Sagnir - 01.06.2016, Side 235
Lárus sagðist engar skýringar hafa fengið frá Datiske bank en taldi að þeir hefðu
viljað nota tækifærið til að fá „meira af lánum endurgreitt“.19
Stjórnendur Kaupþings lögðu áherslu á að þeir hefðu unnið að því að flytja
erlenda starfsemi undir dótturfélög sín erlendis. Þetta hefði getað tekið þrjá mánuði
og verið upptaktur að því að flytja höfuðstöðvar Kaupþings úr landi. Hreiðar
Már Sigurðsson taldi að það hefði ekkert verið því til fyrirstöðu að flytja erlenda
starfsemi undir dótturfélög enda stjórnir þeirra samþykkt þetta. Ekkert varð þó af
þessu. „Við hefðum átt að byrja fyrr á þessu en þetta, það er alveg ljóst.“20
Þótt Kaupþing hafi stefnt að flutningi höfuðstöðva bankans úr landi, í áföngum,
var slíkt ekki valkostur fyrir alla bankana. „Nei, það var að mínu mati útilokað hvað
Landsbankann varðaði,“ sagði Halldór J. Kristjánsson.21 Sigurjón Þ. Árnason var
sömu skoðunar: „Hann var ennþá, hvað eigum við að segja, of íslenskur, ef svo má
að orði komast. Það hefði þurft nokkur ár í viðbót til að það væri hægt.“22
Stjórnendur bankanna lögðu þannig áherslu á það í skýrslugjöf sinni fyrir lands-
dómi að þeir hefðu verið að leita lausna og vinna að því að styrkja stöðu sinna
fjármálastofnana. Þó blasti stundum við vantraust þeirra í milli. Sameining banka
kom til umræðu, meðal annars sameining Glitnis og Byrs, sem stefnt var að, og
sameining Glitnis og Landsbankans sem ekki náðist samkomulag um.23 Tortryggni
stjórnenda bankanna hvers í annars garð birtist vel í ummælum Hreiðars Más og
Sigurjóns um möguleika á því að Kaupþing og Landsbanki skipm Glitni á milU
sín. Hreiðar Már sagðist muna eftir að hafa lagt til við Sigurjón um páska 2008
að Kaupþing tæki yfir erlenda hluta Glitnis og Landsbankinn þann innlenda án
þess að af því yrði.24 Sú leið féll ekki í kramið hjá Sigurjóni sem sagði í landsdómi:
»Nei, þá kom Hreiðar með vonlausa hugmynd, sko alveg vonlausa hugmynd.“ Sú
hugmynd hefði gengið út á að Landsbankinn tæki á sig alla erlenda fjármögnun en
Naupþing hagstæðustu eignirnar.25
Afdrif Icesave
Llutningur /mww-reikninga Landsbankans í dótturfélag kom mikið við sögu í
Lndsdómi, enda lcesave-deilan enn óútkljáð þegar aðalmeðferð í máli Alþingis gegn
Leir H. Haarde fór fram. Óvíst var hvort eða að hve miklu leyti uppgjör vegna net-
reikninga sem Landsbankinn bauð upp á í gegnum útibú sín í Hollandi og Bretlandi
%nni að lenda á íslenskum skattgreiðendum.
Icesave-reikningarnir urðu tilefni einnar erfiðustu milliríkjadeilu sem íslendingar
Lafa staðið í síðustu áratugi. Stjórnendur Landsbankans þvertóku hins vegar fyrir
að nokkurt óeðlilegt hefði verið í gangi, og neituðu því að innlánasöfnun í Bret-
19 Lárus Welding, skýrslugjöf í landsdómi.
20 Hreiðar Már Sigurðsson, skýrslugjöf í landsdómi.
21 Halldór J. Kristjánsson, skýrslugjöf í landsdómi.
22 Sigurjón Þ. Árnason, skýrslugjöf í landsdómi.
23 Þetta kemur fram í skýrslugjöf Björgólfs Guðmundssonar og Lárusar Weldings.
24 Hreiðar Már Sigurðsson, skýrslugjöf í landsdómi.
25 Sigurjón Þ. Árnason, skýrslugjöf í landsdómi.
235