Jón á Bægisá - 01.12.2005, Blaðsíða 29

Tengsl listaskáldsins góða og Ijóta andarungans
hefur öðlast mikinn heiður og virðingu. Samt er hún jafn einmana og
áður og getur ekki lengur lifað í blekkingunni ... H.C. Andersen er mjög
frjáls í þessum frásögnum, því þarna getur hann sagt allt sem hann vill
um fólk og stungið eins fast og hann langar ... (Þýðing mín).
Humoren overstráler tragedien, fordi handlingen er lagt ind i tingene - i
stedet for menneskene. Men symbolene er enkle. Man kan nok se, hvem
den ensomme top er, som er blevet forgyldt og kommet til stor agt og
ære. Men fortsat er lige ensom og end ikke længere kan leve pá illusionen
... H.C. Andersen faler sig meget fri i disse fortællinger, fordi han kan
sige alt om mennesker og være sá bidende han har lyst til ... (Johannes
Mollehave 1999: bls. 42)
Kímnin yfirgnæfir sjálfan harmleikinn vegna þess að athafnirnar eru
bundnar hlutum, en ekki manneskjum, segir Mollehave. Skoppara-
kringlan er alveg jafn einmana þótt hún hafi fengið gyllingu og komist til
virðingar. En með því að láta hlutina tala en ekki fólk þá gat Andersen sagt
það sem hann vildi og stungið eins fast og hann vildi. Hér er Mollehave
að sjálfsögðu að tala um H.C. Andersen sjálfan og einmanaleika hans þrátt
fyrir frægðina.
„Kjœrestefolkene“ (upphaf)
Toppen og Bolden laae i Skuffe sammen mellem andet Legetoj, og saa
sagde Toppen til Boldem »Skulle vi ikke være Kjærestefolk, siden vi dog
ligge i Skuffe sammen«; men Bolden, der var syet af Saffian, og bildte sig
ligesaa meget ind, som en fiin Froken, vilde ikke svare paa saadant noget.
Næste Dag kom den lille Dreng, der eiede Legetojet, han malede
Toppen over med Rodt og Gult, og slog et Messing-Som midt i den; det
saae just prægtigt ud, naar Toppen svingede rundt.
»See paa mig!« sagde den til Bolden. »Hvad siger De nu? skulde vi saa
ikke være Kjærestefolk, vi passe saa godt sammen, De springer og jeg
dandser! Lykkeligere end vi to kunde Ingen blive!«
»Saa, troer De det!« sagde Bolden, »De veed nok ikke, at min Fader og
Moder have været Saffians-Tofler, og at jeg har en Prop i Livet!«
»Ja, men jeg er af Mahognitræ!« sagde Toppen, »og Byfogden har selv
dreiet mig, han har sin egen Dreierbænk, og det var ham en stor
Fornojelseh
»Ja, kan jeg stole paa det!« sagde Bolden.
»Gid jeg aldrig faae Pidsk om jeg lyver!« svarede Toppen. »De taler
meget godt for dem!« sagde Bolden, »men jeg kan dog ikke, jeg er saa
ffíd/t á .jjtryáá - TlL PESS PARF SKROKK!
27