Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.09.2005, Qupperneq 59

Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.09.2005, Qupperneq 59
hluta til harmi og örvæntingu, þó að upphaf þeirra sé jafnan þannig. í nið- urlagi þeirra birtist hins vegar yflrleitt fullvissa um bænheyrslu sem oft endar í hreinni lofgjörð. Sálmur 13 með sinni síendurteknu spurningu, „Hversu lengi?“, er gjarnan tekinn sem dæmi í kennslubókum um harmasálmana. Hann þykir að formi, stíl og innihaldi sérlega dæmigerður fyrir þennan stærsta flokk sálmanna, samkvæmt viðteknu greiningakerfi sálmarannsókna gamlatesta- mentisfræða. Hversu lengi, Drottinn! Ætlar þú að gleyma mér um eilífð? Hversu lengi ætlar þú að hylja auglit þitt fyrir mér? Hversu lengi á ég að bera sút í sál, harm í hjarta dag frá degi? Hversu lengi á óvinur minn að hreykja sér upp yfir mig? (v. 3-4). Þess má geta að bandaríski presturinn og blökkumannaleiðtoginn Martin Luther King (1929-1968) notaði þennan sálm mjög mikið enda þótti honum hægt ganga í réttindabaráttu blökkumanna.9 Hversu lengi, Drottinn! Oft verður ekki ráðið af orðalagi harmasálmanna hvert er hið eiginlega tilefni harmsins. Innihaldið og orðalagið er almennara en svo. í ýmsum öðrum tilfellum er tilefnið hins vegar alveg ljóst. Það á til dæmis við hinn þekkta 137. sálm Saltarans: „Við Babýlónsfljót þar sátum vér og grétum er vér minntumst Síonar.“ Þarna er það söknuðurinn eftir Síon og heimþrá útlaganna sem er tilefni harmsins. Þessi sálmur veitir okkur innsýn í líf hinna herleiddu Gyðinga í Babýlon á síðari hluta 6. aldar f. Kr. Sálmurinn sýnir okkur hvernig hinir útlægu Gyðingar hafa komið saman til helgihalds undir berum himni við einhvern árbakkann í Babýlon, komið þar saman til að gráta örlög Jerú- salem, sinnar helgu borgar, og musterisins sem nú var fallið. Þeir hafa mátt þola háð kúgara sinna en heitið því að gleyma aldrei Jerúsalem. Fyrr skyldi hönd þeirra visna og tungan loða þeim við góm. Þessi sálmur hefur löngum verið mikið notaður af þeim sem í útlegð dveljast og menn hafa ort út af honum við slíkar aðstæður. Það átti t.d. bæði við um brottflutta íslendinga í Vesturheimi10 og einnig höfum við 9 McCann, J. Clinton, Jr. and Howell, James C. 2001. s. 23. 10 Ég hef birt grein um 137. sálm þar sem þessi túlkun hans er meginatriði. Sjá Gunnlaugur A. Jónsson 2005, s. 83-97. 57
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168

x

Ritröð Guðfræðistofnunar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritröð Guðfræðistofnunar
https://timarit.is/publication/1152

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.