Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.09.2005, Qupperneq 122

Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.09.2005, Qupperneq 122
Síðar í sama texta segir á þessa leið: Ef sá vill eigi kaupa tíðir á kirkju er á, og er hann útlagur um það þrem mörkum, en sá eignast kirkju er tíðir kaupir á. Ef sá maður er svo ungur að hann á eigi varðveislu fjár síns, eða sé hann af landi farinn, og vilja þeir eigi varðveita kirkju er fé hans hafa, og gera aðrir menn að, og á sá kost þá er tekur til fjár síns, hvort hann vill slíkt fá þeim sem þá hefir kostað er að hafa gert, eða vill hann að þeir eignist kirkju.58 í þessum málsgreinum er látið í það skína að kirkjur hafi verið í einka- eigu og í vörslu eigandans eða einhvers annars í umboði hans.59 Fleiri ákvæði sýnast hníga í sömu átt. Samkvæmt kristinna laga þætti Grágásar var það á valdi kirkjubónda að ákveða hvort hann losaði sig við sjúkan prest og sendi aftur heim til föðurhúsa en í almennum kirkjurétti voru ákvæði um það að leikmaður gæti ekki rekið prest frá kirkju sinni nema með samþykki biskups.60 Ef rétt er má líta svo á að stofnendur kirkna haft í reynd ekki gert neitt annað en að taka frá hluta af eignum sínum til trúarlegra athafna í þágu sveitunga sinna. Þetta „einkafyrirtæki" hafi síðan verið skráð undir nafni kirkjudýrlings, það hafí verið „firmaskráning“ þess tíma, að sínu leyti svipað því þegar fyrirtækjum nú á tímum er gefin sérstök kennitala.61 Fleiri fræðimenn hafa verið þeirrar skoðunar að í germanskri réttarhugsun hafí ekki annað komið til greina en að kirkjur eins og önnur mannvirki og hvers kyns hlutir væru eign manna af holdi og blóði og þannig hafi það einnig verið í öndverðri kristni hér á landi.62 Ekki eru samt allir á einu máli um 58 Grágás 1992, s. 14. 59 Sbr. þessi orð Jóns Loftssonar þegar hann deildi við Þorlák biskup Þórhallsson um kirkjuna í Höfða- brekkulandi: „Þér megit kalla þann bannsettan, sem þér vilit, en aldri mun ek í yðvart vald já minni eign undan mér, minni kirkju eða meiri, þeirri sem ek heftr vald iftr“ (Biskupa sögur 1. b. (1858), s. 283). 60 Grágás 1992, s. 15. Corpus Iuris Canonici 1, d. 810 (C.XXXVIII.). Ákvæði þetta mun vera frá biskupa- þingi 813. 61 Þýski réttarsögufræðingurinn Ulrich Stutz komst m.a. svo að orði þegar hann var að lýsa eignarréttarstöðu kirkna í germönskum löndum: „Mittelpunkt des Ganzen ist der Altargrund; er ist bei der Weihe nicht trad- iert worden, er ist im Eigentum des Grundherm verblieben. Auf ihm erhebt sich der Altar mit den Rel- iquien des Heiligen; des letztem Name ist die Firma, unter welcher der Gmndherr als Eigentiimer von Kirchengut auftritt und an dem Verkehr mit Kirchengut teilnimmt" (Die Eigenkirche als Element des mitt- elalterlich-germanischen Kirchenrechts. (Sonderausgabe) Darmstadt 1964, s. 19). Magnús Stefánsson hefur gert rækilega grein fyrir kenningum Ulrich Stutz í fyrrgreindu riti, Staðir og staðamál, t.d. s. 196- 200 (sjá 37. nmgr.). 62 Pétur Pétursson: Commentatio de jure ecclesiarum in Islandia ante et post reformationem ... Kaup- mannahöfn 1844, s. 33 (37. nmgr.), 53, 57-59. Paul Hinschius: Das Kirchenrecht der Katholiken und Protestanten in Deulschland. 2. b. Berlin 1878, s. 627 (3. nmgr.). Ebbe Hertzberg: Om Eiendomsretten til det norske Kirkegods, s. 7-13 (sjá 13. nmgr.). Orri Vésteinsson: The Cliristianization of Iceland, s. 106, 108 (sjá 9. nmgr.). 120
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168

x

Ritröð Guðfræðistofnunar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritröð Guðfræðistofnunar
https://timarit.is/publication/1152

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.