, / að hún átti mög við mér““ (40. er.). Bragi
er ,,„við víg varastur / og skjarrastur við skot““ (13. er.), og við Óðin
segir hann, og vitnar beint í slúður, að ,,„þig síða kváðu / Sámseyju í““
(24. er.), en seiður taldist vera kvenlegt athæfi og fela í sér ergi.
Ásynjurnar vænir Loki um vergirni, lauslæti og framhjáhald: „„Þegi
þú, Iðunn, / þig kveð eg allra kvenna / vergjarnasta vera, / sízt arma
þína / lagðir íturþvegna / um þinn bróðurbana““ (17. er.). „„Þegi þú,
Gefjun, / þess mun eg nú geta, / er þig glapti að geði / sveinn hinn
hvíti, [...] og þú lagðir lær yfir““ (20. er.). „„Þegi þú, Frigg, [...] hefir æ
vergjörn verið““ (26. er.), „„Þegi þú, Freyja, [...] er-a þér vamma vant:
/ ása og álfa, / er hér inni eru, / hver hefir þinn hór verið““ (30. er.).
í slúðrinu eru konurnar kynósa, en karlarnir argir. Sennan er mjög
1 Eddukvœði, bls. 199-216.